Archive for category jul

nu tændes der stjerner på himlen blå

Nasa har en billede base med mange virkeligt flotte billeder af rummet og her er det seje for sådan nogle boligpsykoser som os: de ligger i en høj opløsning, hvilket gør dem egnet til print, så skulle du stå og mangle noget pænt til væggen så kan du søge i deres arkiv ved at klikke her: NASA

nasa galaksePIA13974

http://photojournal.jpl.nasa.gov/catalog/PIA13974

Det her er mit yndlingsbillede af dem jeg har fundet, men får at spare dig lidt tid var der andre jeg fandt som også var fine og dem har du link til herThe Tortured Clouds of Eta CarinaeSmall Magellanic Cloud og Heart and Soul.

Og ja navnene har fået mig til at smågnække til fimrehårene, men noget skal de jo kalde dem og med den volumen af billeder så bliver man nødt til at være lidt kreativ med hittepåsomheden.

Jeg har en idé om at jeg kan bruge billederne til noget julegave, men lige hvad er jeg ikke kommet frem til endnu. Og ja du læste rigtigt: Julegaver! Jeg elsker jul, men hygger mig for det meste med det for mig selv efter årevis indoktrinering af diverse venner og bekendtskabers rullende øjne, men lige når det kommer til julegaver af de hjemmelavede af slagsen, så skal du altså til og igang, hvis du skal nå at blive færdig inden jul. Jeg har så småt begyndt at lave en liste med idéer til projekter, jeg har tænkt mig at lave og så gælder det som altid for de læsere af jer som er på min julegaveliste liiiige at kigge væk, hvis ikke du vil have ødelagt overraskelsen  den 24. december.

Jeg har skrevet om min filosofi omkring jul i et tidligere indlæg og jeg står ved min beslutning om at julegaver skal ikke koste alverden – dels fordi jeg ikke har så mange penge, men også dels fordi det slet ikke er nødvendigt. Hvis vi skal være helt ærlige, så er det de færreste på julegavelisten, som død og pine mangler noget og jeg tror også at det er der irritationen over at køber julegaver hviler, for hvis ikke man har en klar idé om hvad faster Anna skal have, så er det bare en process, der kommer til at trække i langdrag.

Så overvej om en oplevelse eller et fotografi af dig selv – noget vi efter vi bliver voksne forsvinder fra gaverne til forældre og bedsteforældre, som en gave der varmer helt ind i hjertet og som altid smukt pakket ind, for det er ligeså stor en del af oplevelsen som selve gaven.

 

 

Reklamer

, , , , , ,

1 kommentar

Hvordan synes jeg selv det går?

Hmm, jeg tvivler på, at jeg når at blive færdig med pakkekalenderen til tiden, eftersom juleaften var i lørdags. Sjovt nok, så gik hele julen i stå d. 11. december her hos mig. Hvorfor, ved jeg ikke helt, men det var også der, jeg nåede til i DR2’s julekalender. Jeg er nu tilbage i København og har for de uskyldige øres skyld ventet 2 dage med at skrive noget her på bloggen. Mest for drastisk at skære ned på ukvemsordene. Lad os bare sige at min begejstring for Odense og omegn ikke er så udtalt, som andres.

Og lad mig lige komme alle, som bor uden for København i forkøbet – min utilfredshed handler jo slet ikke om Odense, men om det at blive presset ind i uvante omgivelser og rutiner. Lige meget hvor man bor, er hjemme nu engang bedst. For det er absolut nederen, at skulle holde jul et sted, hvor du hverken har noget privatliv, men en madras på gulvet eller er bekendt med den offentlige transport, når nu man har jo som “rigtig” københavner ikke kørekort, fordi hvem har brug for bil – den er ikke til at få p-plads til og metroenog S-tog er hurtigere end myldretidstrafik. Desuden har min familie ikke haft bil siden 1987, så et kørekort ville have lige fedt.

Tilbage i København tog jeg en taxa i biografen og spiste sushi til aftensmad – bare fordi jeg kunne og ja, ja det kan man også i Odense, men lad mig nu lige have mit øjeblik!  

Alt i alt, blev det ikke den ustressede jul, jeg havde håbet på, men gør det nogensinde det? Jeg vil i hvert fald give det et forsøg næste år, hvor jeg har nedlagt veto imod at rejse land og rige rundt – jeg holder jul i mit eget hjem, så jeg kan få lov at vågne i min EGEN seng 1. juledag – selvom det kan godt være at jeg skal mindes om det når vi nærmer os julen igen….

, ,

2 kommentarer

11. december laver vi en computerpude

Tilsyneladende er der opstået en ny computersygdom – eksem på lårene, som følge af den varme, en bærbar computer afgiver, så en computerpude må der til.

Jeg målte min computer op. Den er relativt stor for sådan en bærbar fætter, så jeg tror at målene er rimeligt unversielle.

Når man køber stof er det som regel 140 cm i bredden, så til dette projekt skal du bruge 60 cm i længden. Klip 3 stykker af 32×42, 2 stykker af 10×32 og 2 stykker af 10×42 cm eller 2 top, 1 bund og 4 sider. De sære mål er fordi du klipper sømrum. Det er slet ikke så indviklet, hvis du har syet en pude før, så er dette bare en udvidet version, en pimpet pude så at sige.

Når du har klippet stykkerne ud, folder du enden rundt 2 gange, som vist og syr kanten til. Det er nemmeste at presse folden med et strygejern, så holder det bedre når du skal til og sy. Og så kommer det kedelige – zigzag alle kanter, så dit stof ikke løber eller har vildfarne tråde. Så skal du sy kanterne sammen skiftevis med kort og lang, så du får én lang bane.

Læg toppene sammen. Den ene er kortere end den anden, fordi du har syet kant, men det er de zigzaggede kanter, som skal flugte. Så lægger du kanten på, sætter nåle i og sy – HUSK delene skal ligge ret mod ret eller yderside mod yderside. På den måde bliver de grimme kanter gemt inden i puden. Når du har syet den første side på, drejer du kanten rundt og forsætter med at sy.

Når du har syet kanten på hele vejen rundt, sys bunden på, på samme måde. Nu skulle din pude gerne se ud som billedet i øverste venstre hjørne ovenfor. Kanten er ét lang stykke og derfor er der nu et hul i hjørnet af din pude. Den skal du bruge til at vende puden igennem. Træk puden igennem sit hul, så siden med syningerne forsvinder ind i puden. Nu skulle din pude gerne ligne den i øverste højre hjørne med slatne kanter. Jeg gider ikke stå og bikse for meget med strygejern, så jeg bruger bare fingrene til at klemme kanten skarp, så puden får lidt facon.

Nu skal vi desværre til det: Krøyerkugler….de er helvede at arbejde med, fordi de klistre til alt og ender alle vejne på grund af statisk elektricitet. Du kan se hvordan kuglerne “svæver” inden i posen. Det er den statiske elektricitet, som for dem til det.

Den nemmeste måde at fylde din pude på er at lave en tragt af en ½ liters flaske ved at skære bunden af. Kom den tynde ende i puden og scoop en tragtfuld kugler op. Så holder du håndfladen henover og ryster kuglerne ned i pudevåret. Gentag indtil puden er næsten fuld. Den skal gerne være lidt slatten, for kuglerne skal have plads til at fordele sig henover lårene, når man sidder med puden.

Så syer du hullet med en nål og du er færdig med at sy. Mål lommen – med de måle jeg brugte blev den 30×40 cm.

Skær et stykke plade ud og kom det ind i lommen. Jeg bruger masonitplade af samme slags, man kan male malerier på eller bruge til tegnebræt. De er glatte på den ene side og ru på den anden og i byggemarkedet kan de købes i 60×120 cm plader. Mal den i den farve som passer til dit stof. Jeg har også tænkt at lave mig selv en i rød og hvid ternet picnicdug – det kommer til at se så fint ud til min græssofa.

, , ,

Skriv en kommentar

10. december laver vi en bordskåner

Jeg var i Aldi og lige der, i kurven med slagtilbud, lå en pakke bordskånere i presset kork og smilede til mig. De var billige og jeg har et projekt, jeg gerne ville lave med sådan nogle.

Kork, der er presset? Ja, kork er barken på et træ og derfor kan man ikke rigtig skære plader af det, da det jo bugter for at sno sig om træet. I stedet hakker man det i stykker, så korken kan presses til fine lige plader, som bruges til bordskånere og fliser og hvad man nu ellers lige kan finde på. På billedet til højre kan du se forskellen på det pressede kork og en “solid” korkprop, hvilket faktisk er noget af det eneste, man kan lave direkte af barken, uden at skulle raffinere den.

Nå, men videre med projektet: Tag et stykke papir og tegn omridset af bordskåneren op. Tegn derefter dit motiv inden for din afmærkning, klip den ud og pas den til, så skabelonen ikke er større end materialet-  nu er du klar til næste trin.

Nu skal du tegne motivet op på bordskåneren, efter den skabelon du lige har lavet. Gentag processen på samtlige bordskånere.

Så saver du dit motiv ud med en nedstryger. Det er vigtigt at saven har små, fine tænder, så de ikke flænser korken i en million småstykker, når du saver. Problemet med en nedstryger er, at stangen er tykkere end savklingen og derfor kan du ikke save længere end til stangen rammer materialet. Derfor kan du save indtil stangen rammer på og så save ind, så  det tilovers blevne stykke saves væk, som på billedet nederst til venstre. Når du har savet alle motiverne ud, kan du vælge at stoppe, alt efter hvilket look, du synes bordskåneren skal have.

Jeg valgte at pudse kanten med sandpapir korn 120. På det første billede kan du se forskellen på en slebet og uslebet kant. Jeg sleb kanterne og rundede der efter hjørnerne, så toasten bliver mere tegneserieagtig at se på, men du kan også vælge at slibe kanten helt skarp, alt efter smag og behag.

Nu er dit brød klar til at komme i kurven, nej pjat, jeg mener dine bordskånere klar til at blive pakket ind.

Hvis du stadig har mod, kan du lave et tandaftryk i toasten. Jeg synes det giver lige et ekstra pift til bordskånerne, at det ligner, der lige har været et sultent væsen forbi. Tegn en kvart cirkel og tegn så små cirkler på linjen, helt tæt ved siden af hinanden, i hjørnet af toasten – eller stik bordskåneren i munden og bid ned, så dine egne tænder efterlader et mærke, du kan skære efter. Nu skærer du lige så forsigtigt tandsættet ud med en hobbykniv – og pas så på pølserne, så du ikke også skal have plaster på! Rul sandpapirert om en blyant eller strikkepind eller hvad der nu passer i størrelsen og puds tandmærket glat.

Jeg pudsede kanten lige, så tandmærket så “friskt” ud, i stedet for at runde kanterne, som jeg gjorde toasten rundt.

Voila! Toastbordskånere pakket og klar, til at blive lagt under juletræet.

Mange tak til mor for lån af stand-inhænder, når jeg havde brug for at illustrere noget, der krævede 2. Jeg kunne ikke have gjort det uden din hjælp.

, , , , ,

1 kommentar

sej gaveindpakning på japansk

Jeg finder selvfølgelig alle mulige fancy måder at pakke gaver ind på nettet, men hvis du ikke er så meget til alt det gør det selv, så kan du også komme langt med helt almingeligt indpakningspapir og bånd. På coop’s hjemmeside samvirke.dk viser fruTaeko hvordan du kan pakke julensgaver ind på under 2 min med et virkeligt flot resultat.

Klik her for at se den lille video, hvor fru Taeko viser, hvordan du skal gøre.

1 kommentar

9. december laver vi en billedramme

Min genbrugsstation har en byttecentral og da jeg var dernede og aflevere et håndtag, jeg ikke skulle bruge, byttede jeg det til et par fine bordben i eg. De var samlet af 4 helt enkle og lige pinde, så de kom med hjem. Hvis du ikke har et par pinde liggende eller held på genbrugsstationen, så kan du købe en liste i byggemarkedet.

Et billede har en dimension der hedder 3×4 dvs. at for at lave en billedramme med de rigtige dimensioner, skal du måle bredden på din pind, dividere det med 3 og gange resultatet med 4 for at få længden på den klods du skal save af.

Sav enden af pinden, så du får en fin lige flade. Mål længden du regnede ud op og sav af. Du skal bruge 3 klodser. Puds klodserne, så de bliver fine og glatte med sandpapir. Mit træ var fint i forvejen, så jeg pudsede først med korn 120 og så 180. Tallet fortæller, hvor fine kornene på papiret er og jo finere de er, des mindre træ fjerner de. Normalt bruger jeg 80 og 120, når jeg bygger ting.

For at samle klodserne skal du bruge nogle små hængsler. Jeg fandt en pose med 4 i en hobbybutik, der sælger ting til dukkehuse.

Hænglserne monteres med den lille runde pind opad. Mærk skruehullerne op og bor for med et lille bor. Det gør det lettere at skue de små skruer i.

Som du måske har luret prøvede jeg med 1 hængsel først, men det blev for slasket, så jeg blev nødt til at sætte et ekstra på. Det var det, nu har du en fin billedramme til at lime billeder på. Hvad sagde du? Du vil gerne kunne skifte billederne ud? så kom 2 fine, farvede elastikker om klodsen – 1 i hver ende. Så kan billederne skiftes lige så tosset du vil.

, , ,

1 kommentar

8. december laver vi en halskæde

“Franke, du skylder pakkekalender!”

Ja, det gør jeg, så vi må hellere komme i gang med projektet, som i dag er en halskæde, lavet af en gammel t-shirt. Jeg foretrækker til hver en tid at have tøj på lavet af jersey, fordi det er bare mere behageligt og strammer ikke, men derfor behøver man jo ikke køre campinghabitstilen. Måske kender du en som mig, der ville sætte pris på sådan en stilfuld og blød pakke.

Du skal bruge en t-shirt og en saks og det er det! Læg t-shirten glat på et bord og klip kanten af – den skal du ikke bruge.

Så forsætter du med at klippe ringe i 1½ cm tykkelse af, indtil du når op til ærmerne.

Stræk ringene, så de ruller sammen og læg den dobbelt, så t-shirtens sømme kommer til at sidde samme sted på ringen.

Hvis en ring knækker, mens du strækker dem, binder du dem bare sammen igen og klipper enderne af ned til knuden.

Ringene her har forskellig størrelse, fordi de er klippet af en figursyet bluse, hvis du vælger at bruge en herret-shirt, kan du trimme ringene, som på billedet ovenfor, så de får forskellige længde. Ved at have ringe i forskellig længde, får du effekten af, at halskæden er tykkere i bunden end i siderne, hvilket får den til at se “dyrere” og mindre slasket ud. Sortér og saml ringene i ringe efter størrelse og derefter til en ring, men gem 1 ring til næste skridt.

Bind ringen du gemte fast og sno den om ringene. Fæstn den ved at binde en knude – du kan bruge en af ringene fra halskæden som anden halvdel af knuden.

Mere kræver det ikke! Hvis du har lyst til at eksperimentere med designet, kan du lave ringe af 2 t-shirts i forskellige farver – enten i forskellige toner af samme farve eller 2 vidt forskellig. Du kan også klippe ringene over og binde knuder på snoren med mellemrum eller trække perler på nogle af dem.

, , , ,

Skriv en kommentar