Posts Tagged Silvan

historier om et værksted

I sommers rykkede jeg ind i hvad nu er mit værksted, så var det ikke på tide at vise det lidt frem.

ploeffftomt

Jeg har desværre ikke et billede at rummet inden vi malede. Der var et almindeligt støbt betongulv, men uden nogen form behandling, hvilket gør det svært at holde rent. Vi valgte at male gulvet hvidt af flere grunde. Det andet rum mod gården havde været malet før, så det lå meget lige for at vælge maling og så er det den billigste og nemmeste løsning, selvom det ikke føltes sådan midt i tropevarmen.

ploefffsyning

Tæppet på gulvet var til at ligge på når varmen blev for meget og det blev det ret ofte med de temperaturer vi havde midt i juli. Malingen er som altid fra Ninna’s Farvehandel på Amagerbrogade og den er vandbaseret, så den er tør på 3 dage istedet for de 14 dage en oliebaseret skal bruge – samme type som jeg brugte i mit kontor. At male et gulv i noget som skal bruges til værksted hvidt, er måske ikke det smarteste i forhold til at alt skidt vil være synligt, men det er ikke derfor vi valgte hvid. Værkstedet er en række kælderlokaler og dermed er lys umiddelbart en udfordring. Ved at male gulvet hvidt vil lyset blive kastet op mod loftet når det skinner ned gennem vinduerne.

ploefffværstedtomt

Jeg deler lokalet med en kunstmaler, men midt i ferievarmen gik der et par uger før hun havde tid til at flytte sine ting så jeg bredte mig lidt imens, men mere om det en anden gang.

ploefffværksted

Jeg flyttede mine ting ind, men med mere vægplads end i mit kontor derhjemme manglede der et par hylder til de sidste ting, som du kan se. De hylder jeg havde i forvejen er købt i Silvan og da jeg ikke lige stod og havde ekstra penge til en Silvantur, fik de sidste ting lov at blive stående i deres kasser indtil jeg havde mulighed for at ændre ved situationen.

Jeg har før snakket om min sans for tingfinderi og den er der skam stadig. Gennem en af de der gratis/gives væk grupper på facebook, fik jeg en enkeltmands kaneseng i træ fra 70’erne. Den er efter gamle mål, så moderne madrasser passer ikke i den, men den er lavet af godt træ, så jeg tænkte at den skulle jeg nok kunne få noget godt ud af.

ploefffsengehylder

Jeg har ikke fået et oversigtsbillede, så man kan se hele raden af hylder, men her er hvad der blev af kanesengen. Jeg skruede de forskellige dele fra hinanden, så jeg endte med 4 store dele og en bunke beslag og endelister. De 2 underste hylder er de 2 langsider af sengen og det bræt som står på gulvet er fodenden. Der er et mere som er dobbelt så bredt fra hovedgærdet (altså ligeså bredt som vingenerne på de 2 hylder), men det har jeg ikke brug for i denne omgang, så det er gemt til en anden gang.

ploefffhygge

Jeg er superglad for værkstedet og efter jeg har fået min fine stol gjort siddeklar er det helt perfekt. Jeg bliver som regel træt om eftermiddagen, så den er perfekt at tage et hvil i og få lidt frokost og en kop te. Faktisk er der blevet så hyggeligt at mit bord er blevet til improviseret mødebord, når der er brug for det.

ploefffmødehygge

Selvfølgelig med kaffe, te og kage – det skal der til! Her med 2 af de fantastiske damer fra værkstedet. Kathrine i zebra er min kunstmalende værkstedroomie og Leila i sort er supersej smykkedesigner, der desværre forlader os for at tage til Brasilien i et stykke tid, men mon ikke hun vender stærkt tilbage med sommeren til næste år? Det håber vi i hvertfald.

 

 

, , , , ,

Skriv en kommentar

og så skete der ting

Jeg har haft lynene travlt, men sikke der sker ting i mit lille hjem. Måske husker du mine ekstra stole bag køkkendøren.

stolebagdøren

Jeg er i gang med at streamline mine borde, så alle overflader kommer til at få samme højde, nemlig samme som mit køkkenbord, 90 cm. “Hvorfor?” spørger du måske. Det er for at kunne spare lidt på antallet af stole i lejligheden, for hvis alle stole passer til alle borde, så behøver jeg ikke så mange ekstra stole til gæster. Derfor er klapstolene sendt videre til andre græsgange og jeg har købt 2 nye fra Ikea.

Desværre er de for tykke til at kunne hænge bag køkkendøren, så nu bor mit tørrestativ, der hvileløst har vandret rundt i lejligheden uden et hjem, på krogen bag døren – som også er blevet skiftet, men mere om det en anden gang.

køkkendør1

køkkendør

Der er også kommet kroge på døren til muleposer, henholdsvis til vasketøj og tomme flasker.

De nye stole er flyttet ind i stuen – en ved det bord som ikke er bygget endnu og en på sin helt egen krog bag døren. Jeg fandt endelig en krog i Silvan jeg synes om, selvom jeg var lige ved at give op. Enten var de grimme eller alt for dyre, men det lykkedes og se bare.

SONY DSC

Der er ikke bare blevet plads til stolen, men også støvsugeren, der stod sådan lidt i vejen og så ikke rigtigt, men alligevel. Nu bor den også i stuen bag døren og er godt gemt af vejen, når døren er åben, hvilket den altid er.

SONY DSC

Jeg synes det ser knaldgodt ud! Du skal selvfølgelig ikke snydes for den omtalte krog:

SONY DSC

 

Jeg er godt tilfreds!

 

, , , ,

2 kommentarer

skænk: en forvandling part 1

Jeg er superglad for mine bogkasser – de er praktiske, pæne og fleksible – men ikke rottesikrede, hvilket mine bøger får at føle, når de kravles og smages på af de kære kræ. Jeg har derfor gået og tænkt over, hvordan jeg kunne løse problemet og jeg er lidt genial, når jeg selv skal sige det!

Der er stort set ikke den væg i min lejlighed som bogkasserne ikke har været skruet op på, men på væggen bag deres nuværende placering sidder der en stikkontakt, som gør det umuligt at hænge dem op netop her. Den er praktisk placeret eftersom det er der, mit tvudstyr får sin strøm fra og derfor også nødvendig. Det giver dog lidt ledningsrod, som bogkasserne også skjuler, men bare ikke for rotterne, se bare her.

Så jeg har brug for at gemme bøgerne og ledningerne af vejen og det har jeg tænkt mig at gøre ved at bygge en kasse rundt om bogkasserne med låger til at skærme bøgerne af og plads bagtil til at gemme ledningerne (ja, jeg kunne jo også bare bygge en helt ny skænk, men når nu jeg skal forsøge at gøre det så billigt så muligt, så bruger jeg, hvad jeg har for hånden.)

Så her er hvad jeg har nået indtil videre:

Det sidste stykke tid har jeg været på jagt i storskrald og til at starte med fandt jeg de fine teakbordben, som jeg slæbte med hjem. Så var jeg så heldig at finde de gråmalede bordben i vores storskraldsrum sammen med en ditto stol. Det som fangede mig ved de grå ben og stol var udskæringerne.

Se min idé er nemlig at lave en “Sleipner”skænk, der ligesom Odins ottebenede hest, har en skov af ben i forskellige former, tilfældigt strøet hen under skænken.

Min far kom på besøg, så vi kunne hygge os med at bygge skænken. Det er sådan vi snakker sammen – med hammer og sav. Det er 2. besøg, for 1. gang var vi i Silvan for at købe mdfplader til at bygge siderne af, hvor vi samtidigt fik dem skåret til. Så har vi fræset spor til lågerne med en overfræser. 2 fortil til at skydelågerne kan gå forbi hinanden og 1 bagtil til en plade, som skal holde ledningerne  på plads. Den nye skænk er bygget bredere end bogkasserne for at gøre plads til sporene til låger og ca. 10 cm bagtil for at lave en lille rende, som ledningerne kan ligge i, men mere om den senere.

Vi savede de indsamlede bordben ned til ben af 20 cm og med skænkens længde, næsten 2 m, endte vi med 12 ben plus rester. Jeg havde tænkt at benene skulle skrues fast ved at skrue en skrue gennem toppen og ned i benet, men når nu far ved bedre, så vandt hans idé.

Ok vandt og vandt, der var ligesom ikke rigtig nogen konkurrence med den smarte løsning han havde med. Man kan nemlig få et gevind som bankes i med en hammer og så skrues bordbenet fast nedefra med en “skrue” som sidder fast i benet.

Først bruger man et hulbor til at lave en rille der hvor benet skal sidde, så gevindet kan forsænkes og bliver plant med pladen, ved at fjerne det ekstra træ med et stemmejern, så borer man hul helt igennem pladen og banker gevindet i.

Og så kan bordbenene skrues på, så det bliver så fint, så fint.

Benene er nu klar, så næste skridt er at få malet pladerne. Der er en hel del nemmere at komme ind i alle krogene, når man ikke skal male indvendige hjørner. Så her er hvor langt jeg er indtil videre med projekt “Sleipner.”

Jo mere jeg kigger på benene, des mere forelsket bliver jeg i mit projekt! Det skal nok blive rigtigt godt.

, , , , , ,

4 kommentarer

se min ledning, den er gul som solen…

Det kan godt være at skomagerens børn går barfodet, men elektrikerens  barn – hun samler på lamper. Og iiih, hvor lamper kan være fine. Det er bare ikke altid de er sjove nok med deres standard hvide eller, hvis man er heldig, sorte ledning. Jeg jagtede i mange år alternativer til standardledningerne, men det var tyndt med butikkernes udbud.

Endelig så ledningsproducenterne lyset og nu kan man få fine ledninger i alle regnbuens farver:

Disse fine eksemplarer er fra Rie Elise Larsen, de kommer med fatning, er 3,5 m lange, i stof og koster fra 250 kr.

Jeg er ikke så meget for stofledninger, fordi de ikke er så rengøringsvenlige, eller prisen. jeg synes at 250 kr. er mange penge for 3,5 m ledning og jeg havde set en kabeltromle på en byggeplads med rød ledning, og rød ledning var præcis det jeg skulle bruge som sidste touch i min stue, men ikke om jeg kunne opdrive sådan en tromle nogen steder – til  en fornuftig pris forstås. Så var jeg i Fakta og handle og der i tilbudskurven lå en højrød forlængerledning!

20 kr. senere var den min og nu er lampen “Knappa” så kedelig:

Og en tur i Silvan og 160 kr. gav dette resultat:

Med et vågent øje kan det altså godt lade sig gøre, at lave fine lamper til en ordentlig pris og nu når materialerne er i hus, så må jeg hellere i gang med at få skiftet den ledning, men det må vist blive imorgen.

, , , ,

2 kommentarer