Posts Tagged ugler

flere ugler, ugler, ugler

Da min roommate så mine fine lysestager tog hun fluks ind og købte 3 stks, så nu har jeg en plastikpose med 2 fine ugler mere at lege med.

Den ene endte på køleskabet efter samme princip, som den på skabet og sommerfuglene i vinduet.

Hov tænker du – er der ikke flere stjerne end ved den sidste jeg så? Og jo nu skal du se hvorfor.

Jeg så et billede, hvor et “billede” i baggrunden fangede min opmærksomhed

Læg mærke til den lille tegnede pige, der står på skrivebordet i baggrunden. Billeder i rammer er bedre end billeder i skuffen, men det er de små overraskelser, som gør forskellen. Jeg vil også have sådan en fin udstanset figur og jeg havde jo en ekstra ugle til overs.

Jeg klippede uglen ud på samme måde, som jeg gjorde til køleskabet, fandt 2 stykker papir, limstift, saks og en skarp kniv frem og dykkede i papcontaineren efter et tykt stykke pap inden jeg kunne gå i gang.

Først limede jeg det ene stykke papir på pappet og så uglen på papiret. Så tog jeg den skarpe kniv og skar rundt om uglen. Det pap jeg havde var dobblelt, så jeg måtte skære rundt 2 gange for at få en pæn kant så kanten ikke blev klemt eller fik bøjet pappet, så figuren mister sin “stivhed.”

Til sidst limede jeg papir på bagsiden og skar det til efter pappet. Det er vigtigt at komme papir på begge sider af pappet for at undgå at det med tiden bøjer. Ved at lime papir på begge sider modvirker de hinandens træk i pappet – et lille trick jeg har fået af min rammemand, som han bruger når han monterer plakater.

Sådan blev resultatet. Jeg kan rigtigt godt lide den 3D effekt som uglen får med pappet, så den slags skal jeg klart lave flere af.

Når nu uglen er skåret ud kan jeg ikke bruge stjernerne, så de blev doneret til uglen på køleskabet og det fungerer faktisk bedre at stjernerne stiger hele vejen op af køleskabet.

, , , , ,

1 kommentar

forårsshopping

I går var der tid til en lille vennindeshoppetur. Midt i det hele blev vi overfaldet af en haglbyge og vi dukkede ind i den nærmeste farvestrålende butik og hvilken butik det var!

I Larsbjørnsstræde ligger der en lille butik som hedder Butik Nø.

Det var den fine lille “cupcake” i vinduet, som fangede mit øje.

Vinduet afslører vist meget godt vejret, så indenfor og på opdagelse.

Min favorit er disse greb. De er store og ballonformede, kommer i 6 farver og koster ml. 135 og 165 kr. De største er på størrelse med en dørknop. Hvis du også synes butikken er fin, kan du jo kigge forbi indehaverens blog, frøken Nø’s roderier

For mig er forår lig med farver og friske blomster. Efter Butik Nø gik vi en tur i Notre Dame i Nørregade. De har altid fine ting, som jeg kan kigge længe på og denne dag var på ingen måde anderledes. Friske blomster er tørstige og butikkens udvalg i vaser er fantastisk. Der var et utal af fine, hvide keramikvaser i alskens former, størrelser og til en eller flere blomster.

Jeg kan rigtig godt lide de små klasevaser, men selvom jeg er mest til deres hvide vaser, var det faktisk den flerfarvede udgave til 68 kr, som gik lige i hjertekulen.

Notre Dame er en fin butik, men man kan hurtigt slippe en net sum penge, hvis man ikke holder øje med kurven, så for at dulme samvittigheden var næste stop Tigerbutikken. Det er ligesom det er lidt mere ok at købe en dyr ting, hvis man også gør et kup og her har Tiger indtil flere gange kommet mig til undsætning.

Ugler er in, faktisk så in at man også kan købe ugler her som bløde puder.

Det samme gælder grafik. Sorte, hvide og røde keramikbogstaver til en 10’er stykket, klar til at tage med hjem til reolen.Efter at have tøjlet den dårlige samvittighed kunne jeg lige nå en tur i Superlove, inden det var tid til at tage hjem og der var gevinst. I kælderen har de tilbud på trælysestager.

Du kan vælge mellem 6 farver og 5 former. Stagerne er 2. sortering og koster derfor 100 kr for 3 i stedet for normalprisen på op til 180 kr pr stk. Jeg havde svært ved at vælge, så jeg endte med at købe 4.

Vasen er fra Tiger til 20 kr. Jeg så en magen til til 4 gange prisen i Notre Dame, så der nøjedes jeg med at købe de 2 franske anemoner i plastik. Så nu er der forår i vindueskarmen og eviggrønt knock-out til mine brune fingre.

, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

2 kommentarer