Arkiv for maj 2011

lidt luksus i hverdagen

Når det regner og du slet ikke kan få øje på weekenden, så er det netop der, du skal huske at forkæle dig selv. Ofte har vi for vane at tænke på luksus som noget eksklusivt og ikke mindst svinedyrt, men luksus er også de små ting, som at at tage sig tid til en god kop te eller købe den dyre ketchup.

Jeg har fjernet etiketten, mest fordi jeg hader klistermærker, men også for udseendets skyld – den ser helt hjemmelavet ud.

Vi kender Alfred og Kathrine fra supermarkedets tomatbakker, men nu har de også lavet en ketchup, som smager af – nå ja ketchup og til en pris ca. 35 kr er det lidt pebret for pølsedressing. Det er indpakningen, åh den fine indpakning indpakning, der fik den i kurven af lige vel. Formen på flasken og gummistroppen, som holder det hvide låg på plads og tanken om hvad jeg skal bruge den til når den er tom. Det er hele oplevelsen og hvor tit er det lige man kan få det fra en flaske ketchup? Den fås også i en udgave med orange strop og ufiltreret ketchup og tilstået var jeg lige ved at vælge den, fordi jeg bedre kunne lide farven, men det blev nu den grønne.

Og indpakningen er faktisk også tiltænkt at du skal kunne bruge den igen. På deres hjemmeside har de et fint fotoforslag:

Et lille obs: husk at tomat farver, så der er en risiko for at det hvide låg kan tilsnige sig orange pletter. Jeg har tænkt over det og jeg tror løsningen må være at hælde indholdet over i min gamle ketchupflaske, når den er tom. På den måde går Alfred og Kathrines ketchup ikke til spilde og jeg har en fin nu beholder til mit køkkenskab. Nu skal jeg så bare lige finde ud af hvad jeg skal komme i den.

, ,

1 kommentar

weekendens workout

Jeg brugte weekenden på at få ryddet op i mit tøjskab og æv for et arbejde – det var jo lige så jeg fik sved på panden. Det var sjovt nok at flå alt ud og starte forfra med at vælge hvilket tøj, som fik æren af en plads i skabet, men at få lagt det sammen, som ikke kom over spærregrænsen, kunne jeg godt have undværet.

Til gengæld var det det hele værd, for nu er det ren shopping oplevelse at vælge tøj om morgenen. Alt ligger ligetil og er dejligt overskueligt. Det kan virkelig anbefales!

Sidst skabet fik sådan en tur var i efteråret, hvor kulden havde sat ind og det var nødvendigt at finde de varme striktrøjer frem. Det var første gang i et par år jeg fik sorteret i mit tøj og det endte da også med at 3 store skraldesække til genbrugsbutikken og 1 til skraldespanden. Og husk nu: hvis du ikke vil ses i det, så kan det heller ikke sælges, men pænt tøj som du er blevet træt af, for stor eller lille til er en god investering i din selvtilfredshedsfølelse, når du donerer det til velgørenhed.

 

, , ,

1 kommentar

kaffe? kaffe!

Solen skinnede, mens min veninde og jeg slentrede ned af fortovet. Vi havde fri og derfor besluttet at bruge dagen på en shoppetur på Istedgade, der bugner af små unikabutikker, som nærmest støvsuger pengene op af din pengepung med deres smukke udvalg. Optaget af butikkernes fine vinduer, stoppede jeg pludselig op ved synet af den mest fantastiske facade, jeg længe har set.

Hyggeligt rodet og lokkende inviterede indretningen indenfor i kaffebarens sammentømrede univers af resttræ og organiske former.

Jeg kan rigtigt godt lide den måde træstumperne både er dekoration og samtidig en del af møblementet. Det er hyggeligt og gennemtænkt og fyldt med humor på en underspillet måde som på billedet nedenfor, hvor den høje bænk får assistance af en fodformet skammel.

Lysekronen får det til at krible i mine gør-det-selvfingre. Den formår at være klumpet og elegant på samme tid, men helt igennem vidunderlig.

Men mest af alt forelskede jeg mig i indgangen til toilettet, som sender tankerne hen på, hvordan dyrene i Hakkebakkeskoven må bo, men min glæde ved den slags Frankensteinsmøbel kan nok ikke overraske dig efter at have hørt mig rose puslespilsskabe af genbrugsdøre til skyerne.

Elskabet er kamufleret som et fuglehus og det er svært at være i dårligt humør i nærheden så genial og hyggelig løsning på en udbredt kilde til frustration. Gad vide om fuglene kvidre, når lågen åbnes?

Helt bagerst op af en lille trappe er der en hemmelig hule, hvor du kan nyde din kaffe. Om den er god ved jeg ikke, for jeg har glemt at lære at kunne lide den sorte elskerinde, men jeg øjnede da en tedåse fra Perch’s, så jeg kigger helt sikkert forbi igen.

, , , ,

Skriv en kommentar

bo som Dirch Passer i “Pigen og Millionæren”

Jeg kan stadig huske, hvor spændt jeg var om lørdagen som lille, når far lovede at vi kunne leje en film. Vi var nogle af de første på vejen som fik en VHSmaskine, så siden vi kunne spare lejen til movieboksen, fik vi tit lov at leje film. Dog skulle det være film som hele familien ville se, hvilket betød danske film og ingen gør det bedre end den store Dirch.

Jeg ser stadig rigtigt mange film, gerne flere gange og når man kender historien, begynder man at lægge mærke til kulisserne, hvilket bringer mig til “Pigen og Millionæren” hvor Dirch Passer spiller succesfuld ungkarl med dertil passende bolig fyldt med dansk design.

Jeg brugte lang tid på at finde de helt rigtige taburetter til mit køkken, men jeg må indrømme at jeg savler spande over de seje barstole på de 2 billeder nedenfor. Så nyd turen gennem en übercool 60’er lejlighed.

Indretningen er overraskende nutidig med dens manglende vægge, dog er soveværelset afskærmet med reoler og florlette forhæng til at give lidt privatliv, mens Butleren forbereder morgenmaden. Alternativt til koskindstæppet er her valgt en zebra, men det er selvfølgelig også i en tid før man rigtigt bekymrede sig om truede dyrearter og alt eksotisk var et hit.

Det er jo ikke de glade 60’ere uden stilfuld transport!

Læg mærke til stolen for enden af skrivebordet og hvordan ryglænet kun er forbundet til armlænene. Det er smuk design!

Til sidst synes jeg restaurantens, om end tacky, men superhyggelige, hængende parasoller har fortjent af blive fremhævet. Jeg ville klart vælge en del mindre frynser, men det er idéen om at skabe en lille, intim hule i et større rum, som jeg giver en stående ovation. Parasollerne minder mest af alt om overdimensionerede lampeskærme,  som indbyder til at viske søde hemmeligheder under.

, ,

Skriv en kommentar

Fox hotel i København

Inde ved Jarmers Plads lidt bag ved rådhuspladsen ligger der et anderledes hotel. Alle værelser er indrettet unikt og dekoreret af i alt 21 forskellige kunstnere. Fox hotel har efterhånden været åben i et par år, men jeg kan huske at før åbningsdagen, kunne man få lov at komme ind og se alle de fine værelser – men det nåede jeg ikke.

Inspireret af min tur til Berlin fik jeg lyst til at holde ferie i København og det kan man kun, hvis man ikke bor derhjemme imens, så jeg kiggede på, hvilke muligheder der var, for at overnatte i København, som ikke bare var et vandrehjem og kedelig indretning. Overraskende er udvalget lidt tyndt, så derfor synes jeg at Fox fortjener at blive fremhævet alene for at turde være noget andet end leverpostej og ekkosko.

Og så er det ellers bare at stjæle idéerne med arme og ben, så du også kan sove som Alice i Eventyrland! Kunstnerne kan du læse mere om på hotellets hjemmeside.

,

Skriv en kommentar

the Selby har været på færde igen

Denne gang har han været på besøg hos Charlotte, som bor i et skur på toppen af et tag i Auckland, New Zealand.

Fordelen ved at bo på et tag er, at man får lidt ekstra kvm at rutte med til en dejlig veranda med plads til gæster og fester.

Jeg er lidt forelsket i den lille siddehest, hvor man kan gå i barndom og ride ind i solnedgangen som Lucky Luke gjorde det.

Det er ikke dyrt design som præger verandaen, men et intermistisk setup med kasser og bukke, som giver et rustikt udtryk med et nik til sommerhus og kolonihaver og lyskæden giver mig fluks et billede af hyggelige aftener med venner, god mad og hygge under stjernerne.

Her er årsagen til at jeg har valgt at vise dig denne house tour. Jeg er en sucker for alternativ indretning og at vælge at lægge sovehemsen over køkkenet på denne måde, må jeg indrømme at jeg aldrig har set før.

For lidt tid siden læste jeg en diskussion på en amerikansk blog om, hvordan man kan komme til at indrette sig med samme søde og finurlige stil som den, der kendetegner den franske film “Amelie” med Audrey Tautou. Der var delte meninger om det overhovedet kunne lande sig gøre, nogen havde nærstuderet scenerne og kom med konkrete råd til valg af tapet og møbler, man ens for alle var, at de ikke rigtigt kunne sætte fingeren på, hvordan man fanger det finurlige, som er essensen af Amelie. Jeg blev selvfølgelig nysgerrig og genså filmen – som er en af mine yndlingsfilm og den konklusion jeg kom frem til var, at det som alle damerne sukkede efter var i virkeligheden figuren Amelie og hendes personlige særheder, som selvfølgelig er genspejlet i den måde kulisserne er indrettet efter – i samspil med den der særlige pariserfeel, som vi kender fra franske film. Selve lejligheden er faktisk lidt kedelig og brun og meget 90’er-agtig. Der, hvor de små særheder kommer til udtryk, er i de billeder, som hænger over sengen med motiver af bla. en fugl med perlekæde, malet som var det et portræt af en fin dame. Jeg har siden gået og tænkt over, hvordan jeg bedst skulle beskrive det og jeg tror at nøglen til stilen er ikke at skulle omgive sig med outrerede skrumler, men at tage hverdags ting, der lige er drejet lidt, så pudsigheden i den kommer frem, som her på billedet, hvor Charlotte har brugt stikkontakten til at udstille et skilt der, fordi det ikke sidder i et bageri bliver tvetydigt, da “tarts” både betyder tærte, men også skøge og så har hængt en kikkert ved siden af, så man selv kan kigge efter “tarts.” De 2 ting bliver en lille installation, som får en til at trække på smilebåndet, hver gang man går forbi.

Til sidst et billede af Charlotte i hendes stue. Som altid når jeg vælger at vise en house tour er det i uddrag, hvor jeg vælger de billeder ud, der tiltaler mig mest, som jeg har noget at fortælle om eller kan bruge billedet til at illustrere en idé. Hvis du er mere nysgerrig efter at se, hvordan resten af skuret ser ud, kan du følge linket her og se hele turen.

, , , , , ,

3 kommentarer

på besøg hos designeren Tom Rossau

Jeg er gået lidt i stå herhjemme med indretningen – idéerne er der, men de skal jo også finansieres, så mens jeg knokler, samler jeg inspiration i andres hjem. I dag skal vi på besøg hos den danske designer Tom Rossau, som er manden bag de smukke finérlamper:

Jeg er fascineret af de geniale løsninger i hans hjem, som her hvor sengen slås op for at give mere gulvplads og sengens ben som i dagtimerne kan fungere som ekstra siddeplads:


I hjørnet kan du se den mest kendte af hans lamper med de snoede lameller i birkefinér, der skærmer for pæren. Nedenfor er det Toms kombibord i aktion. Du kan selv vælge om det skal være sofa- eller spisebord ved at vippe benene.

Og vupti! Så var det et spisebord

Det dur ikke med stående taffel, så bag reolen titter klapstolene frem fra deres gemmested i hulrummet i en blændet dør, når reolen køres til siden.

Jeg synes det er en rigtig god idé at bruge pladsen i en blændet dør. Jeg har tit set pladsen brugt som reol, men det som gør løsningen der bare en tand bedre er det at reolen fungerer som skabslåge og derved gemmer rodet. Personligt tror jeg, at det ville være et perfekt skoskab, hvor stilletterne kan stå og stråle side om side.

Er du overtalt og må bare eje det seje bord, kan du se mere på Toms hjemmeside eller kigge forbi hans butik i Istedgade nr. 59 her i København.

, ,

1 kommentar