Archive for category stue

Hvilken farve?

Didde spurgte: “Hej, jeg er vild med farven! Du har vel ikke en slags farvekode til farven fra farvehandleren?”

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg gik i gang med at male min stue mørk, støvet blå. Faktisk er det 4 år siden jeg startede med projektet og jeg er ikke helt færdig endnu eller jeg mangler en enkel gang med lakken på halvdelen af loftet, men det er kun mig der kan se det, så det bliver når jeg har tid til det. Sådan er det at male, når man skal spille flyttespil med møblerne for at komme til og desuden har en mand som har meget svært ved at overskue mine projekter – der er selvfølgelig også temmelig et par stykker. Farven Didde spørger til er den første farveprøve jeg strøg på væggen.

IMG303

Min mening har hele tiden været at lakerer væggen, for at reflekterer lyset rundt i rummet, så allerede ved prøven kunne jeg godt se at jeg skulle vælge farven en tone lysere, da lakken gjorde farven mørkere, hvilket også er den farve mine vægge og loft har i dag. Det er for øvrigt et rigtigt godt råd: Vælg en farve på viften og så tag den som er en eller to toner lysere, for hvad ser godt ud på farveprøven, kan godt blive lidt overvældende i større sammenhæng.

Her kan du se forskellen på de to farver. Jeg malede rammen med den mørkeste af farveprøverne og væggen i en nuance lysere.

WP_20150224_16_44_17_Pro

Det er måske lidt lettere at se det med farveprøven ved siden af.

WP_20150305_18_05_08_Pro

Det her er låget på den lyse tone med de tekniske specifikationer. Farven hedder aqua.

WP_20150224_16_46_37_Pro

Jeg smuttede en tur forbi farvehandleren for lige at være helt sikker på den mørke farve for jeg havde ikke mere tilbage og fik at vide at de har fået nye farvekort, men han havde stadig det gamle:

WP_20150305_17_43_20_Pro

Jeg ved ikke om det besvarede spørgsmålet, men ellers kan jeg lige tilføje at Laura fra the Sweetspot skrev om Jotuns nye farve “Sct. Pauls Blue”, den var måske også noget.

, , , , ,

1 kommentar

efterårsoprydning

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg ELSKER boligblade. Problemet er bare at små bæster har det med at rotte sig sammen og danne et være rod af småbunker rundt omkring, hvor de nu lige kan ligge væk af vej.

Da jeg lagde turen forbi PB43 til deres Loftbazar for en måneds tid siden, faldt jeg over denne fine magasinholder fra DecoVilla.
Magasinholder1c

Den kiggede jeg længe på, men pengene er ikke blevet større siden sidst, så jeg gik videre. I sidste uge var jeg så på en runde i et par af mine yndlingsgenbrugsbutikker, sådan bare for liiige at se om der skulle være noget og sørme om der ikke var.

IMG1688

“Jamen, hvad skal du da med sådan en brevbakke, når nu den mangler alle bakkerne?” Jo, ser du trylle, trylle og vende en gang.

IMG1689

Så var det en magasinholder. Jeg har ikke helt bestemt mig til om den skal males – kobber er jo et godt bud, men indtil videre lader jeg den være som den er og glæder mig over at være sluppet med en rund 10krone.

Som sådan er der ikke det store fantastiske ved en metaldims, men jeg synes det er vigtigt at minde om, at man skal huske at tage jahat og nysgerrighedsbriller på, når man går på opdagelse. Jeg fandt brevbakken nede i en rodekælder med tilbudsting eller hvis vi nu skal være helt ærlige: skrammel, men fordi jeg tog mig tid til at nusse rundt og pille, fik min hjerne tid til at arbejde og så så jeg en magasinholder. Ligeledes var jeg på et tidspunkt en tur forbi genbrugspladsens bytterum, hvor jeg fandt en fin tepotte. med de helt rigtige linjer. Den havde ikke noget låg, men på et loppemarked i Amsterdam fandt jeg en korkprop, der er stor nok til at dække hullet og som nu ligger og venter på at blive skåret til.

Og det er jo lige det der er med at lave ting på den måde jeg arbejder på  – det tager tid, men resultatet bliver unikt og ekstra værdifuldt, fordi jeg selv har lagt kærlighed i det. Samtidigt er man ikke lige så tilbøjelig til bare at bruge og smide væk og det tror jeg ikke er helt så dårlig en ting.

, , , , , , ,

2 kommentarer

maleriet der ingen ende tog

I november sidste år begyndte jeg at male min stue. Det er en smuk støvet blå farve, men lidt mørk for et rum, der får så lidt lys. Derfor besluttede jeg mig for at lakere oven på farven, for at få lyset til at reflekteres og derved fordrive nogle af de mørke kroge.

Jeg maler stadig. Jeg er kommet langt, men et år til at male ét rum er ret lang tid…men jeg bliver vel færdig på et tidspunkt.

Det er måske fordi, at for mig er det idéerne, som driver værket. At finde den rigtige farve og finish var rigtig sjovt, men selve malerarbejdet knap så meget. Jeg tror en stor del af det er, at jeg ikke har kunne male lagene i hele omgange, men har skulle stoppe for at rykke rundt på hele stuen.

Her har jeg rykket sengen ud for at kunne komme til panelerne:

Et projekt, der har hængt over hovedet på mig de sidste 11 år: At strippe alt træværket for de sidste 75 års maling, der lige skulle sparkes lidt til for at få pæne linjer mellem væg og panel.

Sådan er det med de fleste ting her i huset: et projekt kan ikke afsluttes før et andet er på plads, der ikke kan gøres færdig før et tredje er af vejen – kan du se en skrue uden ende? Det er også derfor jeg har taget konsekvensen og forbudt nye projekter, før andre er færdige – undtagen træværket – det må sejle til møblementet er på plads.

For øvrigt så er trækassen, pladen og beslagene begyndelsen på den første sofa, jeg gik i gang med at bygge.

Og så en lille anmeldelse: Jeg var stærkt begejstret over Biltemas priser, men kvaliteten af deres malertape er lige til at lukke op og skide i. Jeg tapede til inden  jeg gik i seng – om morgenen var det meste af tapen drattet af igen. Superæv for dobbeltarbejde!

Jeg kan dog melde at paneler er strippet, og kanter er malet – sagaen forsætter.

, , , , , , , ,

Skriv en kommentar

hvis julen varer lige til påske, hvor mange æggebakker kan man så nå at samle?

Jeg tror jeg hermed vedtager, at pakkekalenderen er suspenderet for i år, men derfor skal vi jo stadig hygge med at lave ting selv.

Jeg fandt dette fine projekt på NY Times og synes det er rimeligt nifty!

Det er skamler lavet af store æggebakker, der er surret sammen og malet. Det er da nemt og ligetil. Klik på linket ovenfor, for at se den fine guide.

Når nu du er igang med at lave dig et par skamler, så er der et par idéer mere her:


Æggebakker i cirkler.

Eller en model i rullede aviser?

Alle surret sammen med snor/reb eller deslignende for at holde sammen på materialet. De 2 sidste skamler kan ikke blive så høje, men den 1. som jo egentlig bare er en stavl æggebakker, kan sagtens nå barstolhøjde.

, , ,

2 kommentarer

dagens dont

Jeg har af og til en uventet fridag og så skal boligspykoses. Jeg har malet nogle rammer med neonfarvet spraymaling. Den mindste ramme er anden omgang, men jeg kan ikke få malingen til at blive pæn og den krakelerer stadig i hjørnerne, så nu gider jeg ikke mere. I dag kom jeg billederne tilbage i de orange rammer og det tryk, som fulgte med det nyeste Boligmagasinet, satte jeg i den gule.

Når jeg rammer billeder ind, giver jeg det et dup med limstiften for at holde papiret på plads, mens jeg får samlet rammen. Limstift er mere skånsomt og billedet kan fjernes igen – hvis altså du kun har givet det et dup og ikke hele armen.

Husk at pudse glasset på indersiden, så du ikke kommer til at stirre dig gal på det der fedtede fingeraftryk, du har overset – jeg taler af erfaring her.

Voila!

Når nu jeg var i gang, kastede jeg mig også over den lampeskærm jeg købte den anden dag. Jeg havde fundet en rigtig fin lampe i genbrugsbutikken, men den havde ingen skærm, så jeg fandt en i Ikea – det kan jo det hele, hvis du altså KUN køber ting hos dem. Skærmens hvide plastikdims, havde et fint hul i midten, som var lidt for lille til at gå fint ned over fatningen på lampen, men haha! Som om Ikea skal stoppe mig og min dolk.

Lidt Emil fra Lønneberg senere og nu passer dimsen, så skærmen kan sættes på.

Her bliver altså så fint, så fint.

, , , , , , ,

Skriv en kommentar

når projekter vokser en over hovedet

Jeg har været forbi farvehandleren efter en farveprøve én tone lysere end den jeg først havde valgt, da farven blev lidt for mørk når den blev lakeret, jeg tog min tid og bestemte mig og købt en stor spand maling i tonen lysere. Så langt, så godt.

Jeg har kun et værelse og derfor er jeg nødt til at male udenom møblerne og det kan være sin sag. For ikke  at tale om tørretid, hvilket har ledt til flere overnatninger på køkkengulvet, for ikke at skulle sove i maledunst. Det er nu meget hyggeligt og på ingen måde lige så ukomfortabelt, som det i første omgang kan lyde.

Malingen har fået andet lag og jeg må indrømme, at motivationen er dalet en smule pga. besværet med at komme rundt, samt et projekt, som i mange år har hængt mig over hovedet: at fjerne maling fra panelerne (og døre). Der har ikke på noget tidspunkt været fjernet maling fra træværket her i lejligheden, siden bygningen stod færdig i 1934 og det kan ses. Det er BARE et lille og fladt panel uden krummelurer, men det er det at der liiiige skal fifles lidt ekstra for at blive færdig OG ende med et pænt resultat – nu jeg er gået i gang.

Som du kan se er det ikke just fremkommelighed det skorter på, så jeg har været nødt til at bruge min køkkenskammel til at stå på for at nå loftet, da tingene står så tæt, at der ikke er plads til en stige. Læg mærke til at jeg mangler at male i hjørnet bag tv’et, men jeg kan ikke komme til at rykke skænken ud fra væggen, så jeg kan komme til, så jeg er nødt til at tage det lidt i etaper, mens jeg leger flyttespil med inventaret.

Men det bliver fantastisk flot, så jeg skal nok blive færdig.

,

4 kommentarer

Jeg kunne ikke nære mig

På dba.dk fandt jeg et kit til 950 kr og slog til og i fredags tog jeg mit første karbad lige midt i stuen. Bassinet kom med en pumpe til at puste det op med og en pumpe til at tømme vandet ud igen. Jeg måtte en tur i Silvan og købe haveslange og 2 dimser (jeg bruger lige meget teknisk sprog her) til at forbinde slangen med bruserens blandingsbatteri.

Og så var det bare at tænde stearinlys, brygge en kande te og sætte en dvd på.

, ,

7 kommentarer