Arkiv for april 2011

i dag er det Karens fødselsdag hurra hurra hurra

Jeg ferierer forsat i Berlin, men jeg har husket at tage de fine guirlander med som jeg lavede i sidste uge.

Jeg ønsker dig en fantastisk dag!

Reklamer

Skriv en kommentar

mit navn det står med prikker…..

Til dig som ikke er så god  med en saks, er her en anden ide til et gækkebrev.

Skriv på kortet og prik ordene ud med en nål, så er det bare at lade fantasien bestemme hvad der skal stå.

,

Skriv en kommentar

porcelænsmaling for begyndere

Jeg så disse tallerkener og blev helt forelsket, men tænkte samtidigt at sådan nogle, må jeg da selv kunne lave. I Panduro Hobbykataloget  havde de  penne til at male på porcelæn til 44 kr. Nu er jeg den stolte ejer af en sort pen med tynd streg og skal jeg bare bestemme mig for hvad jeg skal male på.

En anden ide som du nemt kan kopiere er disse sde tekrus.

Og hvis du føler dig som en hel professionel, så værsgo at gå i gang.

, , , ,

Skriv en kommentar

trist stilhed på bloggen oveni forårets komme

Der har været stille her på bloggen et stykke tid af den grund, at jeg desværre over et par dage, mistede 2 af mine søde, dejlige og elskede kæledyr, hvilket faldt lige oveni min afrejse til Berlin, så der har været stress på af den triste slags.

Her i Berlin, er der det mest fantastiske vejr med 24 grader i skyggen, så ovenpå et par dages rekreation – og masser af dejlig mad – har det hjulpet gevaldigt på humøret. Når solen brager ned, som jeg lader mig fortælle at den også gør derhjemme, fylder det de fleste med trangen til at komme ud og nyde det gode vejr, mens vi har det. Med solskinnet i tankerne, har jeg en rigtig godt ide til altanfolket: vertikale haver:

Til os, der må nøjes med en vindueskarm, kan vi jo kaste os ud i en have i miniature udgave. Her er græs plantet i æggeskaller, men for et hurtigt resultat, kan du jo plante karse i stedet for, så er der ogs drys til æggemaden.

, , , , , ,

Skriv en kommentar

farverig fødselsdagsfest

Om 10 dage er det min fødselsdag og min veninde og jeg tager til Berlin for at fejre det. Når det kommer til min fødselsdag, er jeg som et 4-årigt barn. Jeg elsker alt, hvad der har med fødselsdag at gøre, men har også indset, at jeg har nået en alder, hvor det er op til mig selv at pimpe festlighederne, hvis det skal leve op til mine forventninger. På nettet så jeg denne guirlande og jeg synes den er så festlig, at sådan en vil jeg også til min fødselsdag.

Jeg ved ikke, hvad der forefindes af fødselsdagshabengut der, hvor vi skal bo og sådan en guirlande fylder og vejer jo ikke alverden. I går fik jeg så post fra Monodirect, så weekenden har stået i håndarbejdets tegn. Jeg havde jo godt luret at det ville tage en evighed at sidde og klippe eller skære så mange cirkler ud. Jeg fandt frem til, at man kan købe noget, som hedder en “circle punch” som egentlig bare er en overdimensioneret hulmaskine. Jeg fandt langt om længe en hjemmeside, der havde den størrelse jeg var på jagt efter, som også leverer til Danmark, hvilket ikke var helt nemt. De går scrapbookamok i USA og man kan få rigtig mange supersmarte produkter, men der var ikke nogen af de amerikanske firmaer jeg kunne finde, der leverede uden for Staterne, så hurra for engelske Monodirect.co.uk.

En “circle punch” rigere gik jeg igang med at fabrikere cirkler til guirlanden. Jeg har valgt pap i rød og turkis som på billedet og hvid i stedet for grå og hvid med skrift, da jeg tænkte at det er fint nok og det holder prisen nede ikke at skulle finde pap med skrift på. Her bagefter er konklusionen, at jeg sagtens kunne have nøjes med farvet papir og så kunne jeg have brugt papiret fra en gammel bog for at få papir med skrift på, men om ikke andet så er gurilanden i pap lidt mere holdbar og det er jo ikke dårligt i det lange løb.

Efter at have stemplet så mange cirkler ud som der var pap til (ca. 450 stk.) fandt jeg symaskinen frem og satte hvid tråd i og så er det ellers bare at fodre maskinen med den ene cirkel efter den anden. Jeg har lavet lidt mellemrum mellem cirklerne, for at de bedre kan bevæge sig. Jeg synes det bliver pænest, når der maks. er 2 af samme farve ved siden af hinanden, fordi det giver det mest livlige indtryk.

Her er det færdige produkt:

Jeg har foldet æsker af papir, ligesom dem man lærer at lave i skolen, til at opbevare guirlanderne i. Husk nu at det ene papir skal være en smule mindre en det andet, for at æsken kan lukkes nemt. Håndtaget på æsken er 3 papircirkler, som er syet sammen og puffet op bagefter.

Så fint blev det. Jeg havde nok papcirkler til at lave 3 guirlander og det her er den ene af dem:

, , , , , ,

6 kommentarer

flere, fine gulve

Mens jeg går og pønser på, hvordan i alverden jeg skal kunne komme til at male mit gulv med alle de ting, der står på det – og nej, at male rundt om dem er vist ikke en løsning, jeg ville blive helt tilfreds med – kan vi jo kigge lidt på andres resultater.

Det er egentligt meget simpelt, men en utrolig effiktiv rumdeler, sådan som gulvet er malet med sine 2 farver. Det giver en fornemmelse af en usynlig væg mellem de 2 sider af rummet, godt hjulpet på vej af den gennemførte farveholdning i resten af indretningen.

Er du ikke til gulvtæpper, men synes at ensfarvede gulve er en tand for triste, kan du vælge at tilsætte lidt mønster, som Kim Rosen har gjort. Hun har brugt en stencil på samme måde, som du ville gøre på væggen og med den opbygget det cirkulære mønster

Vil du gerne beholde kig til det rå træ, kan du nøjes med mønsteret. Da jeg så billedet kom jeg sådan til at tænke på lysindfaldet på farmors stuegulv fra hendes blondegardiner.

Mere organiseret og mindre skrækindjagende er det, kun at male en del af gulvet som et tæppe, til at afgrænse spisepladsen. Her er det et betongulv, som er givet liv med en pensel.

Og så er der kongen over dem alle: sildebensparketten. Jeg elsker det mønster og dånede lidt over, hvor flot lyset spiller i træet. Man får fornemmelsen af, at gulvet er lagt i to forskellige træsorter.

3D mønsteret, som vi kender så godt fra Ferm Livings smukke plaid, kan også fås at gås på og er med sin geometriske opbygning relativt nemt at male eller man kan spare lidt af arbejdet og lægge fliser som disse victorianske cement fliser med motivet allerede trykt på. På side 28 og 32 i dette katalog kan du se og bestille, hvis du også savlet i lårtykke stråler.

Eller du kan gå all-in og lade vægge, gulv og loft smelte sammen i en farveeksplosion som her eller en mindre omfattende version, hvor mønsteret “kun” kysser gulvet nogle steder.

Føler du dig lidt skræmt af så omfattende projekt, eller er midlertidigt forhindret i at komme igang, ligesom jeg, er et tæppe en god løsning og møsteret kan du opnå med en hobbykniv.

Jeg fik af vanvare købt mig et koskindstæppe, fordi sådan et har jeg altid ønsket mig. Det var billigt og jeg skulle i hvert fald have mest for pengene, så nu står jeg med et skind, som er ALT for stort til mit gulv og det er her motiv og hobbykniv kommer ind i billedet. Ligger du ikke lige inde med en ekstra ko, så er gulvmandens tæpperester et godt bud på materiale. Med lidt fantasi og ikke for tynde streger er mulighederne mange.

, , , ,

Skriv en kommentar

hvorfor du skal kende din Bodum

Jeg er meget glad for Bodum, så da jeg til storskrald så en lille Chambord stempelkande smidt ud, adopterede jeg den fluks. Glasset manglede og den kunne trænge til en gevaldig rengøring, men når man kender sin Bodum ved man at det er ingen sag.

Det specielle ved denne model er at den kan splittes ad til atomer:

Fordelen ved det er, at rengøringen bliver en del lettere, fordi du kan komme ind i alle kringelkrogene på kanden, så selv den mest nassede kande kan blive fin igen. Jeg glemte at tage et billede af kanden, da jeg kom indenfor med den, men kaffegrumset var den.

Over tid mister knoppen og håndtaget sin glans, men med lidt almindelig madolie kommer de til at skinne flot igen. Jeg har bare lige rørt ved toppen af den åbne flaske, så jeg fik en ganske lille smule olie på fingeren, som gnides ind i overfladen for at få den fin og flot.

Jeg fik gjort kanden ren med lidt sæde og vand og hos Isenkræmmeren købte jeg et nyt glas til 60 kr. Jeg har nogle gange set denne model på 0,35 liter på tilbud til 100 kr, så yderligere “40% rabat”, ved alene at vide, at man kan nøjes med at skifte glasset er gode penge sparet.

Derfor skal du gøre dig bekendt med dine ting. Enten for at undgå samme ærgelige penge eller for at kunne gøre et godt fund.

Jeg siger i hvert fald tak til ham, som ikke gjorde, for min nye og billige stempelkande.


, , , , ,

2 kommentarer