Posts Tagged udhulet bog

en lysende idé

Jeg har tidligere vist, hvordan man kan lave en bog om til en tæmmeligt, hemmeligt gemmested og nu da jeg har fået smag for at klippe/klistre med bøger, så er her mit næste projekt, som skal hjælpe mig med at skabe lidt lys i det triste januarmørke.

Jeg er fuldstændigt betaget af den fine knap og skrammede fatning. Jeg har fundet billederne på Etsy i typewriterboneyards butik, hvor man kan købe hans fine og finurlige lamper. Jeg var fristet til at købe en, men i USA kører de med 110 watt mod de 230 watt her i Europa og stikkene er også anderledes og så er det altså nemmere at prøve at lave en selv. Lampen laves efter samme opskrift som gemmeligheden, dog i 2 omgange, så man kan lave et hul til ledningen (se nedenfor) og så behøver man ikke være så omhyggelig med udskæringen af hullet og de ekstra sidder, da bogen jo ikke skal åbnes.

Når nu man er i gang, er der jo også andre muligheder for alternative lampematerialer, som her en lampe lavet af det smukkeste affaldstræ.

Og så er der lys i lygten lillemor.

, , ,

3 kommentarer

gemmeligheder

Jeg fik et år i julegave af min far en værdiboks, forklædt som bog. Det er supersmart og meget praktisk, for så kan jeg samle alle de der små værdifulde ting på et sted, ingen ved hvor er. Rent sikkerhedsmæssigt beskytter den kun mod nysgerrige fingre. I tilfælde af indbrud kan tyven jo bare tage bogen med, så som pengeskab er den ikke meget bevendt, men jeg synes det er meget hyggeligt med små gemmesteder.

Her er et eksempel på en gemmebog man kan lave selv. Jeg har fundet den på Etsy.com, som er en salgs Den Blå Avis for håndarbejde, brugskunst og vintage ting. Bogen kan ikke låses, men det er jo kun dig, som ved hvilken bog det er, så lidt hemmelig er den. Bogen på billedet har en rumdeler, men det er jo kun fantasien, der sætter grænser. I film bliver en bog ofte brugt som håndtaget, der åbner den hemmelige dør og måden at finde den rigtige bog på, er titlen. En tur på opdagelse i genbrugen og så er det bare at gå i gang.

Mulighederne er jo uanede, men hvad med at lave en bog med plads til en stak fotografier til at give som gave? Eller måske et smykkeskrin eller mere praktisk en opbevaringsboks til lappegrej. Jeg fandt et par forskellige trin for trin guides til, hvordan man griber projektet an, men Heather Rivers guide er en yderst morsom 80 trins version til, hvordan man selv laver sin egen “gemmelighed”. Klik her for at komme til hendes hjemmeside.

, , ,

2 kommentarer