Posts Tagged shopping

forårsshopping

I går var der tid til en lille vennindeshoppetur. Midt i det hele blev vi overfaldet af en haglbyge og vi dukkede ind i den nærmeste farvestrålende butik og hvilken butik det var!

I Larsbjørnsstræde ligger der en lille butik som hedder Butik Nø.

Det var den fine lille “cupcake” i vinduet, som fangede mit øje.

Vinduet afslører vist meget godt vejret, så indenfor og på opdagelse.

Min favorit er disse greb. De er store og ballonformede, kommer i 6 farver og koster ml. 135 og 165 kr. De største er på størrelse med en dørknop. Hvis du også synes butikken er fin, kan du jo kigge forbi indehaverens blog, frøken Nø’s roderier

For mig er forår lig med farver og friske blomster. Efter Butik Nø gik vi en tur i Notre Dame i Nørregade. De har altid fine ting, som jeg kan kigge længe på og denne dag var på ingen måde anderledes. Friske blomster er tørstige og butikkens udvalg i vaser er fantastisk. Der var et utal af fine, hvide keramikvaser i alskens former, størrelser og til en eller flere blomster.

Jeg kan rigtig godt lide de små klasevaser, men selvom jeg er mest til deres hvide vaser, var det faktisk den flerfarvede udgave til 68 kr, som gik lige i hjertekulen.

Notre Dame er en fin butik, men man kan hurtigt slippe en net sum penge, hvis man ikke holder øje med kurven, så for at dulme samvittigheden var næste stop Tigerbutikken. Det er ligesom det er lidt mere ok at købe en dyr ting, hvis man også gør et kup og her har Tiger indtil flere gange kommet mig til undsætning.

Ugler er in, faktisk så in at man også kan købe ugler her som bløde puder.

Det samme gælder grafik. Sorte, hvide og røde keramikbogstaver til en 10’er stykket, klar til at tage med hjem til reolen.Efter at have tøjlet den dårlige samvittighed kunne jeg lige nå en tur i Superlove, inden det var tid til at tage hjem og der var gevinst. I kælderen har de tilbud på trælysestager.

Du kan vælge mellem 6 farver og 5 former. Stagerne er 2. sortering og koster derfor 100 kr for 3 i stedet for normalprisen på op til 180 kr pr stk. Jeg havde svært ved at vælge, så jeg endte med at købe 4.

Vasen er fra Tiger til 20 kr. Jeg så en magen til til 4 gange prisen i Notre Dame, så der nøjedes jeg med at købe de 2 franske anemoner i plastik. Så nu er der forår i vindueskarmen og eviggrønt knock-out til mine brune fingre.

, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

2 kommentarer

lørdagsshopping

Jeg har brugt lørdagen, som lørdagen kun kan bruges mest fornuftigt – en tur ned ad strøget. Normalt holder jeg mig laaaaangt fra strøget og specielt på myretuelørdag, men engang imellem er det nu meget hyggeligt. Så da min veninde skulle ud og shoppe nyt dress til en fest, slendrede jeg med en tur.

Jeg har endnu ikke været inde og se H&M Home afdelingen efter den åbnede på butikken ved Amagertorv. Udvalget kender jeg fra nettet, men måden man shopper på er mildest talt genialt!

Man tager en indkøbsvogn, som er et stykke metalplade, og så “lægger” man ting i kurven ved at tage en magnetbrik med varens billede på og sætter på pladen og så får man udleveret sine ting ved kassen. På den måde slipper man for at slæbe rundt på viskestykker, håndklæder og sengetøj, mens man oser rundt – det er smart!

IKEA kunne lære noget af H&M.

Det er ikke alt, som man kan finde udstillet, men hele sortimentet findes på en væggen.

,

Skriv en kommentar