Posts Tagged youtube

Lalala da dumdumdadi

Jeg har en sang siddende fast i mit hoved, men til forskel fra dem, man er ved at blive sindsyg over, så klikker jeg play flere gange om dagen på youtube, fordi jeg bliver i så godt humør af at høre den – måske er det beatet, den sjove blæser eller teksten, jeg ved det ikke. Temaet er i hvertfald ikke fjernt fra min lille verden: Genbrug eller “Thriftshop”, som sangen også hedder. Du har sikkert hørt den i radioen eller måske klikket play på youtube. Det er der i hvert fald 216.757.395 ja, du læste rigtigt over 216 millioner gange er den blev afspillet, hvilket er temmeligt imponerende.

“Men han synger jo om tøj, det er altså ikke så bolig-agtigt!”

Jo, jo, de er jo i en genbrugsbutik, så jeg har lige napset et par skærmbilleder til dig:

macklemore3

Sikke en fin globus, der står under bordet…

macklemore2

og et flot udstoppet stykke dyr, lige til at hænge op

macklemore1

Faverne i baggrunden har lidt mere kraft end årets hippe pasteller, men jeg synes de gør sig rigtigt godt sammen.

macklemore4

Se dette er den egentlige grund til at skrive om denne video: Jeg blev vækket med sangen af  min clockradio og da jeg ville finde høre den der sjove sang fra i morges igen, søgte jeg på youtube og fandt videoen. Det er væggen bag kasketKarl, som fangede mit øje. Der er et eller andet over den de har taget noget som er så fransk og vendt det på hovedet, der gør det helt fantastisk. Det er jo rent Alice i Eventyrland og balancerer klart på linjen mellem tacky og nå ja “fucking awesome!”

macklemore7

Hvis ikke min brandtale har fået dig til at klikke play, så se den fordi det bare er en sjov video fyldt med mennesker, der oprigtigt ligner at de har det virkeligt sjovt.

, ,

Skriv en kommentar

hov, hvad var det?

Nogle gange falder man ganske uventet over noget helt fantastisk, når man tøffer rundt på det gigantiske internet. Jeg sad og googlede noget med kufferter, da jeg stødte på det her billede:

Der var et eller andet ved det billede som fangede min interesse, så jeg gik i gang med at undersøge. Designet er af en designduo der hedder James Plumb en sammentrækning af de to medlemmers navne: Hannah Plumb and James Russell.

Og det 1. billede er bare en miniudgave af deres kuffertvæg. Jo større væg, des flere kufferter:

Som du nok har luret fra stilen på billederne, så er de tos fokus fast sat på en finish, der hører et par århundreder tidligere til, nærmere betegnet det der på engelsk kaldes “Dickensian” eller den stil der fandtes på Charles Dickens tid, altså sådan som der så ud hos “Oliver Twist” og i “Et juleeventyr” (den med Scrooge, tiny Tim og spøgelser fra fortid, nutid og fremtid.)

Rent tidsperiodemæssigt, så er det mere korrekt at kalde det den viktorianske tid, da de i England navngiver tidsperioder efter deres monarker, men da Dickens primært beskæftigede sig med de fattige samfundslag, hvor det bestemt skortede på guldbelagte møbler, så ved man hvad der menes med “Dickensian times.” Ih, hvor lød det klogt, så lad os straks kigge på nogle pæne billeder af deres fine designs:

“Sampson”

“The one room hotel”

“For as long as we both shall live”

“To love and to cherish”

“To have and to hold”

“Bambi chair” Lavet af en dansk skolestol fra 50’erne.

“Cluster chandelier”

“Tessellating ceiling roses” Den er så fin at jeg tror at jeg måske bliver nødt til at lave en til mig selv.

“We all talked together” (Parlavanno tutti insieme) En virkelig smart måde at udvide sin bordplads. Her har de skåret et bord igennem på langs og tilføjet en hylde i midten af bordet. Det er da smart!

Og så lidt billeder af deres hjem og værksted.

Der er et eller andet der tiltrækker mig ved det forfald og ælde som deres design dyrker. Der er noget hyggeligt og hjemmeligt over det, men kunne jeg bo sådan? Jeg tror at jeg er for glad for plastik, men idéerne er universielle, som det udvidede bord eller de kombinerede loftsrosetter.

Og så er det tid til tilståelse: Jeg gik lidt overbord med at reasearche perioden, men det betyder jo også at der er lidt godbidder til dig. Jeg har fundet en britisk tvserie der hedder “Little Dorrit” og ja, det er en dramatisering af en Charles Dickens historie.

Det er ikke svært at se hvor James Plumbs inspiration kommer fra:

Du kan se den på youtube og her er 1. afsnit:

Men pas på, man kan godt blive lidt afhængig! Den handler kort fortalt om Familien Dorrit, der bor i Marshallsea skyldnerfængselet, men hvordan er de endt der? Uhh, spændende ikke? Klik play og find ud af det. Dog får du lige et par stills fra serien, for den har faktisk nogle ret interessante boligfifs, som vi kan lære noget af:

Læg mærke til vinduet i væggen. Som du kan se er lokalet meget mørkt – mangel på elektricitet og sådan – men med et vindue i midten kan lyset spredes bedre i huset.

Her et billede af mr. Dorrits celle i Marshallsea. Bænke om bordet for maksimale siddepladser og så det virkelig smarte: Cellen er et stort rum, så sengen findes inde i skabet:

Kan du se det? En lille skammel til at kravle ind over og opbevaring i bunden. Dørene kan lukkes så sengen er ude af syne. Der findes også moderne udgaver af den slags senge, som jeg tidligere har skrevet om.

, , , , , , , , , , , , , , , , ,

2 kommentarer

Historien om PH

De fleste af os ved hvad en PH lampe er, men hvor meget ved du egentlig om manden bag? Ud over titlen som lysmager, kan han også skrive arkitekt, revykunster og filminstruktør på sit CV.

I dagens udgave af Politikken kan du læse en anmeldelse af Hans Hertels bog “PH – en biografi.” Og den får fine ord med på vejen: “Hans Hertels store bog er lutter læsefryd, oplysende, fyldt med illustrationer og citater, så man bliver nødt til at læse den to gange, hvilket ikke er en sur pligt, men en fordobling af fryden.”

Bogen er 568 sider lang, så hvis du ikke helt er sikker på om du skal give dig i kast med den, kan du starte med en lille dokumentar, hvor Poul Henningsen selv fortæller om tankerne bag lamperne. Der er de sædvanlige youtuberestriktioner på filmen, så den er klippet op i 3 bidder. Her linkene til dem alle:

, , , , , , , , , ,

1 kommentar

et nemt fix til en kedelig stol

Det er vist på tide at holde en lille pause fra mit ellers yderst spændende “Sleipner” projekt….ok jeg har det nok som en nybagt mor, når det kommer til mit lille projekt, men det er jo også en boligblog, så hvis ikke her, hvor så?

Det er også et gør-det-selv projekt idag og ét jeg allerede har stolene til, men det må komme senere. Jeg har fundet en fin lille video fra youtuberen Style with a smile om at decoupére stole med kunstplakater.

Du må finde dig i at han er lidt fjollet, men instruktionen er rigtig god, så værsgo’

, , ,

Skriv en kommentar

godt **hik!* nytår og ååååhhh mit hoved

Festligt fyrværkeri, liflige bobler og hyggeligt samvær. Nytårsaften er hyggelig, men det var igår og 1. januar presser sig på med alle sine tømmermænd og dertil medfølgende træthed. Det er dagen, hvor man skal blive i sengen og hygge med burgersnask og masser af tv.

Jeg har en dårlig nyhed: Jeg har smugkigget i tvprogrammet og jeg sad ikke just og jublede, så jeg har youtubet for dig og fundet nye klip. Thom Filicia har et nyt program på stylenetwork, som hedder “Tacky House”. Du kender ham fra “Queer eye for the straight guy”, hvor han er teamets designguru.

I hans nye program hjælper han igen folk uden stil med at få et bedre liv med smukt design i bedste amerikanske makeoverstil.

Klippene er ikke så lange, men med dagens nedsatte opmærksomhedskapacitet, passer det vist meget fint. Her er et klip om hvor forfærdelige blonder er:

Som altid foreslår youtube selv flere klip, så du ikke skal arbejde alt for hårdt. Hvis du er ny her på bloggen, så er der selvfølgelig også programmet “Small space, big style”, som jeg har blogget om før.  Her er et af mine absolut yndlingsklip:

God 1. januar og drik et glas vand – det siger de kloge skulle hjælpe.

, , , ,

Skriv en kommentar

seriesøndag

Søndag indbyder til tvhygge, men det er ikke altid man kan regne med at tv-kanalerne har noget at byde på og så er det jo godt, at du lige valgte at kigge forbi stuen tv. Jeg har egentlig aldrig brugt specielt meget tid på  youtube, men så faldt jeg over “Small space, Big style”, et tvprogram om at bo på lidt plads. Inden du trykker afspil, så hop ud og lav lidt popcorn eller måske en kande te – man bliver afhængig! Det gode ved den måde programmet er lagt op er at hvert indslag kun varer ca. 5 min. så det er til at overskue. Ekstra bonus: ingen reklamer, ultimativ fast forward og alle indslagene bliver præsenteret i starten, så man kan springe en video over, hvis man ikke synes den er spændende.

Her er det første progam, god fornøjelse.

Der ligger en hel del afsnit og fantastisk som youtube er, foreslår den selv det næste afsnit, så det er supernemt at få et ekstra fix.

, ,

1 kommentar