Arkiv for oktober 2011

hjemme hos…min veninde

Jeg har været på besøg hos min veninde med mit kamera. Hun bygger selv ligesom jeg og vores shoppeture går da også langt oftere til Silvan og Bauhaus end Støget. Jeg kan rigtigt godt lide hendes maskuline stil i sit materiale valg som de rå, sandspartlede vægge og mørke farver på loft og gulv, der samtidigt balanceres ud ud med feminine detaljer som blødt skind og pink detaljer.

Farmor hjørnet komplet med frynset lampe og rokokostol.

En moderne fortolkning af den brølende kronhjort, samt en lille detalje i at samme tapet er brugt som bagbeklædning på kontakten, som loftet.

Læsehjørne med egostol til at fordybe sig i en god krimi.

Spisestue/soveværelse. Ved at bygge et enormt skab har min veninde delt rummet i 2, hvor skabet fungerer som væg og går fra gulv  til loft. Spisestuen har ikke noget vindue, hvilket giver en hyggelig hulestemning og meget intim spiseoplevelse.

Siden af skabet er monteret på hænglser og fungerer som dør, til at lukke soveværelset af for nysgerrige blikke. Megasmart og klart min yndlingsdetalje i hendes hjem.

, , , ,

2 kommentarer

genbrugsstrik

Jeg fandt den fineste uldtrøje i storskald. Den lugtede grimt af røg, så den kom ud af vinduet og hænge, for at lufte i små 3 dage og så var lugten væk – det er det vidunderlige ved uld. Trøjen var alt for lille til mig, så jeg besluttede at genbruge garnet til et halstørklæde, når nu det var så lækkert. Først sprættede jeg trøjen op:

Og så gik jeg i gang med at trævle den op mens jeg viklede garnet til et nøgle, som endte med at blive ganske stort. Det tog 2 aftener at få det hele trævlet op og jeg fik overdrevet ondt i nakken, fordi jeg ikke tænkte over, at efter mange gentagne bevægelser, skal man huske at strække ud!

En tur i Stof2000 og alle materialerne var i hus:

Rundpinde, neongul sytråd og mit gigantiske garnnøgle, naturligvis.

Mine strikkekundskaber strækker sig ikke længere end til ret og vrang, men jeg synes da at jeg har fået lavet mig et meget fint ribmønster. I hveranden ribbe stikker jeg sytråden med i garnet, for at få lidt farve med i halsrøret eller hvad sådan et rørformet halstørklæde hedder.

Jeg mangler stadig ca. halvdelen af røret, men jeg håber at kunne nå at blive færdig, inden det bliver alt for koldt – ellers er der jo altid næste vinter!

 

 

, , , , ,

2 kommentarer

der står et æbletræ i min gård

Og nu står der æblegelé på mit køkkenbord, så det har været et par travle aftener i køkkenet. Faktisk vidste jeg ikke, at man kunne spise frugterne på træet, for jeg havde aldrig set sådan nogle før. De ligner en krydsning mellem kirsebær og æbler, men jeg er kommet frem til, at det er paradisæbler og dem kan man godt spise. De skal dog lige tilberedes, fordi de er temmelig sure, også selvom de er modne, hvilket faktisk ikke er ideelt til gelé, fordi pektinniveauet, det stof, som får geléen til at stivne, falder når frugten modnes.

Så 1 kg æbler med stilk og kernehus i gryden med 3 dl vand koges indtil frugten brister.

“Brister?” tænkte jeg da jeg læste det i den grønne syltebog. Ja, brister. Det ser sådan ud:

Så skal saften gennem en saftpose, som tager en dags tid – det har jeg ikke tålmodighed til at vente på, så jeg vrider saften ud gennem et viskestykke.

Det tager lidt armkræfter og et godt tip er at have en grillhandske med en frysepose udover, så kan man bedre tage fat uden at brænde fingrene – jeg har nemlig heller ikke tålmodighed til at vente på at æblerne køler ned. Og så får man sådan noget fin lyserød saft:

Opskriften siger pund for pund, hvilket betyder 1 kg sukker til 1 l saft, men det synes jeg er alt for sødt, så jeg bruger ½ kg sukker til 1 l saft. Saften koges op med sukkeret, som skal drysses langsomt i, mens du rører rundt, i 10-15 min. Mine æbler var for modne til at stivne til gelé, så jeg jævnede det med rød Melatin. Til sidst hældte jeg det på Atamonskyllede glas og lod dem stå natten over uden låg så geléen stivnede.

Voila!

I morgentv viste de, hvordan man skulle bage sine kanelsnegle i en springform, for så bliver de ikke tørre og kedelige i kanten, så det gav jeg et forsøg og det virkede, så det er hermed anbefalet…..med en kop varm kakao med vanilleis i til.

, , , ,

Skriv en kommentar

skænk: en forvandling part 4

Så er der “anatomiske” detaljer fra projekt Sleipner:

Her er et billede af indmaden. Som du kan se er pladen bredere end bogkassen. Fortil har jeg lavet plads til de 2 spor, som lågerne skal køre i og bagi er der gjort plads til ledninger og et spor til at sætte et stykke plade i, så der bliver en lille “læbe.”

Her er et nærbillede af det bagerste af pladen, så du bedre kan se sporet til den lille læbe. Bagpladen skal ikke være mere end 10-15 cm høj. Den er beregnet til at beskytte og holde på ledningerne, når man skubber skænken ind til væggen, så de ikke kommer i klemme mellem pladen og væggen.

Du har nok lagt mærke til at der mangler lidt af malingen på bogkassen. Det er hvad der sker, når man skiller 2 kasser ad, hvor malingen har klæbet kasser sammen under trykket af bøgerne. Jeg malede kasserne, lod malingen hærde i de 14 dage som bøtten foreskrev, men det var altså ikke nok til, at de ikke klistrede sammen. Jeg har ikke gidet male dem igen eftersom det ikke er et sted, man kan se når skænken er samlet.

Bogkasserne har stået stablet ovenpå hinanden, så det er alle kasserne, der har disse malingsskrammer. Skænken er bygget rundt om mine 2½ bogkasser. De 2 hele står i siderne og den ½ i midten for at jeg kun behøver at tømme den lille for at komme til ledningerne. “Jamen kan du ikke bare flytte skænken ud fra væggen?” Skænken er til mine bøger, så jeg tror den bliver alt for tung at flytte rundt med og så er det lettere lige at flytte et par bøger og trække den lille kasse ud.

Ovenpå den lille bogkasse kan du se en træliste. Skænken er bygget med et par ekstra millimeters ekstra plads, for at være sikker på at bogkasserne kunne være der. Sådan er omstændighederne, når man bygger videre på ting, i stedet for at starte fra bunden. Listen støtter toppladen, så den ikke kommer til at hænge og dermed klemme lågerne fast.

Skænken bliver så høj, at min printer og HDoptager ikke kan stå ovenpå, uden at stå i vejen for tv’et og så vil jeg også gerne have dem af vejen, fordi de jo ikke just er kønne at kigge på. Optageren har indtil nu stået ovenpå bogkasserne, fordi den er for dyb til at kunne stå inde på en hylde, men det problem har jeg også løst.

Ved at skære et hul bagi bogkassen, kan optageren nu stikke ud igennem hullet og have masser af plads til stik og ledninger. Hullet er lavet med runde hjørner, så det ser pænere ud.

Se hvor fint optager og printer flugter med hylden.

Så mangler vi bare hullet i toppen til ledningerne fra tv’et: Et stort til ledninger ned til kontakten og de andre multimediedele og et mindre hul til ledninger op, for at sætte computeren til tv’et og printeren. Jeg har boret 2 huller i forskellig størrelse, for at få det til at se lidt sjovt ud. Jeg tænker, at hullerne skal være farvet indeni, så de rigtigt kan ses, frem for at være et irriterende hak i et ellers pænt design.

Som du kan se, kommer der i hvert fald et indlæg mere om skænken med den endelige afsløring, men jeg tænkte at det ville være sjovere med en stor afsløring til sidst, så det får du, når jeg har lavet lågerne og malet skænken en sidste gang.

 

 

 

 

 

, , , ,

2 kommentarer

en ven til Mr. P

Så har far har været på besøg igen og vi har boret, loddet og banket. I sommers købte jeg en dukke på loppemarked med en idé om at forvandle den til en lampe og nu har jeg også nået at været en tur forbi Brinck Elektronik og shoppe en kontakt og en pære.

Så nu har mr P. fået sig en ny ven. Tip!! Hos Brinck koster de store glødepærer til Muutos E27 kun 89,- De koster normalt 100,-

, ,

6 kommentarer

skal du til Malmø?

Så skal du klart forbi DesignTorget:

Jeg faldt helt i svime over deres fantastiske udvalg og butikkens indretning er også vanvittig lækker.Jeg elsker disse yellow submarine teæg.

Og denne lysestage. Jeg kunne ikke helt blive enig med mig selv, om jeg kunne lide den for dens enkle design eller fordi den er gul….under alle omstændigheder brugte jeg lang tid på at vende og dreje den.

Adressen er Södra Vallgatan 3, som er en sidegade til det hovedstrøg du følger nede fra banegården, så butikken er relativ ligetil at finde.

Jeg sluttede besøget af med en elgkebab med tyttebærsyltetøj og jeg vil sige at den er mere eksotisk end god, men nu har jeg da prøvet det.

, , ,

2 kommentarer

smilende smuttur

Jeg tager ikke bussen så tit, men en lille smuttur bliver det da til en gang i mellem og sidste gang opdagede jeg de fineste nye piktogramer, der er en del af Movias kampagne “bedre bustur”

Jeg er stor fan af hverdagens små overraskelser, som street art eller komiske tilfældigheder, så at Movia har taget det til sig i udsmykningen af bussen, synes jeg bare er super.

, ,

Skriv en kommentar