Posts Tagged rispapirslamper

en på lampen

Vi har passeret midsommer og dagene er begyndt at blive kortere og kortere, så det er på tide at støve lamperne af. Jeg har fundet et par idéer til at opdaterer de gamle lamper og den første er den allestedsnærværende Knappa fra IKEA. Jeg har selv hacket den med en ny ledning, men her er Calina gået mere omfangsrigt til værks og brugt indmaden til at bygge en bordlampe af ved at vende den på hovedet og lave nye “blade”.

Så vidt jeg kan se er de nye blade rektangler i forskelligt tapet. Bare husk sikkerheden! ingen brandbare materialer for tæt på pæren. Man kan købe brandhæmmende spray at sprøjte papir med, hvis man vil lave lampe skærme. Her er så det færdige resultat:

 

Jeg synes at det er blevet et supergodt resultat specielt fordi det røde papir giver et hyggeligt lys, som er varmere end hvis alle bladene havde været sorte.

Et andet super Knappa hack er dette:

Her er der “bare” lavet nye blade med de gamle som skabelon i en munter orange farvet plastic.

Fra Knappa til rispapirslamper. I et tidligere indlæg så du hvordan de grupperet bliver til et lille kunstværk, men hvis du så absolut hader synet af en rispapirslampe, så er den eneste mulighed kamouflage!

Affaldspapir klippet i lange spidser og klistret på lampen og du har et lille kunstværk. Så er det op til dig om den skal være hvide, fuldfarvet eller bare have et par farveklatter hist og pist.

, , , ,

4 kommentarer

barndommens gade

Der er ikke mange, som har overlevet 80’erne, der kan sige sig fri for at have boet med savsmuldstapet og rispapirslamper – altså før det blev forvist til skammens brudekiste. Rispapirslamperne har gjort et halvhjertet comeback, da man fandt ud af at de ikke nødvendigvis kun behøvede at være runde.

De har nu alligevel en vis kvalitet i flok som du kan se på billedet. Så vidt jeg kunne læse mig til, er de ikke sluttet til som lamper, men hænger i stedet som en smuk installation i et ellers tomt hjørne.

Det kunne være at man skulle til at overveje andre af 80’ernes ikoner? Koboltblå dukkede op i modebilledet for nogle år siden og jeg har en veninde som synes det er den smukkeste farve i verden, men jeg ved nu stadig ikke om jeg er helt nostalgisk nok til et hjem i med kromreoler.

Det er selvfølgelig her design rømmer sig og minder os om at alt i små doser godt kan være moderne sat i en anden kontekst end den de kommer af, som amagerhylder i pangfarver og rispapirslamper i stime.

, , ,

1 kommentar