man må have humor

Når man læser så mange artikler, blade og bøger om indretning som jeg gør, er det virkelig vigtigt at have sin humor i behold for ikke at blive totalt utålelig at være i nærheden af. Der er ikke noget være end folk der prædiker, hvad end det er glutenfri, slyngebarn eller minimalisme.

Journalister, der skriver om indretning, har en hvis kvote de skal opfylde – hvilket jeg er befriende sluppet for i dette format og kan nøjes med at skrive, når jeg har noget på hjertet og ikke mindst tid. Jeg læste en artikel på Dwells hjemeside og begyndte at grine allerede da jeg så billedet på forsiden af artiklen:

Det er måske ikke umiddelbart voldsomt grinagtigt, men jeg har for nyligt set Lena Dunhams debutfilm “Tiny furniture” hvor lejligheden hendes familie bor i har en hvid skabsvæg, som den du kan se på billedet. Der bliver refereret til så ofte at den nærmest bliver en karakter i sig selv om ikke andet som et symbol for minimalismens overdrev.

Filmen handler ligesom hendes serie “Girls” som sådan ikke rigtigt om noget, men er mere et øjebliks billede af New Yorks øvre middelklasse og hvor hårdt det er, ikke at mangle noget. Hun spiller selv hovedrollen som forkælet-først i tyverne-lige ud af college-femtedelslivskrise ramt-pige, hvis mor er kunstfotograf, som tager billeder af miniaturemøbler. Jeg kan godt lide serien og jeg har en fascination af miniaturemøbler, så jeg klikkede afspil, da Netflix foreslog filmen.

Er det en god film? Tja, hvis man kan lide serien, så er der ikke nogen grund til ikke at give den et kig, mens man venter på nye afsnit. Har du aldrig hørt om den, men er til indiefilm, igen så yes klik play for en god oplevelse, for hun kan altså ligesom Woody Allen noget med sofistikerede samfundskommentarer. Finder du til gengæld Lena Dunhams univers alt for navlebeskuende og kvalmt, så ville jeg nok springe den over. Jeg er fan, men ikke fanatisk og hendes bog, som jeg fik i fødselsdagsgave, har jeg endnu at nå slutningen af første kapitel af.

Så hvad er det så jeg sidder og griner sådan af? Lad os vende tilbage til skabsvæggen i filmen.

Som du kan se er der ikke den store forskel på den og så skabsvæggen på det første billede, hvor journalisten beskiver hvordan du med Ikeas køkkenskabe billigt – efter boligbladsstandarder – kan lave en hel væg med opbevaring. Idéen er da heller ikke helt tosset, men når man som har en væg af uniforme skabe og farver, så begynder det at blive besværligt at finde det man skal bruge, hvilket også er situationen på billedet. Aura skal bruge en ny pære og de ligger i skabet, men hvilket?

Jeg går selv med planer om sådan en væg og jeg er ikke så vild med skydelåger som løsning, hvilket vil få dele af væggen til at stå i forskellige niveauer og jeg synes det er pænere med låger i ét plan som på billedet. Forskellen på min væg og den afbilledet er, at jeg har brug for garderobeopbevaring og det vil automatisk give større låger. Jeg har lovet min mand, at jeg ikke bygger fra bunden, fordi det roder og det kan han ikke overskue, så for fred og fordragelighed i ægteskabet, har jeg lavet en løsning, hvor vi køber nogle PAX skabe i Ikea. Jeg har insisteret på selv at lave lågerne, for at få det færdige udseende til at se indbygget ud. Vi bruger mine hvide metalskabe til vores tøj, men der er ikke også plads til sengetøj og håndklæder, så de står i en kurv ovenpå sammen med kassen med gavepapir og kassen med gæstedyner og det er begyndt at rode mere end det hjælper. Der arbejdes på planer og opsparing.

Er du selv gået overbord med minimalismen, så tag et realitetstjek eller få dig et godt grin her:

da jeg glemte at gå i seng

Først en lille bekendtgørelse: mmm mimimi *rømme* miiiii “Jeg er nu uddannet designer med en Pba i design og business” *fanfare* “tak, tak, ja jeg er glad for at være færdig og ja, det bliver spændende hvad jeg nu skal finde på” *shhhh jeg har noget i støbeskeen, men jeg kan ikke fortælle om det endnu*

Nå, videre til historien om den nat, jeg glemte at gå i seng. Som arbejdsl..øhh nyuddannet har jeg en del ekstra tid og den ene aften var jeg så optaget af internettet, at jeg ikke havde set at klokken var blevet temmelig noget over midnat. Jeg har altid et eller andet kørende på tv enten streamet, men denne aften regulær sendeflade, udbudt gennem min lille tv-pakke. Et program var slut og jeg kiggede op, for at tjekke hvilken kanal jeg nu skulle se og fandt et som hed:”Inred med loppis” på svensk tv2. For de som ikke er svenskkyndige, så betyder det “inret med loppefund” oooog min boligspykoses nysgerrighed var vakt. KLIK. Valgt.

Det var helt fantastisk! Værten er Kirstie Allsopp, som jeg genkendte fra andre køb/sælg boligprogrammer jeg har set på BBC, så allerede der var jeg på, men selve temaet for programserien er lige smæk midt i hele formålet med denne blog: at indrette med genbrug du har bearbejdet til at passe til din stil og til billige penge. Jeg kan ikke nok godt om programmet, så se det:

http://www.svtplay.se/inred-med-loppis

Du kan læse mere om programmet og finde tutorials til nogle af de ting de laver her.

Ved du ikke hvilke møbler du skal gå i gang med, kan du læse hvad de kloge folk fra Ikea tror på. Eller har du brug for et par lidt mere generelle råd om indretning på budget eller som de siger på engelsk: decorating on a shoestring. Fantastisk udtryk, så klik på billedet her:

Så er jeg vist også ved at være igennem alle de faner jeg har ladet stå åbne for at huske mig selv på at få med i dette indlæg. God læselyst og husk en god noget til programmet, jeg havde i hvert fald svært ved at rejse mig fra det.

et hurtigt fiks

Jeg har været en tur forbi Søstrene Grene, hvor jeg fandt mig en fin blok med både blanke og linierede sider – noget jeg kun har set i meget dyre papirvarer. Desværre skal den ligge i min taske og uden noget at holde sammen på den, kommer den hurtigt til at ligne et krøllet, æseløret rodebunke – og jeg det er jo mit job. Jeg har derfor bestemt, at den må have en elastik og jeg kunne jo egentlig bare sætte en elastik fra køkkenskuffen rundt om, men hvor er det sjove i det? 

Jeg tog værktøjskassen frem og gik i gang. Jeg havde også købt noget fint mintgrønt elastik (og en del andre fine ting – kommer en anden gang), som ville se rigtig fin ud til blokkens brune farve.

For selv at lave sådant et fiks skal du bruge stofelastik, en lighter, en saks og en hultang – for- og bagsider på min blok er lavet af 3 mm tykt pap, så en almindelig hulmaskine kan ikke gabe over det. Samtidigt er det godt det er så tykt for det gør siderne robuste til de skrammelture ting får i min taske.

Jeg lavede på øjemål – det er jo bare til mig selv, så det er fint at sjusse sig til det – 2 2,5 mm huller med hultangen i bagsiden af blokken. Så snurrede jeg elastikken rundt om blokken, for at måle hvor lang elastikstykket skulle være – husk at trække elastikken til, så den kan holde sammen på siderne, men ikke så stramt, som den kan, for der skal også være lidt stræk til kunne trække den over blokken.

Klip så af og træk hver ende gennem hvert sit hul. Nu er det bare at binde en knude, jeg valgte et fint råbåndsknob, ikke at du kan se det, men det gjorde jeg, for så ligger enderne sig pænt i samme retning.

Så tager du lighteren og smelter forsigtigt den flossede ende sammen til en lige kant. Elastikken er lavet af et syntetisk materiale og smelter derfor superhurtigt, så lad være med at jærve elastikken helt ind i flammen, men nærm den forsigtigt i en glidende bevægelse for at opnå en lige kant. Du kan eventuelt øve dig på enden af rullen inden du går videre til stykket.

Her kan du ser forskellen på en smeltet og usmeltet elastikende. Den usmeltede ende er helt flosset og ikke så pæn at se på, hvilket er en smagssag, men den kan også blive ved med at flosse over tid, så det at smelte enden, sikre at den bliver hvor den skal.

Den færdige blok lige klar til at komme i tasken og med en ordentlig fedtfinger på forsiden, for lighteren var fra køkkenskuffen og er sidst blevet brugt til at tænde et gasblus med, mens jeg lavede mad – så kan jeg lære det! Jeg tror jeg har nogle klistermærker i værkstedet som kan dække den, så det går nok.

Hvis ikke du kan finde sådan en blok som jeg har brugt, kan man også bruge en af de der indbunde notesbøger man kan købe i Tiger og Søstrene Grene. Jeg satte elastikken på så langt nede mod bunden af blokken for at holde sammen på papirene, men har opdaget at det stykke elastik der sidder på indersiden af blokken, kan bruges til af gemme bonner med, så næste gang vil jeg sidde elastikken lidt længere ind fra kanten, for at give bedre hold til dette.

Husk at dette er en blok som kan snurres hele vejen rundt om ringene i toppen, så det du ser på billedet er indersiden at bagsiden – her med en opskrift på insektsæbe til at bekæmpe bladlus med.

OPDATERING:

De havde også klistermærker….

et hjem med sjove detaljer

Det er ved at være længe siden, at vi har været på en tur hjemme hos nogen. Jeg skriver nogen, for jeg ved ikke hvem der bor her, da det er præsenteret som indrettet af et arkitektfirma, som du kan læse mere om her, men any hu. Jeg sad og scrollede ned gennem emailen og der var ikke rigtigt noget der stak ud indtil jeg nåede til dette billede:

Sjove portrætter og der der hæklede skamler…..jo, jo det er ret fint….hvad mere?

“Er det en bjørn?” Og ja, det er det en puf formet som en sovende bjørn! hvor fantastisk er det lige?! Så fik jeg øje på det orange tv, skamlen, der er en gyngehest, hvad end den der hængende grønne ting er, men som er min yndlingsgrønne farve og det lille sidebord ved hvid top og drejede ben. Med så mange sjove ting i et billede, scrollede jeg tilbage til toppen og kiggede igen og der var ganske rigtigt mange flere små sjove detaljer lige efter mit hoved. Selv øreklapstolen, der bare så lidt gammeldags ud med det mønstrede stof på billedet ovenover, bliver sammen med gyngestol puffen en sjov detalje. Min personlige favoritstil at indrette mit hjem i. Så lad os skynde os at se nogle flere billeder:

Blå lampe og skænk og så en orange stol som kontrast.

Snehvide under glasklokke, hvor fint er det lige og kaninen i hullet i muren. Der er sikkert flere ting end det jeg har nævnt for jeg bliver ved at finde nye ting hver gang jeg kigger på billederne, hvilket er det jeg elsker. At gå rundt et sted jeg har været mange gange og alligevel opdage noget nyt.

Som uglen på mit køleskab og den lille pipfugl over døren i mit køkken:

Jeg har mange flere ting og opstillinger end det, men jeg magler stadig en lille dukkehusdør på min hoveddør, som jeg er lidt besat af efter at have set dette billede:

Jeg knuselsker den opstilling så meget og ikke mindst det forestillinger man kan gøre sig om hvad og hvem der bor bag ved døren. Det er naturligvis nogen som er totalt sej, for ellers spiller man ikke på elektrisk guitar…

Hvad med dig har du også små sjove detaljer derhjemme?

En have i huset

Jeg skal være den første til at indrømme at grønne fingre ikke just er noget jeg besidder, men som med det meste er jeg nysgerrig nok til at forsøge mig endnu engang.

Inspireret af windowgardening, en trend der startede for nogle år siden i New York, hvor mennesker uden adgang til udendørs arealer begyndte at eksperimenterer med hvad og ikke mindst hvor meget mad de kunne gro i deres vindueskarm. Det har resulteret i en hjemmeside, hvor du kan købe en færdig windowfarm, som ser sådan ud:

Men som du sikkert allerede ved, er det slet ikke en løsning for mig, når der er mulighed for at lave en selv og for meget få penge. Sådan en ser sådan ud:

Linket til at købe haven er fra samme mennesker som også står bag det community som har udviklet idéen og de har også en instruktion til hvordan du selv kan bygge en have af helt almindelige ting som plastflasker, en akvariepumpe m.m. Den kan du se her.

De havde for nylig krydderurter til en 20’er i Netto, så jeg købte et par stykker og så også en tomatplante til 7kr. Jeg tænkte at det var en start. Jeg har ikke helt modet til at gå fuld windowfarm med så lidt lys som min lejlighed får, selvom det er der også taget højde for i dette system. Et andet plus ved disse haver er at deres vanding er automatiseret med et pumpe system, så så længe der bare er strøm og vand til systemet, så kører det i sig selv – supersmart for brune fingre som mine.

Trods alle havens fordele så starter jeg nu alligevel med et par potter i vindueskarmen, men det kan være at jeg får mere mod på sådan en fætter, når jeg har færdiggjort nogle af de utallige ufærdige projekter jeg har herhjemme – som du ved er ordsproget: “skomagerens børn går barfodet” ikke opstået af ingenting.

Det er noget jeg har tænkt ret meget over. Til trods for at jeg hat blogget i et par år efterhånden, så har jeg aldrig vist billeder af mit hjem i sin helhed, men altid tænkt at det kommer, når liiige jeg har lavet de der 3-5 okay så 124 projekter færdige, så det bare ser brandgodt ud. Normalt er jeg rimelig afslappet med mit hjem, men andre bloggeres fantastiske billeder, samt at finde et billede af mit hjem kritiseret på en anden hjemmeside, har nok givet mig lidt præstationsangst. Jeg ved godt inderst inde at det vitterligt er de færreste, der bor som i boligbladene og at vi alle roder i et eller andet omfang. Jeg roder nok mere en gennemsnittet, for et eller andet sted skal jeg jo stille de ting jeg finder og have plads til de projekter jeg arbejder på, selvom det til min mands store glæde har hjulpet gevaldigt at jeg har fået et værksted.

Så skriver jeg jo for at dele alle de smarte ting jeg opdager udfra idéen at jo mere vi deler jo rigere bliver vi – både åndeligt, men også økonomisk. Jeg har i de sidste 10 år ikke haft et fuldtidsjob, fordi jeg bedst kan lide at have fri og gøre hvad der passer mig. Jeg er bare så heldig at være praktisk og idérig nok til at kunne får tingene til at fungere, blandt andet ved at finde tingene gratis eller til små penge og nok vigtigst af alt ikke har det store forbrug, men bare det jeg skal bruge.

Nå det var lidt et sidespring, så tilbage til planterne: Det ikke engang at have en altan har gjort at jeg i mange år har affundet mig med tanken om, at så kan jeg heller ikke have planter der giver mad, men bare nogle til pynt. Jeg var lige ved at miste modet helt da jeg troede at jeg havde formået at slå min ZZplante ihjel, hvad skulle være den sværeste plante at slå ihjel. Gode nyheder: Den vokser og vokser! Puha, helt plantemorder er jeg altså ikke.

Jeg har 2 vinduer i lejligheden, som får sol en stor del af dagen, det ene mere end det andet og 1 der får lys, men ikke sol. Jeg har derfor gået og luret lidt på hvad jeg kan have i hvilke vinduer og hvordan. Noget jeg er stor fan af er IKEAs Asker hængekrukker (som selvfølgelig er udgået! Stort ÆV!) Det smarte ved dem er at de har en flad bagside med hul til ophæng, hvilket betyder at de kan hænges op på væggen på en krog, så jeg også kan bruge siden af vindueskarmen til at have planter i og ikke kun bunden.

Jeg tog mig sammen og fik plantet alle krydderurterne og tomatplanten om, så jeg kunne komme til at få lidt orden i dem. Jeg har også lavet et eksperiment med peberfrugt og prøvet at plante dem, for at se om det er noget jeg kan få til at gro.

Lidt research på nettet fortalte at de skulle startes i et drivhus, men sådan et har jeg ikke, så jeg har selv lavet 2 af nogle champignonsbakker.

Jeg har bare vasket dem og fjernet det store klistermærke, der sad på toppen for at der kan komme lys i hele drivhuset. De er ikke så stabile, så man skal være lidt forsigtig, når man fjerner klistermærket og det er noget stædigt, klistret møg!

Så her er hvad du skal gøre: Læg toppen med klistermærket i noget varmt/lunkent vand 10-15 min – længe nok til at du kan komme til at kradse papiret af toppen. Så tørrer du den af og kommer en dut madolie på, brug hvad du har, jeg brugte rapsolie og kør olien rundt i klisteret med en finger, sådan lidt massageagtigt, men ikke hårdt. Det skal bare dække og være i kontakt med klisteret. Lad det stå i et par minutter – jeg lavede en kop te – og nus så stedet med et stykke toiletpapir, stille og roligt vil klisteret forsvinde og du kan til sidst tørre olien af med et rent stykke toiletpapir (Jeg holdt for mange år siden op med at købe køkkenrulle – jeg bruger ikke absorberende papir nok til at forsvarer at købe det i 2 størrelser, så nu stiller jeg et par ruller i køkkenet, når jeg pakker en pose toiletpapir ud.)

Så har du et drivhus og er klar til at plante. Du skal huske at komme noget dræn i bunden. Her kan du bruge en smadret urtepotte, lecakugler eller som jeg halve valnøddeskaller for det var lige hvad jeg havde og de smagte godt = snack og dræn. Det er for at jorden ikke er sjask våd for så kan planternes rødder risikerer at rådne. Så noget pottejord og kernerne fra en peberfrugt. Jeg har bare skrabet dem ud og gemt dem i en kuvert foldet af toiletpapir, så er man sikker på at de tørrer helt og ikke mugner. Jeg dryssede nogle kerner over jorden og dryssede nok pottejord over til at dække kernerne. Så kom jeg låget på og holder det hele sammen men en elastik, da jeg er kommet til at brække bakken helt fra hinanden.

Husk at komme labels på det du har plantet, for nej, man kan ikke huske det når de engang spirer – det samme gælder for øvrigt for ting man kommer i fryseren!

Jeg ved godt hvor trangen til grønne planter kommer fra. Det sidste stykke tid har blogland flydt med boliger dekoreret med mange grønne planter og helt forståeligt, for det ser superhyggeligt ud. Og nej det er ikke kun fordi det er forår, for der kommer altid en bølge af plant og pynt, men generelt så har grønne planter indtaget hitlisten over boligtilbehør og der er endda forskellige måder, som her fra Design Sponge i gør-det-selv:

Og her fra en af deres housetours:

Så det her er min lille have indtil videre:

Det lille blå glas er mine tomatfrø, som står og gærer. Hvor frøene fra peberfrugt er klar med det samme, skal frøene fra en tomat ligge i lidt vand en 4-5 dage og gære. Hvor charmerende det end lyder, så er de færdige når der er mug på. Tomatfrø har nemlig sådan en vandmandsagtig hinde uden på og den fjerner gæringen, så frøene bliver plyssede at se på og klar til at plante. Jeg har taget et nærbillede, men jeg synes ikke helt det er så tydeligt. Hinden jeg snakker om, er den tynde lyserøde cirkel rundt om frøet. Jeg skal jo også prøve selv ik’

Hvilken farve?

Didde spurgte: “Hej, jeg er vild med farven! Du har vel ikke en slags farvekode til farven fra farvehandleren?”

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg gik i gang med at male min stue mørk, støvet blå. Faktisk er det 4 år siden jeg startede med projektet og jeg er ikke helt færdig endnu eller jeg mangler en enkel gang med lakken på halvdelen af loftet, men det er kun mig der kan se det, så det bliver når jeg har tid til det. Sådan er det at male, når man skal spille flyttespil med møblerne for at komme til og desuden har en mand som har meget svært ved at overskue mine projekter – der er selvfølgelig også temmelig et par stykker. Farven Didde spørger til er den første farveprøve jeg strøg på væggen.

Min mening har hele tiden været at lakerer væggen, for at reflekterer lyset rundt i rummet, så allerede ved prøven kunne jeg godt se at jeg skulle vælge farven en tone lysere, da lakken gjorde farven mørkere, hvilket også er den farve mine vægge og loft har i dag. Det er for øvrigt et rigtigt godt råd: Vælg en farve på viften og så tag den som er en eller to toner lysere, for hvad ser godt ud på farveprøven, kan godt blive lidt overvældende i større sammenhæng.

Her kan du se forskellen på de to farver. Jeg malede rammen med den mørkeste af farveprøverne og væggen i en nuance lysere.

Det er måske lidt lettere at se det med farveprøven ved siden af.

Det her er låget på den lyse tone med de tekniske specifikationer. Farven hedder aqua.

Jeg smuttede en tur forbi farvehandleren for lige at være helt sikker på den mørke farve for jeg havde ikke mere tilbage og fik at vide at de har fået nye farvekort, men han havde stadig det gamle:

Jeg ved ikke om det besvarede spørgsmålet, men ellers kan jeg lige tilføje at Laura fra the Sweetspot skrev om Jotuns nye farve “Sct. Pauls Blue”, den var måske også noget.

ok, dronningen så…..

For at rydde min linje med tabs i min browser, så her et par indlæg forskellige steder fra nettet, der måske også var noget for dig.

Jeg anmeldte DRs nye boligprogram og kunne ikke lade være med at grine, da buzzfeed havde en liste over 53 grunde til at du har set for meget boligtv, en sund jeg helt klart er skyldig i. Noget jeg ikke skrev om i det indlæg var, hvorfor jeg var så ekstra glad for programmets format. Taget i betragning af hvad jeg laver og den fremtid jeg er ved at bygge op til mig selv, så kan jeg godt nogle gange blive lidt frustreret over den behændighed, hvormed disse programmer kan springe let og behændigt hen over, hvor længe og hvad det kræver at skabe disse gennemstylede rum. Hvorfor? Jo, fordi det giver stylisters fremtidige klienter en aldeles forskruet opfattelse af hvad ting koster og ikke mindst hvor lang tid det tager.

Noget jeg til gengæld sad frydgnækkede over, var Kanal 5s boligeventyr sidste år, som bød på kendte, der fleksede deres indretningsmuskel.

Jeg ved ikke om du så med, da diverse danskere lagde “dit hjem i vores hænder“, om programmet hed. Se, nu er jeg jo opdraget bedre end til at sidde og håne andre, men det som gjorde mig så glad var netop, at de som regel ikke blev færdige med de rum de skulle lave, de var ikke superhyggelige og man kunne mere end én gang se skuffelsen i beboernes øjne efter der store reveal. For godt boligdesign hos helt almindelige mennesker handler ikke om, hvem der kan skabe det flotteste udstillingsvindue, for når kameraholdet er taget afsted, så står familien tilbage med en hverdag, der skal fungere for dem.

Lyder det bekendt? Så er det nok fordi du har fulgt med her på bloggen et stykke tid, for det er netop min kæphest. Det er grunden til at jeg gik i gang med at bygge mine egne møbler i sin tid og grunden til at jeg nu sidder og burde skrive på min opgave. Jeg vil nemlig gerne kunne hjælpe andre med at kunne få tweaket deres hjem, så det virker det bedste det kan.

Da de færreste af os har masser af penge at kaste efter ekstra kvadratmeter eller måske bare har lyst til at bruge dem på noget andet, så giver det mening at tune sit hjem. Houzz.com er en amerikansk hjemmeside for boligdesign og nogle gange har de et godt indlæg, så her er et til dig om netop det at udnytte sine kvadratmeter bedre og hvorfor:

Nu hvor du er helt klar på at der skal ske noget, så er her nogle tips til at komme i gang på, som ikke koster så meget.

God læselyst.

 

 

kronprinssessen af overspringshandlinger

Jeg burde være albuedyb i min opgave, men det er ligsom at jeg ikke rigtig kan komme igang. Min kreative gøglerhjerne er gået i strejke så at sige eller rettere den gadedrenge hopper rundt på legepladsen efter en sommerfugl, istedet for at lave sine regnestykker.

For at kunne retfærdiggøre overfor mig selv, at jeg ikke laver det jeg burde, så er jeg nødt til at finde en opgave der ligner eller overgår den jeg burde lave i opfattet vigtighed. Uh det lød næsten vigtigt nok til at være noget til en bacheloropgave i design. Bare fordi jeg kan overbevise min hjerne om at det er relevant at se foredrag fra TED.com om design så betyder ikke at det reelt er sådan det forholder sig.

“Jamen, så fandt jeg jo lige en video, der rigtigt godt forklarer hvad der er min uddannelse går ud på, så dem der læser min blog kan forstå mig lidt bedre” – mit indre jeg er 5 år gammel og meget umiddelb – hov se der ovre! lalalalalalalalala dumdum laalalalalaaaaa – og har en koncentrationsevne derefter, i hvertfald nogen gange og helt sikkert i dag.

Videoen, jeg gerne vil dele, handler om bæredygtighed i produkter og hvad det betyder, for det er garanteret ikke det du tror det er:

TEDtalks er en fantastisk resurse til at lære nye ting og udfordre din viden og meninger om ting. Det er gratis og det er virkeligt, virkeligt godt.

og så var der dengang da…….

Jeg nævnte det kort i dette post, men jeg har løbet rundt og lavet spændende ting. I maj sidste år havde vi en tværfaglig uge på min skole, Keaweek, hvor min klasse, living design blev blandet med elever fra produktudvikling, E-concept og ekstra hjælp fra elektrikeruddannelsen. For dem som ingen anelse har om hvad der gemmer sig bag de fine titler, så er det groft sagt uddannelser indenfor det at få idéer.

Vi blev inddelt i tværfaglige grupper og så gjaldt det ellers om, at få den bedste idé til en lysinstallation og bygge en model/modeller, der viste konceptet for at vinde ugens konkurrence.

Vores idé var at bygge en lysinstallation, der inkorporerede både analoge og digitale elementer og kom derfor op med at sætte sensorer på et klavers hamre, for at registrere bevægelsen, der skaber lyden og så få en række af lange striber med lysdioder til at lyse op. Det ville give den effekt at når en spillede på klaveret så ville den stribe af dioder der blev aktiveret, hvilket ville give en fornemmelse af at stå under en blinkende musikalsk regnbue – ret sejt synes jeg selv – GO US!

Vi var 7 mennesker i min gruppe: vi blev enige om at elektrikeren blev sat igang med at finde ud af hvordan elektronikken i installationen skulle fungerer med hjælp fra hvem der ikke havde andre opgaver (som hvis man skulle vente på at noget tørrede eller printede osv) For mig var det største problem a,t udover min klassekammerat, så var de andre ikke ligeså stærke udi det at bygge ting, hvilket gjorde det at udtænkt og bygget en model, der viste hvordan en sensor ville kunne konverterer analogt slag til en digital impuls faldt til mig at tage teten på. Når jeg skriver problem, så er det ikke fordi jeg ikke gerne vil og ikke mindst synes det er rigtigt sjovt at bygge sådanne ting, men det gjorde at jeg ikke rigtig fik lov at arbejde med i den sideløbende Audrinoworkshop, hvilket er noget jeg synes er virkelig spændende.

Kort pause: En Audrino er et lille programérbart printkort, hvilket er spændende fordi det giver folk, der ikke har en lang uddannelse eller stor viden om elektronik, mulighed for at bygge ting, ved at koble input (eks. tryk på en knap) og output (eks. en lampe der lyser) til audrinoen og så oploade det program, man skal bruge for at det virker – sådan lidt som når man bygger med lego. Der er masser af undervisningsvideoer på youtube og der ligger allerede en masse forskrevne programmer på nettet, så man ikke skal være kodenørd for at komme igang. Total thumbs up! (Hmmm igen, det må være mit nye “fedt”) Hvis du synes det lyder spændende eller måske bare er lidt nysgerrig kan du læse mere her og se en lille video her:

Det var lidt æv for mig, men når man arbejder med en deadline, så er der jo ikke rigtig andet at gøre end “divide and conquer” bedst man kan. Når man bygger modeller så findes der 2 måder at visualiserer sin idé: “virker som” eller “ligner som”. For at forklarer, så er “ligner som” en model, der viser hvordan noget skal se ud, som sådan en her:

http://www.jjw.dk

Og “virker som” er så en model, der viser hvordan noget virker. Se, det er rimeligt lige ud af landevejen. Vi byggede begge dele, en til at vise hvordan installationen, ville komme til at se ud på stedet – det er den hvide kasse. Den blå, trekantede kasse er vores “virker som” model.

Det var vigtigt også at bygge en “virker som”model, for at vise dommerne at vores projekt rent faktisk kunne lade sig gøre, når nu det gik ud på at få dem til at vælge os og vi vandt, som du kan se på billedet. Præmien var 10.000 kr til at få lov til at bygge installationen i 1:1, som så skulle bruges til at udsmykke festivalområdet under sensommerens makerfestival, MADE i Roskilde.

Festivalen fandt sted i august sidste år. Vi havde ugen før festivalen til at bygge i og det der idag er åbnet som Orange Makerspace på Oticon i Roskilde. Mellem vores sejr og opstart af byggeriet, havde jeg fået fat et klaver, arrangeret udbringning (man flytter ikke bare lige et klaver) og bestilt en klaverstemmer, så klaveret var toptunet og klar til brug. Mine resterende 6 gruppemedlemer havde til gengæld brugt tiden på at beslutte sig for at det ikke var vigtigt nok til at dukke op og hjælpe til. Så da jeg mødte op om mandagen kunne jeg løbende over dagen opdage at dem, der ikke allerede havde meldt fra bare ikke kom.

Heldigvis var der masser af andre makere og jeg har endnu ikke mødt en, der ikke var et sødt, rart og hjælpsomt menneske. Min underviser, Christoffer fra Keaweekugen, kom også og han brugte ugen til at hjælpe mig med at få bygget projektet.

Pga. af mandefaldet var jeg nødt til at lave nogle ændringer i vores originale design for at kunne nå at blive færdig med installationen, som vi valgte at kalde:

En lille ordleg på “the sound of music” eftersom at det er musikken, der laver lyset – jeg synes selv at det var ret godt fundet på. Min manglende indsigt i audrino og det at det ikke var muligt at nå og få leveret så meget LED – vi ville skulle bruge omkring 50 m, gjorde at jeg besluttede at hardwire hamrene med kontakter og springe audrinodelen over. Selvom jeg fik lidt hjælp var det stadig mit ansvar at designe, planlægge og uddelegere de opgaver, der skulle laves. Christoffer lavede kun opgaver der havde med det elektroniske at gøre, da han også skulle hjælpe andre, så resten var op til mig.

Her er et billede af indmaden. De sorte firkanter er kontakterne.

Der var fest om lørdagen og jeg havde inviteret en klassekammerat, Malene med, som ikke havde været heldig at være i en af de 3 grupper der vandt (Nej, jeg kunne ikke have bedt en fra en af disse grupper om hjælp, da den ene gruppe helt udeblev og der kun kom 1 fra den sidste – jeg må indrømme at jeg var og er stadig meget flov over disse elever. Det er helt klart et surt opstød fra min side, men det var virkeligt ikke sjovt at skulle stå ansigt til ansigt med Orange Innovationmenneskerne og forklarer at selvom de havde givet hver gruppe 10.000 kr til at bygge deres projekt, hvilket ville se rigtig godt ud i deres portfolio, så gad de altså ikke lige.) Malene var supersød at hjælpe mig med at få de sidste detaljer på plads. Jeg må indrømme at jeg var ved at være godt smadret i mit lille hoved på det tidspunkt, men færdig blev det fine klaver.

Jeg skiftede LEDstiberne ud med solide akrylstænger placeret oven på en LEDdiode. Rørene blev slebet i et røgmønster for at lyset havde noget at blive fanget i. Og ja jeg har også bygget bænken og lavet opstillingen. Jeg stillede klaveret på en sort plade og hængte en sort plade op bag klaver og rør for at få lyset til at stå tydeligere frem. Det var meningen at installationen skulle stå i et mørkere rum, men den sidste dag blev dens placering ændret, så det er lidt en feberredning med den sorte baggrund. Jeg synes det var superærgeligt, for jeg synes ikke at installationen kommer helt til sin ret i så lyst et rum, men flot er den blevet. Jeg er rigtig stolt af, hvordan det endte med at se ud, se selv:

Jeg malede klaveret med blå hammerlak og lod fronten stå åben, så nysgerrige besøgende kunne se, hvordan det hele virkede eftersom det var en makerfestival. Havde installationen skulle bruges alle andre steder, havde jeg sørget for at få det hele lukket inde for at bevarer magien. Hvis du er nysgerrig efter at se hvordan klaveret spiller, så var jeg heldig at få en sød maker til at give et lille nummer:

Et pakket program

I sidste uge havde DR premiere på deres seneste boligprogram: “Helt på plads”, hvor 2 designere, Kenneth Malev og Kalle Thesbjerg, skal hjælpe en familie med at få plads til alle deres ting på den plads de har, i stedet for at flytte til noget større.

Jeg var meget spændt, for det er jo lige præcis det som interesserer mig allermest. Efter at have set 2 programmer er jeg klar til at give dem mine uforbeholdne og jublende thumbs up!!

Jeg var lidt i tvivl efter første program, hvor de lavede 3 rum i ét og placerede teenagedatterens værelse kun adskilt af et gardin fra de 2 spiloppers gamerhule.

Jeg fik en følelse af at det gik mere op i at klemme, så mange funktioner ind i det  ene rum de kunne, frem for at kigge på den plads familien havde til rådighed ud over deres behov. Jeg kan selfølgelig altid sidde her og være bagklog og vi hører måske ikke alle familiens ønsker, men umiddelbart havde jeg flyttet teenageren op på drengenes værelse, som de selv sagde at de kun brugte til at sove i.

Dels fordi hun på den måde kan få ro til at lave sine lektier, som der kommer til at være en del af, når nu hun lige er startet i gymnasiet og dels fordi yngre søskende er bare totalt smadderirriterende, når man er 16 og bare gerne vil være alene og snakke med sine veninder. Den smarte seng – det lignede umiddelbart en CLEI, som de installerede på datterens værelse kan også fås i køjesengsudgave. Så var de 2 yngre drenge nede ved mor og far, men stadig med mulighed for at trække sig lidt tilbage. Flot blev det, se bare her:

MEN MEN MEN, selv når det nu er sagt er jeg stadig rigtig glad for programmet, for det rammer hovedet på sømmet og kan måske få folk til at se sig lidt om i deres hjem og på den måde se nogle muligheder. Jeg bor på lidt plads, fordi jeg godt kan lide at have fri = billigere bolig behøver lavere indkomst og jeg tror i en tid, hvor børnefamilier råber på mere tid er løsningen at sætte det tankeløse forbrug på pause og kigge indad for at se, hvad det i virkeligheden er, man altid gerne har villet med sit liv.

Jeg tror mange lever efter en opskrift som er forældet eller måske ligefrem opdigtet. Hjemmegående husmor er et glansbillede  vi til overmåls er blevet propfodret med gennem diverse medier og et som tilmed kun eksisterede i meget få år, mens økonomien tordnede derud af i 60’erne, for ikke at tale om idéen om et værelse til hvert barn. Lille Per delte med Søs og Per og Mie med hinanden, for at bruge et eksempel fra en af dansk mediehistories lykkeligste familier.

Jeg har før skrevet om min beslutning om ikke at have et spisebord, da jeg aldrig brugte det og jeg tror at det er sundt at rydde op i et større omfang i ens hjem fra tid til anden. Ens situation og behov ændre sig gennem livet også nogen gange uden vi bemærker det. Noget af det vigtigste programmet gør er at starte med at få folk til at rydde op og smide ud/donere de ting de alligevel ikke bruger. Det er som regel det boligprogrammer springer let og elegant henover. For selvom vi ikke mener at det er så meget vi har liggende, kan det alligevel godt betale sig rydde lidt op om ikke andet fordi det er den nemmeste måde at føle man har fået en makeover, for at citerer Nate Berkus, Oprahs yndlingsindretningsarkitekt. For hvor tit har vi ikke ladet en kjole hænge i skabet fordi “jeg taber mig jo nok, så den passer igen”, eller hobbygear til en hobby, som måske alligevel ikke lige var noget. Så ryd op, smid ud, sælg eller giv væk, der er masser af muligheder, hvis man synes at en ting er for god til skraldespanden. Når du er kommet så langt, så burde det også begynde at rumsterer i penthouset, hvad pladsen måske var bedre brugt til. Og bare rolig du behøver ikke løbe skræmt væk over alt det de bygger – det er der råd for: F.eks mig, jeg kan hyres til at hjælpe med den slags. Jeg indretter ikke med nips med låner Kalles fine ord optimeringsekspert, der så præcist beskriver det, jeg gør: gode idéer til hvordan det hjem kan fungere for dig, enten som designidé eller færdigbygget projekt.

Hey det er min blog, jeg kan skamløst promovere mig selv. Gik du glip af et eller begge programmer, så kan du se dem på DRs hjemmeside. Og så liiige et hihi for programmet har også diverse eksperter der udtaler sig om danskerne og vores vaner og en af dem er mit professionelle crush Sune Bang – han er en mand der virkelig kan forstå at kommunikerer på en sjov og ligetil måde, der gør at man ikke kan andet lide ham for den dygtige mand han er.