Posts Tagged skab

man må have humor

Når man læser så mange artikler, blade og bøger om indretning som jeg gør, er det virkelig vigtigt at have sin humor i behold for ikke at blive totalt utålelig at være i nærheden af. Der er ikke noget være end folk der prædiker, hvad end det er glutenfri, slyngebarn eller minimalisme.

Journalister, der skriver om indretning, har en hvis kvote de skal opfylde – hvilket jeg er befriende sluppet for i dette format og kan nøjes med at skrive, når jeg har noget på hjertet og ikke mindst tid. Jeg læste en artikel på Dwells hjemeside og begyndte at grine allerede da jeg så billedet på forsiden af artiklen:

Dunbar-Astrkhan-Cabinet-Frenzy

Det er måske ikke umiddelbart voldsomt grinagtigt, men jeg har for nyligt set Lena Dunhams debutfilm “Tiny furniture” hvor lejligheden hendes familie bor i har en hvid skabsvæg, som den du kan se på billedet. Der bliver refereret til så ofte at den nærmest bliver en karakter i sig selv om ikke andet som et symbol for minimalismens overdrev.

lena dunham tiny furniture large_wYw5khafkADAVHt6RiDJScFNzYs

Filmen handler ligesom hendes serie “Girls” som sådan ikke rigtigt om noget, men er mere et øjebliks billede af New Yorks øvre middelklasse og hvor hårdt det er, ikke at mangle noget. Hun spiller selv hovedrollen som forkælet-først i tyverne-lige ud af college-femtedelslivskrise ramt-pige, hvis mor er kunstfotograf, som tager billeder af miniaturemøbler. Jeg kan godt lide serien og jeg har en fascination af miniaturemøbler, så jeg klikkede afspil, da Netflix foreslog filmen.

lena dunham tiny furniture 539w

Er det en god film? Tja, hvis man kan lide serien, så er der ikke nogen grund til ikke at give den et kig, mens man venter på nye afsnit. Har du aldrig hørt om den, men er til indiefilm, igen så yes klik play for en god oplevelse, for hun kan altså ligesom Woody Allen noget med sofistikerede samfundskommentarer. Finder du til gengæld Lena Dunhams univers alt for navlebeskuende og kvalmt, så ville jeg nok springe den over. Jeg er fan, men ikke fanatisk og hendes bog, som jeg fik i fødselsdagsgave, har jeg endnu at nå slutningen af første kapitel af.

Så hvad er det så jeg sidder og griner sådan af? Lad os vende tilbage til skabsvæggen i filmen.

lena dunham tiny furniture screen-shot-2012-05-04-at-7-13-14-pm

Som du kan se er der ikke den store forskel på den og så skabsvæggen på det første billede, hvor journalisten beskiver hvordan du med Ikeas køkkenskabe billigt – efter boligbladsstandarder – kan lave en hel væg med opbevaring. Idéen er da heller ikke helt tosset, men når man som har en væg af uniforme skabe og farver, så begynder det at blive besværligt at finde det man skal bruge, hvilket også er situationen på billedet. Aura skal bruge en ny pære og de ligger i skabet, men hvilket?

Jeg går selv med planer om sådan en væg og jeg er ikke så vild med skydelåger som løsning, hvilket vil få dele af væggen til at stå i forskellige niveauer og jeg synes det er pænere med låger i ét plan som på billedet. Forskellen på min væg og den afbilledet er, at jeg har brug for garderobeopbevaring og det vil automatisk give større låger. Jeg har lovet min mand, at jeg ikke bygger fra bunden, fordi det roder og det kan han ikke overskue, så for fred og fordragelighed i ægteskabet, har jeg lavet en løsning, hvor vi køber nogle PAX skabe i Ikea. Jeg har insisteret på selv at lave lågerne, for at få det færdige udseende til at se indbygget ud. Vi bruger mine hvide metalskabe til vores tøj, men der er ikke også plads til sengetøj og håndklæder, så de står i en kurv ovenpå sammen med kassen med gavepapir og kassen med gæstedyner og det er begyndt at rode mere end det hjælper. Der arbejdes på planer og opsparing.

Er du selv gået overbord med minimalismen, så tag et realitetstjek eller få dig et godt grin her:

hidden-cupboard

Reklamer

, , , , , , , , , , , , ,

1 kommentar

kan du holde på en hemmelighed?

Jeg har lånt et lille udsnit af en housetour fra Rotterdam:

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men se engang hvad skabet gemmer:

Familien har lavet et helt gæsteværelse inde i et skab, der derfor kan gemmes væk, når der ikke er brug for det. Et gæsteværelse er lidt af en luksus, når man bor småt, men jeg synes at det her, er en rigtig god løsning selv på mine kun 48 kvm.

Det, der især virker er, at skabet er gulv til loft og væg til væg, så det kommer til at virke som om at det er hele væggen, der er rykket et hak og det er det du skal bide mærke i. Den fejl man oftest begår i små rum er at fylde det med små møbler, for ikke at de skal overvælde rummet. Det der kan ske er, at alle de små møbler kommer til at virke imod hensigten og rummet virker rodet. Kig på det første billede igen og forestil dig at i stedet for skabsvæggen stod to skabe og en kommode.  Det ved siden af den lille rumdeler, kaminen og hylden og det hele skaber en uro, fordi øjet hele tiden skifter niveau, når du kigger rundt.

Nå, men tilbage til det fine gæsteværelse. Jeg har nemlig en enkelt ting jeg ville ændre og det er benene på sengen. Jeg så de her fine ben på nettet:

Det er det svenske Prettypegs og der er mange at vælge imellem:

Så hvis du ikke har mod på selv at kaste dig ud i at lave ben, så er det bare at klikke og bestille. Selvom det ikke er så svært, jeg er i hvertfald meget glad for mine.

, , , , , , ,

Skriv en kommentar

når nød giver nøgen kvinde en Kinderüberraschung

Mit værelse er endeligt ved at blive til vores lejlighed, selvom det er lidt en udfordring med 2 værelser til 2 kreative mennesker. Som det mest basale krav, næst efter rindende vand og en seng, var plads til begge vores kreative psykoser, hvilket nemt er løst ved at lave soveværelset om til 2 kontorer og så sove i stuen. Men én ting er at tage beslutningen, et andet er at føre det ud i livet.

Jeg har 3 metalskabe som jeg er rigtig glad for og eftersom kæresten ingen skabe havde, så deler vi i porten og flyttede dem fra stuen til kontoret. Egentlig kunne vi jo bare have hængt dem op som de hang i stuen, da rummene spejler hinanden, men et skrivebord kom i vejen for det tredje skab – noget med at det også er rart at kunne åbne lågerne – så det måtte have en anden plads. Jeg er stor fan af at hænge ting op på væggen – dels er det nemmere at gøre rent under og dels føles rummet større, hvis du kan ane væggen inde bag møblet.

Planen var også at hænge det sidste skab op på væggen, men på den anden side af døren. Desværre kom fortidens byggematerialer i vejen for skabets vægt og vi måtte give op. Ny plan. Jeg havde på et tidspunkt købt nogle hjul på tilbud – for hjul det kan man altid få brug for! Dem skruede jeg på en plade og stablede skabet op på vognen.

Så langt , så godt. Sådan nogle metalskabe har ikke specielt pæne bagsider, så jeg købte et stykke fibeplade, noget stof og skruer og fabrikerede en opslagstavle, som jeg skruede i skabets eksisterende monteringshuller.

Jeg har lagt en spændeskive i mellem for ikke at skruen skulle rive sig igennem pladen, der er meeeeget blød. Hele hjularrangementet har selvfølgelig et formål:

Flere faktisk. Det skorter gevaldigt på vægplads, så her har jeg udnyttet de samme kvadratmeter 3 gange: yderst skab, så opslagstavle og inderst spejl. Og så kan skabet nu også bruges som rumdeler eller bare køres til side hvis jeg har brug for mere gulvplads.

Jamen det er jo hele 3 ting på en gang!

, , ,

3 kommentarer

weekendens workout

Jeg brugte weekenden på at få ryddet op i mit tøjskab og æv for et arbejde – det var jo lige så jeg fik sved på panden. Det var sjovt nok at flå alt ud og starte forfra med at vælge hvilket tøj, som fik æren af en plads i skabet, men at få lagt det sammen, som ikke kom over spærregrænsen, kunne jeg godt have undværet.

Til gengæld var det det hele værd, for nu er det ren shopping oplevelse at vælge tøj om morgenen. Alt ligger ligetil og er dejligt overskueligt. Det kan virkelig anbefales!

Sidst skabet fik sådan en tur var i efteråret, hvor kulden havde sat ind og det var nødvendigt at finde de varme striktrøjer frem. Det var første gang i et par år jeg fik sorteret i mit tøj og det endte da også med at 3 store skraldesække til genbrugsbutikken og 1 til skraldespanden. Og husk nu: hvis du ikke vil ses i det, så kan det heller ikke sælges, men pænt tøj som du er blevet træt af, for stor eller lille til er en god investering i din selvtilfredshedsfølelse, når du donerer det til velgørenhed.

 

, , ,

1 kommentar