en helt anderledes måde at tænke indretning på

Pladsmæssig insolvent?


Vi anser os selv som kloge og effektive mennesker, når det kommer til økonomi. Vi køber den store pose pasta, fordi den har en billigere kilopris og så udnytter vi vores surt tjente penge til det yderste.  Men hvordan står det til når det kommer til dine kvadratmeter? Køber du så også den store pose?

Jeg havde et spisebord med 4 stole, som fyldte det kvarte af min stue. Ikke meget måske, men når man tænker på at det var plads jeg aldrig brugte, fordi jeg yderst sjældent havde 4 spisegæster, så er det lige pludselig ikke så god en “kilopris”. Gulvplads er fedt, men for hvert møbel man anskaffer sig, må man i afgift betale med lidt at rummets gulvplads.

Vores livsstil har ændret sig og der er i dag langt flere enlige. Eller single, for så lyder det ikke så taberagtigt. Problemet med at bruge det engelske ord er bare, at vi nemmere glemmer hvad ordet betyder: 1!

Det er brug for er en bevidstliggørelse af, hvad det er vi har brug for, i stedet for hvad autopiloten dikterer. Dit hjem er dit slot og her er det dig som bestemmer.

Har du øde hjørner og uudnyttede siddepladser?

Du har måske indrettet dit hjem til imaginære gæster, som du ikke får inviteret. Hvorfor ikke generobre dit hjem? Det er så enkelt som at lave en liste. En liste over de funktioner DU har brug for i DIT hjem. Her er lidt hjælp til at lave din egen.

Tænk over:

Hvad laver du, når du er hjemme?

Lav en dagbog, hvor du over et par uger kort noterer, hvad du foretager dig derhjemme og hvor længe du ca. er om de forskellige gøremål. Det vil hjælpe dig med at se dit hjem med nye briller og hvilke funktioner, som er de vigtigste for at din bolig fungerer for dig og om du har overflødig eller ikke optimal indretning, som et kontor du kun bruger 1 gang om måneden, når regningerne skal betales. Eller modsat sidder og arbejder flere timer om dagen på en vakkelvorn stol, som giver ondt i ryggen ved et bord, hvor der ikke er plads til dine knæ.

Hvor tit har du gæster? Hvor mange? og hvad laver I?

Vi har en tendens til at ville det så godt for andre, men med få kvm er det helt ok at være nærig med sin plads. Der er stor forskel på hvad indretningen skal kunne klare. Spiser I ofte middag og har brug for et bord at sidde ved eller er det filmaftener og tehygge i sofaen, det står på og du så kun har spisegæster en gang om året til din fødselsdag. Så hellere have en tillægsbordplade og klapstole, man kan finde frem og nyde din ekstra plads.

,

  1. Et pakket program | stuen tv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s