Posts Tagged træ

9. december laver vi en billedramme

Min genbrugsstation har en byttecentral og da jeg var dernede og aflevere et håndtag, jeg ikke skulle bruge, byttede jeg det til et par fine bordben i eg. De var samlet af 4 helt enkle og lige pinde, så de kom med hjem. Hvis du ikke har et par pinde liggende eller held på genbrugsstationen, så kan du købe en liste i byggemarkedet.

Et billede har en dimension der hedder 3×4 dvs. at for at lave en billedramme med de rigtige dimensioner, skal du måle bredden på din pind, dividere det med 3 og gange resultatet med 4 for at få længden på den klods du skal save af.

Sav enden af pinden, så du får en fin lige flade. Mål længden du regnede ud op og sav af. Du skal bruge 3 klodser. Puds klodserne, så de bliver fine og glatte med sandpapir. Mit træ var fint i forvejen, så jeg pudsede først med korn 120 og så 180. Tallet fortæller, hvor fine kornene på papiret er og jo finere de er, des mindre træ fjerner de. Normalt bruger jeg 80 og 120, når jeg bygger ting.

For at samle klodserne skal du bruge nogle små hængsler. Jeg fandt en pose med 4 i en hobbybutik, der sælger ting til dukkehuse.

Hænglserne monteres med den lille runde pind opad. Mærk skruehullerne op og bor for med et lille bor. Det gør det lettere at skue de små skruer i.

Som du måske har luret prøvede jeg med 1 hængsel først, men det blev for slasket, så jeg blev nødt til at sætte et ekstra på. Det var det, nu har du en fin billedramme til at lime billeder på. Hvad sagde du? Du vil gerne kunne skifte billederne ud? så kom 2 fine, farvede elastikker om klodsen – 1 i hver ende. Så kan billederne skiftes lige så tosset du vil.

, , ,

1 kommentar

3. december laver vi spækbrætter

I dag er projektet lidt sværere, så det er frem med kaninpikken øhh hmm, jeg mener stiksaven og knofedtet.

Jeg fandt det her billede og synes at skyen var så sød og helt perfekt, til det bræt jeg havde fundet, at sådan et måtte jeg da have og ikke mndst, så gør et sjovt spækbræt sig godt som julegave evt. sammen med et par oste eller et glas hjemmelavet marmelade.

Jeg fandt et bræt, der er ud i ét stykke træ. Skyen her er lavet i limtræ, altså stykker af træ, som er limet sammen til et større stykke, hvilket også er det træ, man som regel køber i dag i et byggemarked og hvor årene (stregerne) ligger på langs af brættet. Spækbrættet nedenfor er også limtræ, men her er det endetræ, altså åre på tværs af pladen, som vender opad mod snitfladen.

Jeg fandt nogle runde ting at bruge som skabelon og tegnede 2 skyer på brættet, den ene lidt større end den anden. Jeg brugte blyant, for det kan viskes ud, hvis nu jeg tegnede forkert. Hvis du ikke er så sikker på hånden, kan du tegne skyen på et stykke papir først, klippe ud og tegne af. Brætskyen jeg bruger som inspiration er et smørrebræt og derfor noget mindre end mine brætter. Jeg har mere brug for et spæk- end smørrebræt og træet var lige tykt nok til et lille smørrebræt, men der er jo frit valg, når man laver sine ting selv.

Så saver du ud efter stregen. Jeg er på besøg hos min far og han var sød at save for mig, så jeg kunne tage billeder imens. Hvis du ikke har en stiksav kan du også godt bruge en almindelig lille rundsav/nedstryger.

Men det er altså noget nemmere og hurtigere med en stiksav, så spørg dig lige rundt omkring, om du kan låne en, de er nemlig ikke så dyre, så der skulle være mulighed for at én ligger inde med sådan et dyr.

Her er resultatet indtil videre. Jeg har ikke nået at slibe kanterne og give dem olie, men til gengæld har min farmor fået pyntet op til jul og jeg kan meddele at nisserne er mødt fuldtalligt op til årets nisselandskab.

Tilbage til sagen: Når man fælder et træ holder der op med at fugte træet, så derfor skal det have olie. Du kan bruge helt almindelig raps-, solsikke- eller vindruekerneolie, men lad være med at bruge den dyre olivenolie – det gør ikke brættet bedre og er bare spild af god olie.

Hvis du ikke er til skyer er der jo også andre figurer, der er fine at lave som æbler eller pærer eller hvad med en campingbus?

Skyer er hot og der er mange muligheder, som her hvor skyens luftighed understreges af materialet.

Hængeskyen er ganske unik og ikke helt så let at pakke ind og transportere, så der er også mere håndgribelige versioner, som her skåret ud i tynd plade,

Eller her, hvor skyen er lavet af filt og fyldt med vat, så den får en fin 3D effekt.

 

, , , , ,

Skriv en kommentar

forårsshopping

I går var der tid til en lille vennindeshoppetur. Midt i det hele blev vi overfaldet af en haglbyge og vi dukkede ind i den nærmeste farvestrålende butik og hvilken butik det var!

I Larsbjørnsstræde ligger der en lille butik som hedder Butik Nø.

Det var den fine lille “cupcake” i vinduet, som fangede mit øje.

Vinduet afslører vist meget godt vejret, så indenfor og på opdagelse.

Min favorit er disse greb. De er store og ballonformede, kommer i 6 farver og koster ml. 135 og 165 kr. De største er på størrelse med en dørknop. Hvis du også synes butikken er fin, kan du jo kigge forbi indehaverens blog, frøken Nø’s roderier

For mig er forår lig med farver og friske blomster. Efter Butik Nø gik vi en tur i Notre Dame i Nørregade. De har altid fine ting, som jeg kan kigge længe på og denne dag var på ingen måde anderledes. Friske blomster er tørstige og butikkens udvalg i vaser er fantastisk. Der var et utal af fine, hvide keramikvaser i alskens former, størrelser og til en eller flere blomster.

Jeg kan rigtig godt lide de små klasevaser, men selvom jeg er mest til deres hvide vaser, var det faktisk den flerfarvede udgave til 68 kr, som gik lige i hjertekulen.

Notre Dame er en fin butik, men man kan hurtigt slippe en net sum penge, hvis man ikke holder øje med kurven, så for at dulme samvittigheden var næste stop Tigerbutikken. Det er ligesom det er lidt mere ok at købe en dyr ting, hvis man også gør et kup og her har Tiger indtil flere gange kommet mig til undsætning.

Ugler er in, faktisk så in at man også kan købe ugler her som bløde puder.

Det samme gælder grafik. Sorte, hvide og røde keramikbogstaver til en 10’er stykket, klar til at tage med hjem til reolen.Efter at have tøjlet den dårlige samvittighed kunne jeg lige nå en tur i Superlove, inden det var tid til at tage hjem og der var gevinst. I kælderen har de tilbud på trælysestager.

Du kan vælge mellem 6 farver og 5 former. Stagerne er 2. sortering og koster derfor 100 kr for 3 i stedet for normalprisen på op til 180 kr pr stk. Jeg havde svært ved at vælge, så jeg endte med at købe 4.

Vasen er fra Tiger til 20 kr. Jeg så en magen til til 4 gange prisen i Notre Dame, så der nøjedes jeg med at købe de 2 franske anemoner i plastik. Så nu er der forår i vindueskarmen og eviggrønt knock-out til mine brune fingre.

, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

2 kommentarer