da jeg glemte at gå i seng

Først en lille bekendtgørelse: mmm mimimi *rømme* miiiii “Jeg er nu uddannet designer med en Pba i design og business” *fanfare* “tak, tak, ja jeg er glad for at være færdig og ja, det bliver spændende hvad jeg nu skal finde på” *shhhh jeg har noget i støbeskeen, men jeg kan ikke fortælle om det endnu*

Nå, videre til historien om den nat, jeg glemte at gå i seng. Som arbejdsl..øhh nyuddannet har jeg en del ekstra tid og den ene aften var jeg så optaget af internettet, at jeg ikke havde set at klokken var blevet temmelig noget over midnat. Jeg har altid et eller andet kørende på tv enten streamet, men denne aften regulær sendeflade, udbudt gennem min lille tv-pakke. Et program var slut og jeg kiggede op, for at tjekke hvilken kanal jeg nu skulle se og fandt et som hed:”Inred med loppis” på svensk tv2. For de som ikke er svenskkyndige, så betyder det “inret med loppefund” oooog min boligspykoses nysgerrighed var vakt. KLIK. Valgt.

Det var helt fantastisk! Værten er Kirstie Allsopp, som jeg genkendte fra andre køb/sælg boligprogrammer jeg har set på BBC, så allerede der var jeg på, men selve temaet for programserien er lige smæk midt i hele formålet med denne blog: at indrette med genbrug du har bearbejdet til at passe til din stil og til billige penge. Jeg kan ikke nok godt om programmet, så se det:

http://www.svtplay.se/inred-med-loppis

Du kan læse mere om programmet og finde tutorials til nogle af de ting de laver her.

Ved du ikke hvilke møbler du skal gå i gang med, kan du læse hvad de kloge folk fra Ikea tror på. Eller har du brug for et par lidt mere generelle råd om indretning på budget eller som de siger på engelsk: decorating on a shoestring. Fantastisk udtryk, så klik på billedet her:

Så er jeg vist også ved at være igennem alle de faner jeg har ladet stå åbne for at huske mig selv på at få med i dette indlæg. God læselyst og husk en god noget til programmet, jeg havde i hvert fald svært ved at rejse mig fra det.

om tidens trend og min Tornerosevinter

Som barn fandt jeg min fars eksemplar af Rich’s samlealbum med Disney’s Tornerose. Jeg slugte historien om prinsessen, som dansede med en ugle i skoven og havde farverige femødre.

Der var vist nok også en prins, men jeg er ikke sikker, fordi der manglede nogle af billederne. Vi ved også alle sammen, at hun var et vakkert barn, der sov i 100 år efter at have stukket sig i fingeren på en tén på sin 18 års fødselsdag.

Jeg har aldrig tænkt videre over det, men det er netop disse 2 ting, som fortæller hvad der i virkeligheden skete: Tornerose  faldt ikke på magisk vis i søvn – hun havde mononukleose eller kyssesyge, som denne teenagesygdom også kaldes, for at sove i et halvt år føles mindst som hundrede! Og hvor ved jeg så det fra? Jo, som titlen antyder så var jeg så uheldig at samle en omgang kyssesyge op, hvilket betyder, at når jeg ikke arbejder eller spise, så sover jeg, hvilket bloggen har lidt lidt under det sidste stykke tid. Kedeligt er det også. Alle mine projekter har været gået helt i stå, som følge af den manglende energi. Der er gået et par måneder og stille og roligt begynder de at røre på sig, men mere om dem i andre indlæg.

Nu skal det handle om trend, for i kølvandet på finanskrisen er det blevet trendy at bo småt, så trendy at rige mennesker forkaster loftlejligheder, ombyggede lader og andre kæmpe, åbne beboelseskonstellationer for at bo småt i følge den hollandske trendforsker Li Edelkoort.

En tendens, som bla. udspringer af storbyernes stigende kvadratmeterpriser og samfundets trang til at samle sig og dyrke samværet efter en periode med flash, store biler og individet i centrum. Tendensen kommer til udtryk i øget tilstrømning til de frivillige organisationer, men også i møblerne. Sidste år genopfandtes “samtalesofaen,” der betød exit til de store flydere som 1. valg og ind med 2 personerssofaen, som vi kender så godt fra 50’erne.

Jeg er helt med på det at bo småt og at det også kræver mindre møbler, for at få plads til det hele, så længe man ikke går på kompromis med funktionaliteten. Jeg er personligt ikke specielt glad for at sidde i gulvhøjde og lave ryglæn, som de ældre design har. Heldigvis har Bolia løst nogle af problemerne med deres “Liva” sofa, så det ligner at være en vej frem, selvom jeg nu stadig er mest til at kunne dingle med benene.