Posts Tagged Søstrene Grene

et hurtigt fiks

Jeg har været en tur forbi Søstrene Grene, hvor jeg fandt mig en fin blok med både blanke og linierede sider – noget jeg kun har set i meget dyre papirvarer. Desværre skal den ligge i min taske og uden noget at holde sammen på den, kommer den hurtigt til at ligne et krøllet, æseløret rodebunke – og jeg det er jo mit job. Jeg har derfor bestemt, at den må have en elastik og jeg kunne jo egentlig bare sætte en elastik fra køkkenskuffen rundt om, men hvor er det sjove i det? blok WP_20150509_09_34_41_Pro

Jeg tog værktøjskassen frem og gik i gang. Jeg havde også købt noget fint mintgrønt elastik (og en del andre fine ting – kommer en anden gang), som ville se rigtig fin ud til blokkens brune farve.

blok WP_20150509_09_49_16_Pro

For selv at lave sådant et fiks skal du bruge stofelastik, en lighter, en saks og en hultang – for- og bagsider på min blok er lavet af 3 mm tykt pap, så en almindelig hulmaskine kan ikke gabe over det. Samtidigt er det godt det er så tykt for det gør siderne robuste til de skrammelture ting får i min taske.

blok WP_20150509_09_37_19_Pro

Jeg lavede på øjemål – det er jo bare til mig selv, så det er fint at sjusse sig til det – 2 2,5 mm huller med hultangen i bagsiden af blokken. Så snurrede jeg elastikken rundt om blokken, for at måle hvor lang elastikstykket skulle være – husk at trække elastikken til, så den kan holde sammen på siderne, men ikke så stramt, som den kan, for der skal også være lidt stræk til kunne trække den over blokken.

blok WP_20150509_09_43_32_Pro

Klip så af og træk hver ende gennem hvert sit hul. Nu er det bare at binde en knude, jeg valgte et fint råbåndsknob, ikke at du kan se det, men det gjorde jeg, for så ligger enderne sig pænt i samme retning.

blok WP_20150509_09_39_38_Pro

Så tager du lighteren og smelter forsigtigt den flossede ende sammen til en lige kant. Elastikken er lavet af et syntetisk materiale og smelter derfor superhurtigt, så lad være med at jærve elastikken helt ind i flammen, men nærm den forsigtigt i en glidende bevægelse for at opnå en lige kant. Du kan eventuelt øve dig på enden af rullen inden du går videre til stykket.

blok WP_20150509_09_44_26_Pro

Her kan du ser forskellen på en smeltet og usmeltet elastikende. Den usmeltede ende er helt flosset og ikke så pæn at se på, hvilket er en smagssag, men den kan også blive ved med at flosse over tid, så det at smelte enden, sikre at den bliver hvor den skal.

blok WP_20150509_09_47_01_Pro

Den færdige blok lige klar til at komme i tasken og med en ordentlig fedtfinger på forsiden, for lighteren var fra køkkenskuffen og er sidst blevet brugt til at tænde et gasblus med, mens jeg lavede mad – så kan jeg lære det! Jeg tror jeg har nogle klistermærker i værkstedet som kan dække den, så det går nok.

Hvis ikke du kan finde sådan en blok som jeg har brugt, kan man også bruge en af de der indbunde notesbøger man kan købe i Tiger og Søstrene Grene. Jeg satte elastikken på så langt nede mod bunden af blokken for at holde sammen på papirene, men har opdaget at det stykke elastik der sidder på indersiden af blokken, kan bruges til af gemme bonner med, så næste gang vil jeg sidde elastikken lidt længere ind fra kanten, for at give bedre hold til dette.

blok WP_20150521_11_48_49_Pro 1

Husk at dette er en blok som kan snurres hele vejen rundt om ringene i toppen, så det du ser på billedet er indersiden at bagsiden – her med en opskrift på insektsæbe til at bekæmpe bladlus med.

OPDATERING:

De havde også klistermærker….

søsttrenegrene

, , , , ,

1 kommentar

Søstrene Grenes 1,99 +2,30 +3,49 +….= mange penge

Jeg har været en tur forbi Søstrene Grene, du ved, bare liige for at se om der skulle være noget spændende, hvilket der var….som om det kommer som en overraskelse!

Sjældent har jeg været i en butik, der i så lynende en fart kan flå pengene op af min lomme, fordi den koster jo kun 3,90 kr!

Her er så hvad jeg ikke kunne leve uden:

notesbog 29.90, lille æske 3,90, stor æske 5,90, fødselsdagslys 4,97, cigaretetui 8,80, ramme 12,60, gavepapir 5,48, blå balje 49,90, porcelænsæske 15,90.

Jeg købte mange fine ting, men de 2 ruller gavepapir har jeg en plan for: de er den perfekte bagrund for de indramningsprojekter jeg har liggende. Planen er at sætte en farverig baggrund til billedet i stedet for den sædvanlige hvide paspartout. (5,48 for en rulle)

En anden ting jeg vil fremhæve er det røde cigaretetui med babuskadukker på. Jeg har efterhånden en “sund” samling af plastikkort fra diverse forretninger, som alle tilbyder medlemskab med et dertilhørende plastikkort. Jeg har så mange at jeg er løbet tør for plads i en almindelig pung, men så fik jeg idéen med at bruge et metalcigaretetui til at have dem i. Man kan nemlig få dem i alverdens fine farver og billeder. Jeg har skåret en engangsklud i bundens facon og limen den fast med lidt dobbeltklæbende tape, for at æsken ikke rasler så meget når den ligger i tasken.

Man skal lade være at sætte sig på sin taske, hvis etuiet skal holde formen.

 

, , ,

4 kommentarer

indpakning

Jeg er færdig med at købe julegaver og nu er det tid til at få dem pakket fint ind. Jeg er så småt begyndt at med dem, som skal leveres inden juleaften. Jeg er stor fan af brunt papir, fordi det giver en perfekt baggrund til de festlige kulørte bånd. Det brune papir er genbrugt, så det bliver fint og krøllet, hvilket er meget praktisk, fordi gaverne skal transporteres og en superskarp indpakning desværre ikke altid, når helskindet frem. Faktisk er jeg helt holdt op med at købe indpakningspapir. Vi får så meget papir ind af døren at der er rigeligt at vælge imellem. Prøv f.eks. avispapir og røde silkebånd. I år har jeg valgt at lime nogle små farverige fugle af træ fra Søstrene Grene på manila mærkerne til at give det sidste pift og voila:

Det var min idé og her er nogle flere jeg har fundet i min søgen efter inspiration. Først er der bundet pynt på pakkerne. Jeg synes det er sjovt med et initial på modtageren istedet for et kort.

Men hvis man hellere vil have et kort er her en anderledes måde at fastgøre det på.

Her i nærbillede. Jeg synes at det hånddekorerede kort er supersødt, enkelt og en rigtig god idé.

, , , , , , , ,

Skriv en kommentar

på shoppetur i Søstrene Grene

Så er der endelig blevet tid til at ose i butikker og hvad bedre end Søstrene Grene, med deres fine nips. Billederne er ikke så gode for de er taget med mobiltelefonens kamera, men det er jo bedre end ingenting. Jeg synes disse paddehatte af glas er virkelig yndige og hvis det ikke var fordi dette er de sidste de havde og dermed de knap så pæne, havde jeg klart købt nogle.

Olielamper perfekte til at sprede hygge i opgangen.

Julepynten i år er primært hvid, hvilket jo går meget godt i spænd med al den sne vi efterhånden har fået. Keramik er også et stort materiale og selv der kan de kære søstre være med. De har 2 forskellige keramikkogler at vælge imellem.

Her er så hvad jeg endte med at købe: et hvidt resinrensdyr og en hvid keramik fyrfadsstage med huller som giver et pailletagtigt skær på væggen.

Alle ting er under en 50’er så der skulle nok kunne blive råd til lidt forkælelse.

, , , , , , ,

Skriv en kommentar