Arkiv for november 2014

historier om et værksted

I sommers rykkede jeg ind i hvad nu er mit værksted, så var det ikke på tide at vise det lidt frem.

ploeffftomt

Jeg har desværre ikke et billede at rummet inden vi malede. Der var et almindeligt støbt betongulv, men uden nogen form behandling, hvilket gør det svært at holde rent. Vi valgte at male gulvet hvidt af flere grunde. Det andet rum mod gården havde været malet før, så det lå meget lige for at vælge maling og så er det den billigste og nemmeste løsning, selvom det ikke føltes sådan midt i tropevarmen.

ploefffsyning

Tæppet på gulvet var til at ligge på når varmen blev for meget og det blev det ret ofte med de temperaturer vi havde midt i juli. Malingen er som altid fra Ninna’s Farvehandel på Amagerbrogade og den er vandbaseret, så den er tør på 3 dage istedet for de 14 dage en oliebaseret skal bruge – samme type som jeg brugte i mit kontor. At male et gulv i noget som skal bruges til værksted hvidt, er måske ikke det smarteste i forhold til at alt skidt vil være synligt, men det er ikke derfor vi valgte hvid. Værkstedet er en række kælderlokaler og dermed er lys umiddelbart en udfordring. Ved at male gulvet hvidt vil lyset blive kastet op mod loftet når det skinner ned gennem vinduerne.

ploefffværstedtomt

Jeg deler lokalet med en kunstmaler, men midt i ferievarmen gik der et par uger før hun havde tid til at flytte sine ting så jeg bredte mig lidt imens, men mere om det en anden gang.

ploefffværksted

Jeg flyttede mine ting ind, men med mere vægplads end i mit kontor derhjemme manglede der et par hylder til de sidste ting, som du kan se. De hylder jeg havde i forvejen er købt i Silvan og da jeg ikke lige stod og havde ekstra penge til en Silvantur, fik de sidste ting lov at blive stående i deres kasser indtil jeg havde mulighed for at ændre ved situationen.

Jeg har før snakket om min sans for tingfinderi og den er der skam stadig. Gennem en af de der gratis/gives væk grupper på facebook, fik jeg en enkeltmands kaneseng i træ fra 70’erne. Den er efter gamle mål, så moderne madrasser passer ikke i den, men den er lavet af godt træ, så jeg tænkte at den skulle jeg nok kunne få noget godt ud af.

ploefffsengehylder

Jeg har ikke fået et oversigtsbillede, så man kan se hele raden af hylder, men her er hvad der blev af kanesengen. Jeg skruede de forskellige dele fra hinanden, så jeg endte med 4 store dele og en bunke beslag og endelister. De 2 underste hylder er de 2 langsider af sengen og det bræt som står på gulvet er fodenden. Der er et mere som er dobbelt så bredt fra hovedgærdet (altså ligeså bredt som vingenerne på de 2 hylder), men det har jeg ikke brug for i denne omgang, så det er gemt til en anden gang.

ploefffhygge

Jeg er superglad for værkstedet og efter jeg har fået min fine stol gjort siddeklar er det helt perfekt. Jeg bliver som regel træt om eftermiddagen, så den er perfekt at tage et hvil i og få lidt frokost og en kop te. Faktisk er der blevet så hyggeligt at mit bord er blevet til improviseret mødebord, når der er brug for det.

ploefffmødehygge

Selvfølgelig med kaffe, te og kage – det skal der til! Her med 2 af de fantastiske damer fra værkstedet. Kathrine i zebra er min kunstmalende værkstedroomie og Leila i sort er supersej smykkedesigner, der desværre forlader os for at tage til Brasilien i et stykke tid, men mon ikke hun vender stærkt tilbage med sommeren til næste år? Det håber vi i hvertfald.

 

 

, , , , ,

Skriv en kommentar

om en bortkastet plantes liv og forfald

Dette er en ZZ plante eller Zamioculcas zamiifolia. Smuk stor og næsten umulig at slå ihjel. En plante lige efter mit hjerte.

zzplantbig

Hvis du synes at den ser bekendt ud, så er det fordi at det er jo sådan en jeg fandt i en skraldespand en sen nytårsaften

SONY DSC

Set i forhold til det første billede, så var den jo faktisk ikke i helt så ringe forfatning, som hvad jeg med skam må rapportere om dens nyelige forfald. Jeg tænkte, at sådan en plante, der forøvrigt kommer fra Afrika, må da elske sol og lys, så jeg satte den i min vindueskarm i køkkenet. Jeg har 3 vinduer i lejligheden, en med skygge, en med moderat sol og endelig en med skarp sol, hvilket også var den jeg valgte til min plante. Det med førte så dette:

zzplant stor

Jep, det er lykkedes mig næsten at udslette en stort set uudslettelig plante! Jeg har før skrevet om mine famøse brune fingre, der til dato kun har formået at holde, af en eller sær grund, live i orkidéer….meeen, men, men alt håb er ikke ude for hvis vi lige laver et close-up:

zzplant closeup kopi

Hov, hov det er da 2 – TO – nye nye skud! Indrømmet jeg har plantet planten om i en større potte for ca. en måned siden med nyindkøbt pottemuld for at sikre, at den fik et skud potteplantevitaminpille, men hjalp gjorde det og i et imponerede tempo. Jeg har efter sommerens vindueskarm solariegate, læst lidt op på, hvad jeg skulle stille op med planten eftersom noget i min nægtede at give op, måske på grund af vores historie med redningmission, der i sit eftermæle måske nok har vokset sig en smule mere heroisk i forglemmelsen tætte alkoholtåger. Redes skulle den havde jeg i hvert fald besluttet mig for!

Det går fremad, så nu kan det måske være at jeg skulle prøve at google hvad jeg skal stille op med den nyindkøbte kødædende plante, der trods kun en måned i mit hjem allerede er næsten helt sort – men hey jeg er kommet af med de der irriterende bananflue, der hærgede mit køkken, så helt skidt er det da ikke.

 

, , , , ,

Skriv en kommentar