man må have humor

Når man læser så mange artikler, blade og bøger om indretning som jeg gør, er det virkelig vigtigt at have sin humor i behold for ikke at blive totalt utålelig at være i nærheden af. Der er ikke noget være end folk der prædiker, hvad end det er glutenfri, slyngebarn eller minimalisme.

Journalister, der skriver om indretning, har en hvis kvote de skal opfylde – hvilket jeg er befriende sluppet for i dette format og kan nøjes med at skrive, når jeg har noget på hjertet og ikke mindst tid. Jeg læste en artikel på Dwells hjemeside og begyndte at grine allerede da jeg så billedet på forsiden af artiklen:

Dunbar-Astrkhan-Cabinet-Frenzy

Det er måske ikke umiddelbart voldsomt grinagtigt, men jeg har for nyligt set Lena Dunhams debutfilm “Tiny furniture” hvor lejligheden hendes familie bor i har en hvid skabsvæg, som den du kan se på billedet. Der bliver refereret til så ofte at den nærmest bliver en karakter i sig selv om ikke andet som et symbol for minimalismens overdrev.

lena dunham tiny furniture large_wYw5khafkADAVHt6RiDJScFNzYs

Filmen handler ligesom hendes serie “Girls” som sådan ikke rigtigt om noget, men er mere et øjebliks billede af New Yorks øvre middelklasse og hvor hårdt det er, ikke at mangle noget. Hun spiller selv hovedrollen som forkælet-først i tyverne-lige ud af college-femtedelslivskrise ramt-pige, hvis mor er kunstfotograf, som tager billeder af miniaturemøbler. Jeg kan godt lide serien og jeg har en fascination af miniaturemøbler, så jeg klikkede afspil, da Netflix foreslog filmen.

lena dunham tiny furniture 539w

Er det en god film? Tja, hvis man kan lide serien, så er der ikke nogen grund til ikke at give den et kig, mens man venter på nye afsnit. Har du aldrig hørt om den, men er til indiefilm, igen så yes klik play for en god oplevelse, for hun kan altså ligesom Woody Allen noget med sofistikerede samfundskommentarer. Finder du til gengæld Lena Dunhams univers alt for navlebeskuende og kvalmt, så ville jeg nok springe den over. Jeg er fan, men ikke fanatisk og hendes bog, som jeg fik i fødselsdagsgave, har jeg endnu at nå slutningen af første kapitel af.

Så hvad er det så jeg sidder og griner sådan af? Lad os vende tilbage til skabsvæggen i filmen.

lena dunham tiny furniture screen-shot-2012-05-04-at-7-13-14-pm

Som du kan se er der ikke den store forskel på den og så skabsvæggen på det første billede, hvor journalisten beskiver hvordan du med Ikeas køkkenskabe billigt – efter boligbladsstandarder – kan lave en hel væg med opbevaring. Idéen er da heller ikke helt tosset, men når man som har en væg af uniforme skabe og farver, så begynder det at blive besværligt at finde det man skal bruge, hvilket også er situationen på billedet. Aura skal bruge en ny pære og de ligger i skabet, men hvilket?

Jeg går selv med planer om sådan en væg og jeg er ikke så vild med skydelåger som løsning, hvilket vil få dele af væggen til at stå i forskellige niveauer og jeg synes det er pænere med låger i ét plan som på billedet. Forskellen på min væg og den afbilledet er, at jeg har brug for garderobeopbevaring og det vil automatisk give større låger. Jeg har lovet min mand, at jeg ikke bygger fra bunden, fordi det roder og det kan han ikke overskue, så for fred og fordragelighed i ægteskabet, har jeg lavet en løsning, hvor vi køber nogle PAX skabe i Ikea. Jeg har insisteret på selv at lave lågerne, for at få det færdige udseende til at se indbygget ud. Vi bruger mine hvide metalskabe til vores tøj, men der er ikke også plads til sengetøj og håndklæder, så de står i en kurv ovenpå sammen med kassen med gavepapir og kassen med gæstedyner og det er begyndt at rode mere end det hjælper. Der arbejdes på planer og opsparing.

Er du selv gået overbord med minimalismen, så tag et realitetstjek eller få dig et godt grin her:

hidden-cupboard

, , , , , , , , , , , , ,

  1. #1 by qwipits.com on 22/12/2015 - 23:54

    I am introducing 7 cartoons that is instead similar to Maid-sama.

    Running Guy regular associates have the greatest variety abilities.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s