Posts Tagged skål

det du troede du aldrig fik brug for: geometri

Geometri er noget af det hotteste inden for boligindretning lige for tiden – trekanter, firkanter, mærkeligkanter (de har fine navne, som er lettere besværlige at udtale). Det er allesteder og det har da også sneget sig ind på mig med dette tapet. Jeg synes det er helt fantastisk, men det har også den fantastiske pris af lidt over 500 kr. pr. kvm. Ikke pr. rulle, men pr. kvm! Jeg brainer allerede på, hvordan jeg selv kan lave en version selv – jeg er ude i noget med malertape. Jeg har lavet en stribet væg, så kan jeg vel også lave en med trekanter.

Noget andet jeg har kigget langt efter er disse skåle:

Ovre på den finske blog Weekday Carnival findes en udførlig illustreret guide til, hvordan du selv kan lave en – jeg er allerede i gang og når jeg bliver færdig er det næste projekt allerede linet op:

Guirlanden fra sidste år må have en ven og denne 3D version, ser helt rigtig ud. Det er juleklip i marts og er ikke mere kompliceret at lave end at flette et julehjerte. Guirlanden er lavet af Kate på bloggen Mini Eco og hun har lagt pdfskabeloner i indlægget, som du kan downloade og printe, så du også kan lave dig en “platonic solid” guirlande.

, , ,

3 kommentarer