Arkiv for maj 2015

et hurtigt fiks

Jeg har været en tur forbi Søstrene Grene, hvor jeg fandt mig en fin blok med både blanke og linierede sider – noget jeg kun har set i meget dyre papirvarer. Desværre skal den ligge i min taske og uden noget at holde sammen på den, kommer den hurtigt til at ligne et krøllet, æseløret rodebunke – og jeg det er jo mit job. Jeg har derfor bestemt, at den må have en elastik og jeg kunne jo egentlig bare sætte en elastik fra køkkenskuffen rundt om, men hvor er det sjove i det? blok WP_20150509_09_34_41_Pro

Jeg tog værktøjskassen frem og gik i gang. Jeg havde også købt noget fint mintgrønt elastik (og en del andre fine ting – kommer en anden gang), som ville se rigtig fin ud til blokkens brune farve.

blok WP_20150509_09_49_16_Pro

For selv at lave sådant et fiks skal du bruge stofelastik, en lighter, en saks og en hultang – for- og bagsider på min blok er lavet af 3 mm tykt pap, så en almindelig hulmaskine kan ikke gabe over det. Samtidigt er det godt det er så tykt for det gør siderne robuste til de skrammelture ting får i min taske.

blok WP_20150509_09_37_19_Pro

Jeg lavede på øjemål – det er jo bare til mig selv, så det er fint at sjusse sig til det – 2 2,5 mm huller med hultangen i bagsiden af blokken. Så snurrede jeg elastikken rundt om blokken, for at måle hvor lang elastikstykket skulle være – husk at trække elastikken til, så den kan holde sammen på siderne, men ikke så stramt, som den kan, for der skal også være lidt stræk til kunne trække den over blokken.

blok WP_20150509_09_43_32_Pro

Klip så af og træk hver ende gennem hvert sit hul. Nu er det bare at binde en knude, jeg valgte et fint råbåndsknob, ikke at du kan se det, men det gjorde jeg, for så ligger enderne sig pænt i samme retning.

blok WP_20150509_09_39_38_Pro

Så tager du lighteren og smelter forsigtigt den flossede ende sammen til en lige kant. Elastikken er lavet af et syntetisk materiale og smelter derfor superhurtigt, så lad være med at jærve elastikken helt ind i flammen, men nærm den forsigtigt i en glidende bevægelse for at opnå en lige kant. Du kan eventuelt øve dig på enden af rullen inden du går videre til stykket.

blok WP_20150509_09_44_26_Pro

Her kan du ser forskellen på en smeltet og usmeltet elastikende. Den usmeltede ende er helt flosset og ikke så pæn at se på, hvilket er en smagssag, men den kan også blive ved med at flosse over tid, så det at smelte enden, sikre at den bliver hvor den skal.

blok WP_20150509_09_47_01_Pro

Den færdige blok lige klar til at komme i tasken og med en ordentlig fedtfinger på forsiden, for lighteren var fra køkkenskuffen og er sidst blevet brugt til at tænde et gasblus med, mens jeg lavede mad – så kan jeg lære det! Jeg tror jeg har nogle klistermærker i værkstedet som kan dække den, så det går nok.

Hvis ikke du kan finde sådan en blok som jeg har brugt, kan man også bruge en af de der indbunde notesbøger man kan købe i Tiger og Søstrene Grene. Jeg satte elastikken på så langt nede mod bunden af blokken for at holde sammen på papirene, men har opdaget at det stykke elastik der sidder på indersiden af blokken, kan bruges til af gemme bonner med, så næste gang vil jeg sidde elastikken lidt længere ind fra kanten, for at give bedre hold til dette.

blok WP_20150521_11_48_49_Pro 1

Husk at dette er en blok som kan snurres hele vejen rundt om ringene i toppen, så det du ser på billedet er indersiden at bagsiden – her med en opskrift på insektsæbe til at bekæmpe bladlus med.

OPDATERING:

De havde også klistermærker….

søsttrenegrene

Reklamer

, , , , ,

1 kommentar

et hjem med sjove detaljer

blog SuperLimao-Studio-7

Det er ved at være længe siden, at vi har været på en tur hjemme hos nogen. Jeg skriver nogen, for jeg ved ikke hvem der bor her, da det er præsenteret som indrettet af et arkitektfirma, som du kan læse mere om her, men any hu. Jeg sad og scrollede ned gennem emailen og der var ikke rigtigt noget der stak ud indtil jeg nåede til dette billede:

blog SuperLimao-Studio-4

Sjove portrætter og der der hæklede skamler…..jo, jo det er ret fint….hvad mere?

blog SuperLimao-Studio-2

“Er det en bjørn?” Og ja, det er det en puf formet som en sovende bjørn! hvor fantastisk er det lige?! Så fik jeg øje på det orange tv, skamlen, der er en gyngehest, hvad end den der hængende grønne ting er, men som er min yndlingsgrønne farve og det lille sidebord ved hvid top og drejede ben. Med så mange sjove ting i et billede, scrollede jeg tilbage til toppen og kiggede igen og der var ganske rigtigt mange flere små sjove detaljer lige efter mit hoved. Selv øreklapstolen, der bare så lidt gammeldags ud med det mønstrede stof på billedet ovenover, bliver sammen med gyngestol puffen en sjov detalje. Min personlige favoritstil at indrette mit hjem i. Så lad os skynde os at se nogle flere billeder:

blog SuperLimao-Studio-1

Blå lampe og skænk og så en orange stol som kontrast.

blog SuperLimao-Studio-13

blog SuperLimao-Studio-15

Snehvide under glasklokke, hvor fint er det lige og kaninen i hullet i muren. Der er sikkert flere ting end det jeg har nævnt for jeg bliver ved at finde nye ting hver gang jeg kigger på billederne, hvilket er det jeg elsker. At gå rundt et sted jeg har været mange gange og alligevel opdage noget nyt.

Som uglen på mit køleskab og den lille pipfugl over døren i mit køkken:

SONY DSC

blog fugl over døren

Jeg har mange flere ting og opstillinger end det, men jeg magler stadig en lille dukkehusdør på min hoveddør, som jeg er lidt besat af efter at have set dette billede:01funny04232010_rect540

Jeg knuselsker den opstilling så meget og ikke mindst det forestillinger man kan gøre sig om hvad og hvem der bor bag ved døren. Det er naturligvis nogen som er totalt sej, for ellers spiller man ikke på elektrisk guitar…

Hvad med dig har du også små sjove detaljer derhjemme?

, , , , , , , , , , , , , ,

Skriv en kommentar