Arkiv for oktober 2012

hov, hvad var det?

Nogle gange falder man ganske uventet over noget helt fantastisk, når man tøffer rundt på det gigantiske internet. Jeg sad og googlede noget med kufferter, da jeg stødte på det her billede:

Der var et eller andet ved det billede som fangede min interesse, så jeg gik i gang med at undersøge. Designet er af en designduo der hedder James Plumb en sammentrækning af de to medlemmers navne: Hannah Plumb and James Russell.

Og det 1. billede er bare en miniudgave af deres kuffertvæg. Jo større væg, des flere kufferter:

Som du nok har luret fra stilen på billederne, så er de tos fokus fast sat på en finish, der hører et par århundreder tidligere til, nærmere betegnet det der på engelsk kaldes “Dickensian” eller den stil der fandtes på Charles Dickens tid, altså sådan som der så ud hos “Oliver Twist” og i “Et juleeventyr” (den med Scrooge, tiny Tim og spøgelser fra fortid, nutid og fremtid.)

Rent tidsperiodemæssigt, så er det mere korrekt at kalde det den viktorianske tid, da de i England navngiver tidsperioder efter deres monarker, men da Dickens primært beskæftigede sig med de fattige samfundslag, hvor det bestemt skortede på guldbelagte møbler, så ved man hvad der menes med “Dickensian times.” Ih, hvor lød det klogt, så lad os straks kigge på nogle pæne billeder af deres fine designs:

“Sampson”

“The one room hotel”

“For as long as we both shall live”

“To love and to cherish”

“To have and to hold”

“Bambi chair” Lavet af en dansk skolestol fra 50’erne.

“Cluster chandelier”

“Tessellating ceiling roses” Den er så fin at jeg tror at jeg måske bliver nødt til at lave en til mig selv.

“We all talked together” (Parlavanno tutti insieme) En virkelig smart måde at udvide sin bordplads. Her har de skåret et bord igennem på langs og tilføjet en hylde i midten af bordet. Det er da smart!

Og så lidt billeder af deres hjem og værksted.

Der er et eller andet der tiltrækker mig ved det forfald og ælde som deres design dyrker. Der er noget hyggeligt og hjemmeligt over det, men kunne jeg bo sådan? Jeg tror at jeg er for glad for plastik, men idéerne er universielle, som det udvidede bord eller de kombinerede loftsrosetter.

Og så er det tid til tilståelse: Jeg gik lidt overbord med at reasearche perioden, men det betyder jo også at der er lidt godbidder til dig. Jeg har fundet en britisk tvserie der hedder “Little Dorrit” og ja, det er en dramatisering af en Charles Dickens historie.

Det er ikke svært at se hvor James Plumbs inspiration kommer fra:

Du kan se den på youtube og her er 1. afsnit:

Men pas på, man kan godt blive lidt afhængig! Den handler kort fortalt om Familien Dorrit, der bor i Marshallsea skyldnerfængselet, men hvordan er de endt der? Uhh, spændende ikke? Klik play og find ud af det. Dog får du lige et par stills fra serien, for den har faktisk nogle ret interessante boligfifs, som vi kan lære noget af:

Læg mærke til vinduet i væggen. Som du kan se er lokalet meget mørkt – mangel på elektricitet og sådan – men med et vindue i midten kan lyset spredes bedre i huset.

Her et billede af mr. Dorrits celle i Marshallsea. Bænke om bordet for maksimale siddepladser og så det virkelig smarte: Cellen er et stort rum, så sengen findes inde i skabet:

Kan du se det? En lille skammel til at kravle ind over og opbevaring i bunden. Dørene kan lukkes så sengen er ude af syne. Der findes også moderne udgaver af den slags senge, som jeg tidligere har skrevet om.

, , , , , , , , , , , , , , , , ,

2 kommentarer

maleriet der ingen ende tog

I november sidste år begyndte jeg at male min stue. Det er en smuk støvet blå farve, men lidt mørk for et rum, der får så lidt lys. Derfor besluttede jeg mig for at lakere oven på farven, for at få lyset til at reflekteres og derved fordrive nogle af de mørke kroge.

Jeg maler stadig. Jeg er kommet langt, men et år til at male ét rum er ret lang tid…men jeg bliver vel færdig på et tidspunkt.

Det er måske fordi, at for mig er det idéerne, som driver værket. At finde den rigtige farve og finish var rigtig sjovt, men selve malerarbejdet knap så meget. Jeg tror en stor del af det er, at jeg ikke har kunne male lagene i hele omgange, men har skulle stoppe for at rykke rundt på hele stuen.

Her har jeg rykket sengen ud for at kunne komme til panelerne:

Et projekt, der har hængt over hovedet på mig de sidste 11 år: At strippe alt træværket for de sidste 75 års maling, der lige skulle sparkes lidt til for at få pæne linjer mellem væg og panel.

Sådan er det med de fleste ting her i huset: et projekt kan ikke afsluttes før et andet er på plads, der ikke kan gøres færdig før et tredje er af vejen – kan du se en skrue uden ende? Det er også derfor jeg har taget konsekvensen og forbudt nye projekter, før andre er færdige – undtagen træværket – det må sejle til møblementet er på plads.

For øvrigt så er trækassen, pladen og beslagene begyndelsen på den første sofa, jeg gik i gang med at bygge.

Og så en lille anmeldelse: Jeg var stærkt begejstret over Biltemas priser, men kvaliteten af deres malertape er lige til at lukke op og skide i. Jeg tapede til inden  jeg gik i seng – om morgenen var det meste af tapen drattet af igen. Superæv for dobbeltarbejde!

Jeg kan dog melde at paneler er strippet, og kanter er malet – sagaen forsætter.

, , , , , , , ,

Skriv en kommentar

er det en sofa? er det en seng? nej det er en sofaseng!

Du har set mit fine kontor, men kun den ene side. Den anden er nemlig som du kan se, ikke rigtigt noget at skrive hjem om:

Stolen er hyggelig, men krumningen indad mod nakken gør den ubehagelig at sidde tilbagelænet i, når jeg ser tv og så er rodet ved siden af heller ikke så motiverende, men så fik jeg en idé.

Hvorfor ikke bygge en sofa? Jeg forelskede mig i den smukkeste 2 pers 50’er sofa i sart hvidt uldbetræk på turen til B&W sidste år, men til en pris på 6000 kr kan jeg ikke være med. Den var klart pengene værd, men når ikke den kunne blive min, så finder jeg også en løsning på det.

Forestil dig 2 kasser samlet med et hængsel, så toppen kan tippes rundt og sofaen bliver til en seng. Det kan du ikke rigtigt forestille dig? Det kan min mand heller ikke, så jeg har bygget en model i papir – ellers får jeg ikke lov at bygge så store ting….uden klager.

Her er den så som sofa, kan du se de 2 kasser? Der hvor papiret er bukket for til er der, hvor hængslet skal sidde.

Så tipper vi…

Og voila! Nu er det en seng.

Der skal postring til numsen og der har jeg de der foldet-i-3 madrasser i tankerne, som denne her:

Min madras skal også være i 3 dele, 1 til sæde og 2 til ryg, som kan folde ud og lægges på toppen, når den skal fungere som seng. Det kræver dog at dybden på sædet er 1 meter, men så er der også plads til at sidde med benene oppe og putte, så det er jo bare helt perfekt. “Men bliver ryggen så ikke alt for høj?” Spørger du. Nej, højden på ryggen bliver 50 cm, fordi meter nr. 2 af madrassen er foldet i 2, så den faktisk ligner madrassen på billedet. Det bliver ikke så tovligt!

Så er der bare den søde ventetid. Fra det tidspunkt jeg får idéen til jeg rent faktisk går i gang med at bygge, når idéen alligevel at rumle rundt i mit hoved, hvor jeg finpolerer den. Indtil videre er jeg ved at lure, hvordan jeg kan lave et armlæn, så jeg har et sted at stille min tekop, som så kan fungere som sengebord, når sengen er slået ud – til en telefon og et glas vand eller måske en bog. Den skal være bred nok, men ikke for bred, så skal det sidde så det fungerer både ud- og indslået, men jeg tænker videre, så kommer det nok til mig.

 

, , , , , , ,

3 kommentarer

mor er ikke vred, mor er skuffet

Til dem som abonnerer på bloggens indlæg via email:

Endelig er problemet med de gnallede links løst. Til gengæld virker linkene ikke i emailen, så for dem, som ikke er hoppet ind om bloggen for at se filmen, er her linkene i gnallingsform:

PH: Philosophy of light

del1

del2

del3

Kom så ikke og sig du ikke får service 🙂

, , , ,

Skriv en kommentar

Historien om PH

De fleste af os ved hvad en PH lampe er, men hvor meget ved du egentlig om manden bag? Ud over titlen som lysmager, kan han også skrive arkitekt, revykunster og filminstruktør på sit CV.

I dagens udgave af Politikken kan du læse en anmeldelse af Hans Hertels bog “PH – en biografi.” Og den får fine ord med på vejen: “Hans Hertels store bog er lutter læsefryd, oplysende, fyldt med illustrationer og citater, så man bliver nødt til at læse den to gange, hvilket ikke er en sur pligt, men en fordobling af fryden.”

Bogen er 568 sider lang, så hvis du ikke helt er sikker på om du skal give dig i kast med den, kan du starte med en lille dokumentar, hvor Poul Henningsen selv fortæller om tankerne bag lamperne. Der er de sædvanlige youtuberestriktioner på filmen, så den er klippet op i 3 bidder. Her linkene til dem alle:

, , , , , , , , , ,

1 kommentar

en rusten start

Puha det er svært at komme i gang igen, når man er kommet fra det, så jeg starter stille og roligt: Nogle gange skal der ikke så meget til at føle sig helt stolt. I øjeblikket er det min nye lampe, som har erstattet den nøgne pære i loftet.

Den er som sådan ikke noget specielt, min nye lampe, men den er en løsning på en af de der ting, som er en smule irriterende, men ikke nok til at man gider gøre noget ved det, medmindre man ligefrem får løsning og materialer smidt i nakken.

Jeg fandt en Melodi loftslampe fra Ikea i storskrald og hængte den op inden for et par dage. Den hurtige proces gør mig svært tilfreds, fordi jeg er slem til at have mange projekter i gang på én gang, hvilket også er derfor at det nogle gange tager mig en evighed at blive færdig med et projekt – oftest fordi jeg mister interessen. Så det at start til slut gik så hurtigt, gør mig helt stolt – og så har jeg sparet de 99 kr. den sælges til i varehuset.

, , , ,

2 kommentarer

%d bloggers like this: