Arkiv for december 2012

og så skete der ting

Jeg har haft lynene travlt, men sikke der sker ting i mit lille hjem. Måske husker du mine ekstra stole bag køkkendøren.

stolebagdøren

Jeg er i gang med at streamline mine borde, så alle overflader kommer til at få samme højde, nemlig samme som mit køkkenbord, 90 cm. “Hvorfor?” spørger du måske. Det er for at kunne spare lidt på antallet af stole i lejligheden, for hvis alle stole passer til alle borde, så behøver jeg ikke så mange ekstra stole til gæster. Derfor er klapstolene sendt videre til andre græsgange og jeg har købt 2 nye fra Ikea.

Desværre er de for tykke til at kunne hænge bag køkkendøren, så nu bor mit tørrestativ, der hvileløst har vandret rundt i lejligheden uden et hjem, på krogen bag døren – som også er blevet skiftet, men mere om det en anden gang.

køkkendør1

køkkendør

Der er også kommet kroge på døren til muleposer, henholdsvis til vasketøj og tomme flasker.

De nye stole er flyttet ind i stuen – en ved det bord som ikke er bygget endnu og en på sin helt egen krog bag døren. Jeg fandt endelig en krog i Silvan jeg synes om, selvom jeg var lige ved at give op. Enten var de grimme eller alt for dyre, men det lykkedes og se bare.

SONY DSC

Der er ikke bare blevet plads til stolen, men også støvsugeren, der stod sådan lidt i vejen og så ikke rigtigt, men alligevel. Nu bor den også i stuen bag døren og er godt gemt af vejen, når døren er åben, hvilket den altid er.

SONY DSC

Jeg synes det ser knaldgodt ud! Du skal selvfølgelig ikke snydes for den omtalte krog:

SONY DSC

 

Jeg er godt tilfreds!

 

, , , ,

2 kommentarer