Posts Tagged house tour

et hjem med sjove detaljer

blog SuperLimao-Studio-7

Det er ved at være længe siden, at vi har været på en tur hjemme hos nogen. Jeg skriver nogen, for jeg ved ikke hvem der bor her, da det er præsenteret som indrettet af et arkitektfirma, som du kan læse mere om her, men any hu. Jeg sad og scrollede ned gennem emailen og der var ikke rigtigt noget der stak ud indtil jeg nåede til dette billede:

blog SuperLimao-Studio-4

Sjove portrætter og der der hæklede skamler…..jo, jo det er ret fint….hvad mere?

blog SuperLimao-Studio-2

“Er det en bjørn?” Og ja, det er det en puf formet som en sovende bjørn! hvor fantastisk er det lige?! Så fik jeg øje på det orange tv, skamlen, der er en gyngehest, hvad end den der hængende grønne ting er, men som er min yndlingsgrønne farve og det lille sidebord ved hvid top og drejede ben. Med så mange sjove ting i et billede, scrollede jeg tilbage til toppen og kiggede igen og der var ganske rigtigt mange flere små sjove detaljer lige efter mit hoved. Selv øreklapstolen, der bare så lidt gammeldags ud med det mønstrede stof på billedet ovenover, bliver sammen med gyngestol puffen en sjov detalje. Min personlige favoritstil at indrette mit hjem i. Så lad os skynde os at se nogle flere billeder:

blog SuperLimao-Studio-1

Blå lampe og skænk og så en orange stol som kontrast.

blog SuperLimao-Studio-13

blog SuperLimao-Studio-15

Snehvide under glasklokke, hvor fint er det lige og kaninen i hullet i muren. Der er sikkert flere ting end det jeg har nævnt for jeg bliver ved at finde nye ting hver gang jeg kigger på billederne, hvilket er det jeg elsker. At gå rundt et sted jeg har været mange gange og alligevel opdage noget nyt.

Som uglen på mit køleskab og den lille pipfugl over døren i mit køkken:

SONY DSC

blog fugl over døren

Jeg har mange flere ting og opstillinger end det, men jeg magler stadig en lille dukkehusdør på min hoveddør, som jeg er lidt besat af efter at have set dette billede:01funny04232010_rect540

Jeg knuselsker den opstilling så meget og ikke mindst det forestillinger man kan gøre sig om hvad og hvem der bor bag ved døren. Det er naturligvis nogen som er totalt sej, for ellers spiller man ikke på elektrisk guitar…

Hvad med dig har du også små sjove detaljer derhjemme?

, , , , , , , , , , , , , ,

Skriv en kommentar

hjemme hos…min veninde

Jeg har været på besøg hos min veninde med mit kamera. Hun bygger selv ligesom jeg og vores shoppeture går da også langt oftere til Silvan og Bauhaus end Støget. Jeg kan rigtigt godt lide hendes maskuline stil i sit materiale valg som de rå, sandspartlede vægge og mørke farver på loft og gulv, der samtidigt balanceres ud ud med feminine detaljer som blødt skind og pink detaljer.

Farmor hjørnet komplet med frynset lampe og rokokostol.

En moderne fortolkning af den brølende kronhjort, samt en lille detalje i at samme tapet er brugt som bagbeklædning på kontakten, som loftet.

Læsehjørne med egostol til at fordybe sig i en god krimi.

Spisestue/soveværelse. Ved at bygge et enormt skab har min veninde delt rummet i 2, hvor skabet fungerer som væg og går fra gulv  til loft. Spisestuen har ikke noget vindue, hvilket giver en hyggelig hulestemning og meget intim spiseoplevelse.

Siden af skabet er monteret på hænglser og fungerer som dør, til at lukke soveværelset af for nysgerrige blikke. Megasmart og klart min yndlingsdetalje i hendes hjem.

, , , ,

2 kommentarer

på besøg hos Mikel Irastorza

Der er vist ikke nogen tvivl om at Mikel irastorza er designer, når du ser hans smukke hjem. Der er simpelthen så mange ting jeg er vild med, at jeg ikke helt ved hvor jeg skal starte, så jeg tror bare jeg lader være, så nyd de smukke billeder:

For flere billeder kan du besøge designerens egen hjemmeside.

,

Skriv en kommentar

the Selby har været på færde igen

Denne gang har han været på besøg hos Charlotte, som bor i et skur på toppen af et tag i Auckland, New Zealand.

Fordelen ved at bo på et tag er, at man får lidt ekstra kvm at rutte med til en dejlig veranda med plads til gæster og fester.

Jeg er lidt forelsket i den lille siddehest, hvor man kan gå i barndom og ride ind i solnedgangen som Lucky Luke gjorde det.

Det er ikke dyrt design som præger verandaen, men et intermistisk setup med kasser og bukke, som giver et rustikt udtryk med et nik til sommerhus og kolonihaver og lyskæden giver mig fluks et billede af hyggelige aftener med venner, god mad og hygge under stjernerne.

Her er årsagen til at jeg har valgt at vise dig denne house tour. Jeg er en sucker for alternativ indretning og at vælge at lægge sovehemsen over køkkenet på denne måde, må jeg indrømme at jeg aldrig har set før.

For lidt tid siden læste jeg en diskussion på en amerikansk blog om, hvordan man kan komme til at indrette sig med samme søde og finurlige stil som den, der kendetegner den franske film “Amelie” med Audrey Tautou. Der var delte meninger om det overhovedet kunne lande sig gøre, nogen havde nærstuderet scenerne og kom med konkrete råd til valg af tapet og møbler, man ens for alle var, at de ikke rigtigt kunne sætte fingeren på, hvordan man fanger det finurlige, som er essensen af Amelie. Jeg blev selvfølgelig nysgerrig og genså filmen – som er en af mine yndlingsfilm og den konklusion jeg kom frem til var, at det som alle damerne sukkede efter var i virkeligheden figuren Amelie og hendes personlige særheder, som selvfølgelig er genspejlet i den måde kulisserne er indrettet efter – i samspil med den der særlige pariserfeel, som vi kender fra franske film. Selve lejligheden er faktisk lidt kedelig og brun og meget 90’er-agtig. Der, hvor de små særheder kommer til udtryk, er i de billeder, som hænger over sengen med motiver af bla. en fugl med perlekæde, malet som var det et portræt af en fin dame. Jeg har siden gået og tænkt over, hvordan jeg bedst skulle beskrive det og jeg tror at nøglen til stilen er ikke at skulle omgive sig med outrerede skrumler, men at tage hverdags ting, der lige er drejet lidt, så pudsigheden i den kommer frem, som her på billedet, hvor Charlotte har brugt stikkontakten til at udstille et skilt der, fordi det ikke sidder i et bageri bliver tvetydigt, da “tarts” både betyder tærte, men også skøge og så har hængt en kikkert ved siden af, så man selv kan kigge efter “tarts.” De 2 ting bliver en lille installation, som får en til at trække på smilebåndet, hver gang man går forbi.

Til sidst et billede af Charlotte i hendes stue. Som altid når jeg vælger at vise en house tour er det i uddrag, hvor jeg vælger de billeder ud, der tiltaler mig mest, som jeg har noget at fortælle om eller kan bruge billedet til at illustrere en idé. Hvis du er mere nysgerrig efter at se, hvordan resten af skuret ser ud, kan du følge linket her og se hele turen.

, , , , , ,

3 kommentarer

på besøg hos designeren Tom Rossau

Jeg er gået lidt i stå herhjemme med indretningen – idéerne er der, men de skal jo også finansieres, så mens jeg knokler, samler jeg inspiration i andres hjem. I dag skal vi på besøg hos den danske designer Tom Rossau, som er manden bag de smukke finérlamper:

Jeg er fascineret af de geniale løsninger i hans hjem, som her hvor sengen slås op for at give mere gulvplads og sengens ben som i dagtimerne kan fungere som ekstra siddeplads:


I hjørnet kan du se den mest kendte af hans lamper med de snoede lameller i birkefinér, der skærmer for pæren. Nedenfor er det Toms kombibord i aktion. Du kan selv vælge om det skal være sofa- eller spisebord ved at vippe benene.

Og vupti! Så var det et spisebord

Det dur ikke med stående taffel, så bag reolen titter klapstolene frem fra deres gemmested i hulrummet i en blændet dør, når reolen køres til siden.

Jeg synes det er en rigtig god idé at bruge pladsen i en blændet dør. Jeg har tit set pladsen brugt som reol, men det som gør løsningen der bare en tand bedre er det at reolen fungerer som skabslåge og derved gemmer rodet. Personligt tror jeg, at det ville være et perfekt skoskab, hvor stilletterne kan stå og stråle side om side.

Er du overtalt og må bare eje det seje bord, kan du se mere på Toms hjemmeside eller kigge forbi hans butik i Istedgade nr. 59 her i København.

, ,

1 kommentar

på besøg hos LonnAnn

I dag skal vi på besøg hos LonnAnn i Texas. Jeg var faktisk lidt overrasket over hvor godt jeg kunne lide hendes stil, men der er noget genkendeligt over de rene linjer i hendes indretning, som taler til min forkærlighed for den stramhed som nordisk design står for.

Læg mærke til hvordan en simpel guirlande fuldender sengen, ved at give et indtryk af et hovedgærde. Jeg er også meget begejstret for den lille væg, som deler soveværelset fra klædeskabet.

Hvem drømmer ikke om sådan et walk-in closet?

En anden detalje som jeg synes fortjener ekstra opmærksomhed er hendes skænk. Her har hun taget en gammel ornamenteret skænk og malet den en lysende orange. Jeg kan virkelig godt lide, når to stile sættes i kontrast til hinanden for at resultere i at de fremhæver hinanden.

Noget som ofte kan genere øjet er de gadgets vi ikke kan leve uden, men som roder i øjet. Her har LonnAnn valgt at løse problemet, på samme måde som far holder orden på værktøjstavlen, ved at male deres plads på væggen og ved at male hovedtelefonerne, fremfor “bare” at tegne rundt om dem, kamufleres de på bedste vis og giver samtidig en 3D effekt til dekorationen.

Der er et eller andet beroligende over det simple badeværelse, der alligevel har nogle fantastiske detaljer, som den lille indbyggede hylde i badet.

Og så er jeg altså lidt forgabt i denne håndvask med hylde og plads til en lille blomst. Jeg har aldrig set sådan en før, men den er bare så charmerende.

, ,

Skriv en kommentar

på besøg hos kunstner Helle Borre

Berlingskes sektion FRI har sin egen hjemmeside og her har de været på besøg hos kunstner og galleriejer Helle Borre.Jeg synes hendes brug af farver i indretningen godt må få lidt ekstra opmærksomhed, så her er et link til interviewet og billedserien.

, , , ,

Skriv en kommentar