Posts Tagged Tiger

et hurtigt fiks

Jeg har været en tur forbi Søstrene Grene, hvor jeg fandt mig en fin blok med både blanke og linierede sider – noget jeg kun har set i meget dyre papirvarer. Desværre skal den ligge i min taske og uden noget at holde sammen på den, kommer den hurtigt til at ligne et krøllet, æseløret rodebunke – og jeg det er jo mit job. Jeg har derfor bestemt, at den må have en elastik og jeg kunne jo egentlig bare sætte en elastik fra køkkenskuffen rundt om, men hvor er det sjove i det? blok WP_20150509_09_34_41_Pro

Jeg tog værktøjskassen frem og gik i gang. Jeg havde også købt noget fint mintgrønt elastik (og en del andre fine ting – kommer en anden gang), som ville se rigtig fin ud til blokkens brune farve.

blok WP_20150509_09_49_16_Pro

For selv at lave sådant et fiks skal du bruge stofelastik, en lighter, en saks og en hultang – for- og bagsider på min blok er lavet af 3 mm tykt pap, så en almindelig hulmaskine kan ikke gabe over det. Samtidigt er det godt det er så tykt for det gør siderne robuste til de skrammelture ting får i min taske.

blok WP_20150509_09_37_19_Pro

Jeg lavede på øjemål – det er jo bare til mig selv, så det er fint at sjusse sig til det – 2 2,5 mm huller med hultangen i bagsiden af blokken. Så snurrede jeg elastikken rundt om blokken, for at måle hvor lang elastikstykket skulle være – husk at trække elastikken til, så den kan holde sammen på siderne, men ikke så stramt, som den kan, for der skal også være lidt stræk til kunne trække den over blokken.

blok WP_20150509_09_43_32_Pro

Klip så af og træk hver ende gennem hvert sit hul. Nu er det bare at binde en knude, jeg valgte et fint råbåndsknob, ikke at du kan se det, men det gjorde jeg, for så ligger enderne sig pænt i samme retning.

blok WP_20150509_09_39_38_Pro

Så tager du lighteren og smelter forsigtigt den flossede ende sammen til en lige kant. Elastikken er lavet af et syntetisk materiale og smelter derfor superhurtigt, så lad være med at jærve elastikken helt ind i flammen, men nærm den forsigtigt i en glidende bevægelse for at opnå en lige kant. Du kan eventuelt øve dig på enden af rullen inden du går videre til stykket.

blok WP_20150509_09_44_26_Pro

Her kan du ser forskellen på en smeltet og usmeltet elastikende. Den usmeltede ende er helt flosset og ikke så pæn at se på, hvilket er en smagssag, men den kan også blive ved med at flosse over tid, så det at smelte enden, sikre at den bliver hvor den skal.

blok WP_20150509_09_47_01_Pro

Den færdige blok lige klar til at komme i tasken og med en ordentlig fedtfinger på forsiden, for lighteren var fra køkkenskuffen og er sidst blevet brugt til at tænde et gasblus med, mens jeg lavede mad – så kan jeg lære det! Jeg tror jeg har nogle klistermærker i værkstedet som kan dække den, så det går nok.

Hvis ikke du kan finde sådan en blok som jeg har brugt, kan man også bruge en af de der indbunde notesbøger man kan købe i Tiger og Søstrene Grene. Jeg satte elastikken på så langt nede mod bunden af blokken for at holde sammen på papirene, men har opdaget at det stykke elastik der sidder på indersiden af blokken, kan bruges til af gemme bonner med, så næste gang vil jeg sidde elastikken lidt længere ind fra kanten, for at give bedre hold til dette.

blok WP_20150521_11_48_49_Pro 1

Husk at dette er en blok som kan snurres hele vejen rundt om ringene i toppen, så det du ser på billedet er indersiden at bagsiden – her med en opskrift på insektsæbe til at bekæmpe bladlus med.

OPDATERING:

De havde også klistermærker….

søsttrenegrene

Reklamer

, , , , ,

1 kommentar

forårsshopping

I går var der tid til en lille vennindeshoppetur. Midt i det hele blev vi overfaldet af en haglbyge og vi dukkede ind i den nærmeste farvestrålende butik og hvilken butik det var!

I Larsbjørnsstræde ligger der en lille butik som hedder Butik Nø.

Det var den fine lille “cupcake” i vinduet, som fangede mit øje.

Vinduet afslører vist meget godt vejret, så indenfor og på opdagelse.

Min favorit er disse greb. De er store og ballonformede, kommer i 6 farver og koster ml. 135 og 165 kr. De største er på størrelse med en dørknop. Hvis du også synes butikken er fin, kan du jo kigge forbi indehaverens blog, frøken Nø’s roderier

For mig er forår lig med farver og friske blomster. Efter Butik Nø gik vi en tur i Notre Dame i Nørregade. De har altid fine ting, som jeg kan kigge længe på og denne dag var på ingen måde anderledes. Friske blomster er tørstige og butikkens udvalg i vaser er fantastisk. Der var et utal af fine, hvide keramikvaser i alskens former, størrelser og til en eller flere blomster.

Jeg kan rigtig godt lide de små klasevaser, men selvom jeg er mest til deres hvide vaser, var det faktisk den flerfarvede udgave til 68 kr, som gik lige i hjertekulen.

Notre Dame er en fin butik, men man kan hurtigt slippe en net sum penge, hvis man ikke holder øje med kurven, så for at dulme samvittigheden var næste stop Tigerbutikken. Det er ligesom det er lidt mere ok at købe en dyr ting, hvis man også gør et kup og her har Tiger indtil flere gange kommet mig til undsætning.

Ugler er in, faktisk så in at man også kan købe ugler her som bløde puder.

Det samme gælder grafik. Sorte, hvide og røde keramikbogstaver til en 10’er stykket, klar til at tage med hjem til reolen.Efter at have tøjlet den dårlige samvittighed kunne jeg lige nå en tur i Superlove, inden det var tid til at tage hjem og der var gevinst. I kælderen har de tilbud på trælysestager.

Du kan vælge mellem 6 farver og 5 former. Stagerne er 2. sortering og koster derfor 100 kr for 3 i stedet for normalprisen på op til 180 kr pr stk. Jeg havde svært ved at vælge, så jeg endte med at købe 4.

Vasen er fra Tiger til 20 kr. Jeg så en magen til til 4 gange prisen i Notre Dame, så der nøjedes jeg med at købe de 2 franske anemoner i plastik. Så nu er der forår i vindueskarmen og eviggrønt knock-out til mine brune fingre.

, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

2 kommentarer

i glas og ramme

Jeg har altid en stak papirer liggende, som lige skal kigges på…en anden dag. Det er en blanding af kontoudtog, som skal sættes i mappe, boner, der skal sorteres og afstemmes, huskelister, idéudkast og billeder, som skal rammes ind, når jeg altså kommer omkring til at få købt nogle.

I Tiger fandt jeg sorte billederammer i A4 størrelse til en 20’er og så kom der gang i indrammeriet!

Jeg synes det er sjovere, at ramme alternative ting ind end bare billeder. Ovenfor ser du fra venstre mod højre en cd, hvis cover jeg synes var rigtigt flot. En kopi af den email Sophie Calles kæreste sendte hende, da han slog op og som sidenhen er blevet til en udstilling, der rejser verden rundt. Sidst et gratis go-card og et frimærke, der sad på et brev fra min mor.

Igen venstre mod højre: et mønsterindlæg fra tysk dameblad fra 1960, jeg købte i en vintagebutik på en tur til Berlin i en sortmalet ramme fra Ikea. Min yndlings billedbog fra dengang jeg var lille i en gammel ramme, som jeg havde liggende og også har malet sort. Så et propaganda billede af Maxim Gorki med pionerer – sovjetiske spejdere og til sidst et østtysk postkort. Begge i Tigerrammer.

 

, , , , , , , , , , ,

3 kommentarer

en fin gave til alle

Når det nærmer sig juletid, laver jeg en liste bag i min kalender. Jeg skriver navnene på alle dem, som jeg gerne vil give en julegave, for på den måde at huske alle og ikke komme til at købe dobbelt. Jeg køber på impuls, når det kommer til gaver, hvilket betyder, at hvis jeg lige falder over noget, så kan jeg hurtigt tjekke, om jeg har en gave til vedkommende eller om der er rum i budgettet til den fine dims.

I forretningerne spørger de altid sødt om man vil have pakket ind og selvom de har øvelsen, takker jeg pænt nej. For det første er der tit logo på papiret og det er ikke altid så heldigt, fordi modtageren nemmere kan gætte hvad der er i gaven. For det andet synes jeg sjældent, at det bliver pakket særligt pænt ind fordi det skal gå så stærkt og for det tredie så synes jeg egentligt at det er meget hyggeligt at pakke gaver ind selv. Nogen gange får jeg dog papir på og så sætter jeg selv bånd og kort på.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er sparsommelig, faktisk i en grad hvor jeg til tider må smile af mig selv, fordi der går lidt for meget farmor i den, men når pengene er små må man sno sig, dog uden at gå på kompromis.

Gavepapir kan være meget dyrt, men hvis man er lidt kreativ kan man få nogle rigtigt flotte resultater. Begge eksempler herunder har brunt papir som base. Øverst dekoreret med stempler og underst med vinyl hyldepapir.

Man kan også skyde genvej og købe en fin æske til sin gave, jeg faldt over disse i Tiger:

Hjerteæsker måler 6 x 6 cm og man får fire æsker i grøn, rød, sølv og guld for en 10’er. Jeg har købt æsken i nummeret større som er 9×9 cm og har brugt den som skabelon, så jeg også kan lave mine egne æsker.

, , , ,

Skriv en kommentar