ploefff

This user hasn't shared any biographical information

Homepage: https://ploefff.wordpress.com

kender du Kristina Sørensen?

Ikke? Så kender du måske hendes interiørblog Labdecor. Stadig ikke overbevist, så synes jeg at du skal læse dette interview på Houzz og se de fine billeder af hendes eget hjem:

Jeg er glædeligt overrasket over hendes evne til at indrette med mange ting uden at det virker rodet. I stedet ser man et fint og sammenhængende resultat. Jeg skal i hvert fald se mere af hendes påhit.

Reklamer

, , , , , ,

Skriv en kommentar

Jassa er et nejsa

Nu ved du jo alt om rattan, så lad os kigge lidt nærmere på kollektionen Jassa fra Ikea. Jeg får nyhedsbrev fra Ikea i min inbox og jeg var mere end begejstret, da jeg så billederne.

 

jassa3.jpg

De er ikke for pyntede og trods bohemestilen på billederne, kunne jeg sagtens se møblerne fungere med andre stilarter.

 

jassa2.jpg

Specielt den maximalistiske, proppet-med-planterstil jeg har set en del til. Det bedste eksempel er nok Justina Blakeneys univers på the Jungalow.

jungalow.jpg

 

Det, som især gør mig varm om hjertet, er når hun viser billeder fra sit eget hjem. Det ligner rent faktisk, at der bor mennesker. Jeg ser rigtig mange boligreportager og godt og vel hver eneste gang popper der de her billeder ind i mit hoved, at der bag fotografen står kasser og poser med alle de ting, vi alle har i vores hjem som postkassens seneste indhold, nøgler, vasketøj og diverse ting, der bare ikke rigtigt lader til at bo nogle steder. Hvor er støvet i krogene og det der spindelvæv, man ikke havde, set da man gjorde rent. Livet du ved…

jassa1.jpg

Nå, rattanmøbler. Jeg har en vision om min altan som en grøn oase. Et sted at sidde og nyde udsigten på, når vejret ellers tillader det. Første skridt er at finde stolen. Stolen, hvor al sidningen skal foretages. Rattan er en af de materialer, der inden for rimelige grænser kan holde til vores vejr, så så langt så godt.

Jeg sad og jeg kiggede og jeg sad og jeg kiggede. Jeg flyttede puder og jeg tog puder, for at finde den helt rigtige stilling. Den der stilling, hvor du smiler og måske føler trang til en lille lur, så snart du har sat dig.

Det viste sig at blive en hel Guldloksession. Min primære anke med siddestillingen på møblerne er, at de er lette nok at sætte sig i, men turen op igen var mere skildpadde på ryggen end elegant elevering, som følge af lave ben og stor vinkel mellem sæde og ryg. Jeg tror de ville udmærket som receptionsmøbler eller til pynt, men når jeg sidder, så er det med overbevisning. Eller ikke bare for 5 min. Der er te på kanden og hygge til i hvert fald den 1. time. Vi er alle forskellige, så måske synes du, at det lige passer til dig og udseendet er der ikke noget galt med. Der er dog det aber dabei, at alle de stole udstillingen kunne byde på var vakkelvorne. Ikke det lidt et naturmateriale kan give sig under vægt, men de føltes løse som om samlingerne ikke var stramme nok. Så fortsat et æv herfra.

, , , , , , , , ,

Skriv en kommentar

Læserservice: ikea

Jeg er i gang med at lære at stole på min intuition og lade min indre trendspotter springe ud.

Jeg har i et års tid gået og været lun på denne rattanstol fra Ikea, men syntes at den var lidt dyr og så havde jeg jo egentlig ikke noget sted at stille den.

ikea storsele ikeafamily

Så var det jo at jeg sidste sommer ud over have også fik altan og så var der ligesom ikke rigtigt flere undskyldninger tilbage, for de 699,- kr. er da til at skrabe sammen.

Med foråret kom Ikea så med en ny kollektion, Jassa med bla. møbler lavet af rattan eller rotting som de af en eller anden grund vælger at kalde det – det er bare det engelske ord for rattan. Rattan er generelt begyndt at poppe op på mit trendbarometer, der giver et udslag når intensiteten af billeder på nettet, ting i boligforretninger og produkter præsenteret på messer og i pressemeddelelser stiger.

Rattan går nogle gange under navnet bambusmøbler, men det er to vidt forskellige ting. Bambus er hul, gror som om fanden var efter det og er pandaens livret.

rattan

Rattan er en type af lian, som gror i junglen, primært i Indonesien. Den er solid, splintrer ikke og kan formes med damp ligesom f.eks. bøgetræ. Det er i det hele taget et fantastisk materiale.

Sidste år fik jeg en lille snak med Sika design under 3 days of design. Her lærte jeg at vi tidligere havde en produktion af kurvemøbler Danmark og at mange af vores store designere har tegnet møbler til materialet. Mest kendt er nok Nana Ditzels hængestol, “hanging egg chair”.

nana ditzel

Dog synes jeg at Franco Albinis “belladonnasofa” er noget af det smukkeste jeg længe har set materialet kunne.

Belladonna-in-Rattan-by-Franco-Albini-frontpage

Indonesien har luret at måden at styrke landets økonomi, ved i 2012 at nedlægge forbud mod at eksportere rattanen som råmateriale. På den måde kunne de beholde jobbene i landet. Det betyder at det i dag er næsten umuligt at skaffe selv små portioner hjem til mindre reparationer.

rattanworker

Og så til læserservicen: for jeg har på dine vejne prøvesat, så mange stole Ikea kunne friste mig med og alle dem de havde af rattan. Velbekomme.

Tilbagemeldingen er desværre lidt trist. Jeg endte med at købe ”storsele” som jeg allerede havde haft i kikkerten. Det var utroligt nok den eneste, som ikke virkede vakkelvoren under siddetesten. Udført ved at sidde sig ned, læne sig tilbage, slappe af for at teste siddekomfort, så sidde op og rykke frem og tilbage og fra side til side i sædet for at teste stabiliteten. Siddekomfort er en individuel ting, men kvaliteten af møblet er ikke. Den får et stort øv med på vejen.

Resultatet er selvfølgelig farvet at min personlige præferencer: Jeg tog afsted med det formål at se om der måske var en stol, der passede perfekt til den hyggehule jeg gerne vil skabe på min altan. Den skulle have armlæn, selvfølgelig være pæn. Behagelig at sidde tilbagelænet i, hvilket betyder at ryggen skal være høj nok til at jeg kan støtte baghovedet på og siddehøjden lav nok til at jeg ikke sidder min iskiasnerve i klemme.

Jeg har nemlig lært om mig selv at jeg har korte ben og lang overkrop og med den åbenbaring kan jeg nu gå fremtiden i møde med forhøjet siddeglæde denne gang i “storsele”.

Skriv en kommentar

Når tiden får vinger

Det er et år siden jeg sidst har skrevet et indlæg. Det føles ikke sådan, men det er det datoen siger på sidste indlæg, så det er jo nok rigtigt nok. Jeg har gennem de sidste 8 år kæmpet med tilbagevendende depressioner, hvilket også var katalysatoren for at starte bloggen. Det var noget jeg kunne, når nu jeg ikke kunne så meget andet.

Februar startede med 3 uger i sengen med lungebetændelse, som medførte at depressionen bankede på døren atter en gang – ÆV, nu gik det lige så godt eller…..næsten…….noget. For et år siden fik jeg min bachelor i møbeldesign, startede på at tage kørekort, jeg havde værksted i Valby og blev tilbudt job hos en snedker. 1. januar flyttede jeg ud af værkstedet, da vi ikke kunne blive enig om betingelserne i den nye lejekontrakt. Værkstedet står stadig pakket i kasser, men nu er det jo sådan at der ikke er noget som er så skidt at det ikke er godt for noget.

Jeg har købt et hus med 2 hektar land på Fyn.

Det er en sætning, som godt lige må stå lidt for sig selv, for det lidt vildt alligevel. Faktisk lad os lige tage den én gang til:

Jeg har købt et hus med 20.000 kvm jord til, hjemme på Fyn.

hus

 

Der er lys, luft og ikke mindst plads til alle mine idéer. Se de 3 vinduer til højre – Det er der jeg vil lave en butik, hvor jeg skal sælge de ting jeg laver. Der er også plads til et træværksted, polster/syværksted og en sprøjtekabine til at lave en flot finish på malede ting.

Og så er der al jorden…

Jeg har gennem det sidste år læst Internettet igen og igen for at lære om permakultur, skovhavebrug og grønne ting generelt. Se det er ingen hemmelighed, at jeg er ualmindelig doven, noget jeg gør en stor dyd ud af, fordi hvor dovenskab i al almindelighed kun har negative konnotationer, så overses den fantastiske evne dovne mennesker har, ved denne negligeren. De ser nemlig ingen grund til ikke, at finde det sted hvor gærdet er lavest.

Oversat: hvis der er en nemmere måde at gøre noget på, så kan du være sikker på den dovne nok skal finde den.

Det er naturligvis her yderst vigtigt at dovenskaben er kombineret med en sans for kvalitet, så tingene ikke ender i “There I fixed it” et Internetfænomen af yderst morsom karakter, så længe det ikke er i eget hus.

fixed_it_18

Næ, det skal gøres ordentligt, men som rehabiliteret plantemorder, har jeg dog aldrig haft så meget som en altankasse under administration, så hvad får mig til at tro at jeg så kan styre en hel mark?

I mit ønske om at få min egen lille grønne plet og hvad jeg skulle gøre med den, faldt jeg over permakultur:

“Permaculture is a philosophy of working with, rather than against nature; of protracted & thoughtful observation rather than protracted & thoughtless labour; of looking at plants & animals in all their functions, rather than treating any area as a single-product system.”
Bill Mollison

I 70’erne så australieren Bill Mollison, hvordan det intensiverede landbrug ødelagde naturen med en glubsk appetit for fossile råstoffer, så han formulerede en “ny” måde at arbejde med naturen, frem for mod den, som man gør i konventionelt landbrug, hvor man fjerner alt og erstatter det med én slags plante. Det forekommer ingen steder i naturen, så den går i gang med at fikse, hvad den ser som et katastrofeområde, ved at sende sine pionere ind og starte helingsprocessen. Pionerer som vi også kalder ukrudt

Når naturen bestemmer, vil den gerne have skov. På billedet kan du se hvordan det fungerer. Først blæser frø fra 1-årige planter (det er dem vi kalder ukrudt) ind over den bare jord. Det vokser hurtigt op og dør ned for at skabe kompost til jordforbedring, med tiden kommer så de flerårige planter til, så buske, små og til sidst store træer til en moden skov.

Derfor arbejder man i permakultur bla. med samme systemer som findes i en skov. Det hedder de 7 lag

7lag

Der er planter, som er rigtig glade for hinanden og nogle som ikke så godt kan lide at vokse ved siden af hinanden. Nogle skal have lidt hjælp som noget at kravle op ad, skygge eller ekstra blomster til at tiltrække insekter, der kan bestøve dem og det er sådan set det, det går ud på. Okay det er en lidt forsimplet gennemgang af det hele, men nu ved du lidt om grundlaget for min begejstring.

Se, noget som altid har irriteret mig ved “havekulten” og dens tilbedere er deres insisteren på lige linjer og den enorme tid og slid der sættes ind i kampen mod naturen. Alle mine havedrømme kan bedst vises sådan:

Vild, fuld af huler, gemmesteder og fred med fuglefløjt, flødeskum og hele moletjavsen. Samtidig så er idéen om at kunne smovse i jordbær og nye kartofler heller ikke helt tosset, så med sædvanlig nysgerrighed, gik jeg til makronerne og indtil videre så virker permakultur som et rimeligt fantastisk svar: Få det hele uden at luge – næsten.

Der skal selvfølgelig lidt arbejde til at etablere sådan en have og jeg har ikke det store budget til at gå amok i en planteskole med, så det bliver på samme måde, som jeg startede sidste sommer – hvis du har fulgt med på Instagram, så ved du, at der var jeg på rov for at finde spiselige planter til vores gårdhave. Det er jo det smukke ved naturen…og søde mennesker som gerne vil bytte med nye og spændende ting. Den ene rabarberplante, jeg troede havde overlevet flytningen, viste sig bare at være Georg Glad mellem sure rødder. Efter et år i jorden, er de kommet til fornuft og skyder nu lystigt, hvilket giver mig optimisme for min fremtid som gartner og så er det ellers bare at gå i gang:

mark

 

 

, , , , , , , , , ,

2 kommentarer

man må have humor

Når man læser så mange artikler, blade og bøger om indretning som jeg gør, er det virkelig vigtigt at have sin humor i behold for ikke at blive totalt utålelig at være i nærheden af. Der er ikke noget være end folk der prædiker, hvad end det er glutenfri, slyngebarn eller minimalisme.

Journalister, der skriver om indretning, har en hvis kvote de skal opfylde – hvilket jeg er befriende sluppet for i dette format og kan nøjes med at skrive, når jeg har noget på hjertet og ikke mindst tid. Jeg læste en artikel på Dwells hjemeside og begyndte at grine allerede da jeg så billedet på forsiden af artiklen:

Dunbar-Astrkhan-Cabinet-Frenzy

Det er måske ikke umiddelbart voldsomt grinagtigt, men jeg har for nyligt set Lena Dunhams debutfilm “Tiny furniture” hvor lejligheden hendes familie bor i har en hvid skabsvæg, som den du kan se på billedet. Der bliver refereret til så ofte at den nærmest bliver en karakter i sig selv om ikke andet som et symbol for minimalismens overdrev.

lena dunham tiny furniture large_wYw5khafkADAVHt6RiDJScFNzYs

Filmen handler ligesom hendes serie “Girls” som sådan ikke rigtigt om noget, men er mere et øjebliks billede af New Yorks øvre middelklasse og hvor hårdt det er, ikke at mangle noget. Hun spiller selv hovedrollen som forkælet-først i tyverne-lige ud af college-femtedelslivskrise ramt-pige, hvis mor er kunstfotograf, som tager billeder af miniaturemøbler. Jeg kan godt lide serien og jeg har en fascination af miniaturemøbler, så jeg klikkede afspil, da Netflix foreslog filmen.

lena dunham tiny furniture 539w

Er det en god film? Tja, hvis man kan lide serien, så er der ikke nogen grund til ikke at give den et kig, mens man venter på nye afsnit. Har du aldrig hørt om den, men er til indiefilm, igen så yes klik play for en god oplevelse, for hun kan altså ligesom Woody Allen noget med sofistikerede samfundskommentarer. Finder du til gengæld Lena Dunhams univers alt for navlebeskuende og kvalmt, så ville jeg nok springe den over. Jeg er fan, men ikke fanatisk og hendes bog, som jeg fik i fødselsdagsgave, har jeg endnu at nå slutningen af første kapitel af.

Så hvad er det så jeg sidder og griner sådan af? Lad os vende tilbage til skabsvæggen i filmen.

lena dunham tiny furniture screen-shot-2012-05-04-at-7-13-14-pm

Som du kan se er der ikke den store forskel på den og så skabsvæggen på det første billede, hvor journalisten beskiver hvordan du med Ikeas køkkenskabe billigt – efter boligbladsstandarder – kan lave en hel væg med opbevaring. Idéen er da heller ikke helt tosset, men når man som har en væg af uniforme skabe og farver, så begynder det at blive besværligt at finde det man skal bruge, hvilket også er situationen på billedet. Aura skal bruge en ny pære og de ligger i skabet, men hvilket?

Jeg går selv med planer om sådan en væg og jeg er ikke så vild med skydelåger som løsning, hvilket vil få dele af væggen til at stå i forskellige niveauer og jeg synes det er pænere med låger i ét plan som på billedet. Forskellen på min væg og den afbilledet er, at jeg har brug for garderobeopbevaring og det vil automatisk give større låger. Jeg har lovet min mand, at jeg ikke bygger fra bunden, fordi det roder og det kan han ikke overskue, så for fred og fordragelighed i ægteskabet, har jeg lavet en løsning, hvor vi køber nogle PAX skabe i Ikea. Jeg har insisteret på selv at lave lågerne, for at få det færdige udseende til at se indbygget ud. Vi bruger mine hvide metalskabe til vores tøj, men der er ikke også plads til sengetøj og håndklæder, så de står i en kurv ovenpå sammen med kassen med gavepapir og kassen med gæstedyner og det er begyndt at rode mere end det hjælper. Der arbejdes på planer og opsparing.

Er du selv gået overbord med minimalismen, så tag et realitetstjek eller få dig et godt grin her:

hidden-cupboard

, , , , , , , , , , , , ,

1 kommentar

da jeg glemte at gå i seng

Først en lille bekendtgørelse: mmm mimimi *rømme* miiiii “Jeg er nu uddannet designer med en Pba i design og business” *fanfare* “tak, tak, ja jeg er glad for at være færdig og ja, det bliver spændende hvad jeg nu skal finde på” *shhhh jeg har noget i støbeskeen, men jeg kan ikke fortælle om det endnu*

Nå, videre til historien om den nat, jeg glemte at gå i seng. Som arbejdsl..øhh nyuddannet har jeg en del ekstra tid og den ene aften var jeg så optaget af internettet, at jeg ikke havde set at klokken var blevet temmelig noget over midnat. Jeg har altid et eller andet kørende på tv enten streamet, men denne aften regulær sendeflade, udbudt gennem min lille tv-pakke. Et program var slut og jeg kiggede op, for at tjekke hvilken kanal jeg nu skulle se og fandt et som hed:”Inred med loppis” på svensk tv2. For de som ikke er svenskkyndige, så betyder det “inret med loppefund” oooog min boligspykoses nysgerrighed var vakt. KLIK. Valgt.

kirstie

Det var helt fantastisk! Værten er Kirstie Allsopp, som jeg genkendte fra andre køb/sælg boligprogrammer jeg har set på BBC, så allerede der var jeg på, men selve temaet for programserien er lige smæk midt i hele formålet med denne blog: at indrette med genbrug du har bearbejdet til at passe til din stil og til billige penge. Jeg kan ikke nok godt om programmet, så se det:

http://www.svtplay.se/inred-med-loppis

Du kan læse mere om programmet og finde tutorials til nogle af de ting de laver her.

Ved du ikke hvilke møbler du skal gå i gang med, kan du læse hvad de kloge folk fra Ikea tror på. Eller har du brug for et par lidt mere generelle råd om indretning på budget eller som de siger på engelsk: decorating on a shoestring. Fantastisk udtryk, så klik på billedet her:

apartmenttherapy

Så er jeg vist også ved at være igennem alle de faner jeg har ladet stå åbne for at huske mig selv på at få med i dette indlæg. God læselyst og husk en god noget til programmet, jeg havde i hvert fald svært ved at rejse mig fra det.

, , , , , , , , , ,

Skriv en kommentar

et hurtigt fiks

Jeg har været en tur forbi Søstrene Grene, hvor jeg fandt mig en fin blok med både blanke og linierede sider – noget jeg kun har set i meget dyre papirvarer. Desværre skal den ligge i min taske og uden noget at holde sammen på den, kommer den hurtigt til at ligne et krøllet, æseløret rodebunke – og jeg det er jo mit job. Jeg har derfor bestemt, at den må have en elastik og jeg kunne jo egentlig bare sætte en elastik fra køkkenskuffen rundt om, men hvor er det sjove i det? blok WP_20150509_09_34_41_Pro

Jeg tog værktøjskassen frem og gik i gang. Jeg havde også købt noget fint mintgrønt elastik (og en del andre fine ting – kommer en anden gang), som ville se rigtig fin ud til blokkens brune farve.

blok WP_20150509_09_49_16_Pro

For selv at lave sådant et fiks skal du bruge stofelastik, en lighter, en saks og en hultang – for- og bagsider på min blok er lavet af 3 mm tykt pap, så en almindelig hulmaskine kan ikke gabe over det. Samtidigt er det godt det er så tykt for det gør siderne robuste til de skrammelture ting får i min taske.

blok WP_20150509_09_37_19_Pro

Jeg lavede på øjemål – det er jo bare til mig selv, så det er fint at sjusse sig til det – 2 2,5 mm huller med hultangen i bagsiden af blokken. Så snurrede jeg elastikken rundt om blokken, for at måle hvor lang elastikstykket skulle være – husk at trække elastikken til, så den kan holde sammen på siderne, men ikke så stramt, som den kan, for der skal også være lidt stræk til kunne trække den over blokken.

blok WP_20150509_09_43_32_Pro

Klip så af og træk hver ende gennem hvert sit hul. Nu er det bare at binde en knude, jeg valgte et fint råbåndsknob, ikke at du kan se det, men det gjorde jeg, for så ligger enderne sig pænt i samme retning.

blok WP_20150509_09_39_38_Pro

Så tager du lighteren og smelter forsigtigt den flossede ende sammen til en lige kant. Elastikken er lavet af et syntetisk materiale og smelter derfor superhurtigt, så lad være med at jærve elastikken helt ind i flammen, men nærm den forsigtigt i en glidende bevægelse for at opnå en lige kant. Du kan eventuelt øve dig på enden af rullen inden du går videre til stykket.

blok WP_20150509_09_44_26_Pro

Her kan du ser forskellen på en smeltet og usmeltet elastikende. Den usmeltede ende er helt flosset og ikke så pæn at se på, hvilket er en smagssag, men den kan også blive ved med at flosse over tid, så det at smelte enden, sikre at den bliver hvor den skal.

blok WP_20150509_09_47_01_Pro

Den færdige blok lige klar til at komme i tasken og med en ordentlig fedtfinger på forsiden, for lighteren var fra køkkenskuffen og er sidst blevet brugt til at tænde et gasblus med, mens jeg lavede mad – så kan jeg lære det! Jeg tror jeg har nogle klistermærker i værkstedet som kan dække den, så det går nok.

Hvis ikke du kan finde sådan en blok som jeg har brugt, kan man også bruge en af de der indbunde notesbøger man kan købe i Tiger og Søstrene Grene. Jeg satte elastikken på så langt nede mod bunden af blokken for at holde sammen på papirene, men har opdaget at det stykke elastik der sidder på indersiden af blokken, kan bruges til af gemme bonner med, så næste gang vil jeg sidde elastikken lidt længere ind fra kanten, for at give bedre hold til dette.

blok WP_20150521_11_48_49_Pro 1

Husk at dette er en blok som kan snurres hele vejen rundt om ringene i toppen, så det du ser på billedet er indersiden at bagsiden – her med en opskrift på insektsæbe til at bekæmpe bladlus med.

OPDATERING:

De havde også klistermærker….

søsttrenegrene

, , , , ,

1 kommentar

%d bloggers like this: