Posts Tagged www.etsy.com

Spændende nyt fra hjemmefronten

Så har jeg taget skridtet og startet mit eget firma. Det hedder Plok – noget skal det jo hedde og det er sådan en dejlig lyd – 2 tørre stykker træ, som rammer hindanden med et hult PLOK!

Jeg har været rigtig heldig at finde et værksted at dele sammen med 5 andre seje damer. Vi flyttede ind lokalerne på Frederiksberg i midten af juli og midt i hedebølge og flyttestress, er det lykkedes at få fikset lidt op med maling og andet. Så nu bor min fantasi lige her:

WP_20140811_18_09_39_Pro

Flyttekasserne er kun lige slået sammen og nogle er slet ikke pakket ud endnu. Det er faktisk en anden ny ting, billedet eller rettere kameraet, det er taget med. I december måned fik jeg stjålet min telefon, lige op af lommen på vej af linje 5A. ÆV ÆV ÆV! Jeg er ellers god til at passe på mine ting og være opmærksom, men selv den mest årvågne kan ikke holde øje med alting hele tiden.

Nå, men jeg lånte en telefon af en veninde, så min mor ikke blev bekymret og så skete der ligesom ikke så meget. Ny telefon koster penge og da jeg jo hellere vil have fri end arbejde, så tager det tid at få sparet lidt sammen, for når jeg køber nyt skal det være det bedste til prisen og mine behov. Nu er det så sket, at jeg har fundet en jeg var tilfreds med og så hjælper det også på min blogpostfrekvens. Jeg skal sige dig, jeg er nemlig superdoven og hvis noget er for besværligt, så får jeg det simpelthen ikke gjort, hvis det ikke er strengt nødvendigt – nu er det bare vanen jeg skal ind i igen.

Tilbage til emnet: Jeg er netop lige gået i gang med at producerer mit første produkt, det skal nemlig med på Design Trademessen i Bellacenteret her i slutningen af august. Jeg havde ellers det hele klart, men det har min skole smidt ud sammen med de fleste andre i min klasses og resten af skolens elevers ting, da de tømte vores skabe her i sommerferien – de havde jo sat sedler op på skolen i juni. Min klasse har så ikke været på skolen siden starten af maj, men så er det jo godt at de at de ikke har stillet nogle af de værksteder de lovede os i materialet om uddannelsen. Ej, nu går der lidt for meget syrlighed i det hele. Jeg kan få lov at starte min egen virksomhed, som en praktikperiode og have SU imens. Det er luksusforhold at starte op under, ikke at skulle bekymre sig om indkomst, mens man lærer rebene.

For noget tid siden spurgte en sød læser om det var muligt at købe en minilandsby af mig. Jeg har det ikke som et produkt, da det var en idé jeg har fundet på nettet, men jeg har planer om noget i samme retning, for jeg er stadig helt tosset med idéen om Buklere eller nisser der bor i sprækker og huller, hvor de kan finde plads. Man kan finde lignende på Etsy, klik her og du skulle komme til den søgning jeg har forberedt.

, , , , , , ,

Skriv en kommentar

hvad jeg vil være, når jeg bliver stor

Mit mål for tiden er at bliver geografisk uafhængig, så det står mig frit for at besøge verden uafhængig af ferier. Som en del af projektet indgår øvelsen at bo småt for at bo billigt, hvilken denne blog er lavet til at dokumentere. Hele idéen er selvfølgelig, at ved at skære ned på de faste udgifter skal jeg også tjene mindre for at kunne få det hele til at løbe rundt.

Det er her det næste skridt i projekt kommer ind i billedet: at flytte mit job hjem, så jeg ikke er afhængig af at bo et bestemt sted for at tjene penge. Jeg kunne for eksempelrigtig godt tænke mig at prøve at bo i Berlin, for selv om leveomkostningerne er noget lavere der end i København, så er lønnen det også og jeg bestrider ikke et tysk, som er godt nok til at kunne få arbejde indenfor min branche, som, lidt komisk i denne sammenhæng, er kommunikation. Der er selvfølgelig altid mulighed for at se om jeg kan finde mig et servicejob og leje en lejlighed, men når nu jeg i godt 6 måneder har gået og arbejdet med idéen om at starte noget selv, så er det altså det, som frister mest.

Kimen til min drøm blev sået af en programrække, jeg så for mange år siden, om mennesker, som forlod deres hjemland for at rejse til Frankrig og Italien og starte Bed’n’Breakfasts. Det var ikke just et rosenrødt portræt engelske BBC fik tegnet, for det er hårdt arbejde at starte selv, men billedet af den lille familie, der sad i deres udendørs badekar og kiggede ud over deres olivenlund, mens solen gik ned over Toscana, har hængt ved lige siden.

Jeg har altid interesseret mig for boligindretning, men aldrig så intensivt som det sidste års tid, hvor jeg har skrevet her på bloggen og jeg tror at intensiteten har været med at fremme min selvtillid i forhold til mine kreative evner, så skridtet til at sætte sig ned og udarbejde en forretningsplan, har ikke været så stort, men derfra til at at tage springet og komme i gang er rent ud sagt overdrevet skræmmende!

Og så var det at jeg faldt over Etsyarrangementet HelloEtsy i Berlin, som er en konference om små virksomheder og bæredygtighed, med det formål at inspirerer og uddanne “the individuals who are revolutionizing international commerce,” som de så storladent kalder det og som er en henvisning til blandt andet Etsy’s brugere.

Til dig, som ikke kender Etsy, har du noget til gode. Det er en hjemmeside lidt ligesom Trendsales, men for håndlavede eller vintage produkter. Konferencen fandt sted her i weekenden og jeg synes at det var fantastisk at få muligheden for at møde så mange andre mennesker, med de samme interesser som mig: nemlig kreative sjæle med ønske om selvstændighed. Der var både foredrag, workshops og rig mulighed for at networke med de 500 andre deltagere.

Hvorfor fortæller du mig det, hvis det er overstået?

Jo, hvis du går med samme drøm som mig, har du muligheden for at bliver inspireret af de dygtige foredragsholdere fra konferencen, da alle foredragene blev filmet og nu ligger på Etsy’s hjemmeside, hvor du kan se dem og forhåbenligt blive lige så inspireret som jeg blev.

 Det som jeg synes er så fantastisk ved Etsy er at der er plads til alle. Du behøver ikke være fuldtidskreapsykose for at være med. Nogle følger lidt med på deres forum, får gode idéer og køber fine ting, nogle sælger deres hjemmestrikkede sokker, når de engang imellem gør et par færdige og nogle har deres Etsybutik som et fuldtidsjob og lever af det – der er som sagt plads til  alle. Så nu må vi se om der er nogen som vil købe mine ting, så jeg kan komme min drøm et skridt nærmere.

, ,

2 kommentarer

hovedet på sømmet – det ultimative væglir

Det har taget lidt tid at bestemme mig for hvilket dyr som er det sejeste til min væg, men jeg er nået frem til at det skal være et rensdyr. Jeg mener se lige en gang, hvor fint sådan et er.

Jeg synes det skal være den udstoppede slags, selvom kraniet med geviret også er ret sejt.

Der er selvfølge også alternativer til rigtige dyr, hvis man ikke er så begejstret for et dødt dyr i stuen. Her er et übercool hjortehovede som jeg fandt på Etsy. Det er støbt og monteret med et rigtigt gevir. Hvert år taber hjorte deres gevir for at vokse et nyt året efter, så dyret er ikke kommet til skade i processen.

Rachel Denny har lavet et vintersikret hjortehoved. Anderledes er det i hvert fald.

Jeg ønsker mig inderligt det udstoppede rensdyr, men billige er sådan et jo ikke, så til at starte med har jeg fundet nogle eksemplarer, der er til at komme i nærheden af. Først fandt jeg et ret fedt gør-det-selv-projekt. Jeg tror 3D hovederne på billedet er lavet af pap, men jeg tror at de bliver mere stabile, hvis de laves i tyndt krydsfinér.

Så er der også det nemme løsning og lave et stort wallsticker.

Man kan selvfølgelig også bruge geviret til praktisk opbevaring, som her.

, , , , , , , ,

4 kommentarer

worry bunnies

Uh, det er farligt at surfe på Etsy.com for der er altid et eller andet man bare ikke kan leve uden. Jeg har ellers nedlagt forbud mod flere dyr i mit hjem, da jeg synes at det efterhånden var ved at tage overhånd, men så så jeg worry bunnies i Colleen Downs shop loopy booby

Worry bunnies er sky små skabninger. De er unødvendigt bekymret og lige meget hvad du siger, lader intet til at dulme deres bange anelser.

Her er Gerald. Han lider af søvnløshed og han er bange for at hvis det forsætter, så vil Julemanden springe hans skorsten over.

Louis er bange for at aliens kommer for at stjæle hans organer.

Og Ronald er bange for nisser. Han synes de er uhyggelige med deres spidse ører og sådan.

Frøken Downs laver også goth dukker mm., men det er klart worry bunnies som har vundet mit hjerte.

, , ,

Skriv en kommentar

gemmeligheder

Jeg fik et år i julegave af min far en værdiboks, forklædt som bog. Det er supersmart og meget praktisk, for så kan jeg samle alle de der små værdifulde ting på et sted, ingen ved hvor er. Rent sikkerhedsmæssigt beskytter den kun mod nysgerrige fingre. I tilfælde af indbrud kan tyven jo bare tage bogen med, så som pengeskab er den ikke meget bevendt, men jeg synes det er meget hyggeligt med små gemmesteder.

Her er et eksempel på en gemmebog man kan lave selv. Jeg har fundet den på Etsy.com, som er en salgs Den Blå Avis for håndarbejde, brugskunst og vintage ting. Bogen kan ikke låses, men det er jo kun dig, som ved hvilken bog det er, så lidt hemmelig er den. Bogen på billedet har en rumdeler, men det er jo kun fantasien, der sætter grænser. I film bliver en bog ofte brugt som håndtaget, der åbner den hemmelige dør og måden at finde den rigtige bog på, er titlen. En tur på opdagelse i genbrugen og så er det bare at gå i gang.

Mulighederne er jo uanede, men hvad med at lave en bog med plads til en stak fotografier til at give som gave? Eller måske et smykkeskrin eller mere praktisk en opbevaringsboks til lappegrej. Jeg fandt et par forskellige trin for trin guides til, hvordan man griber projektet an, men Heather Rivers guide er en yderst morsom 80 trins version til, hvordan man selv laver sin egen “gemmelighed”. Klik her for at komme til hendes hjemmeside.

, , ,

2 kommentarer