Posts Tagged projekter

lidt godt fra nettet

confettiwall

 

Jeg fandt en fin lille samling nemme projekter, der kan muntre selv en trist væg i bedre sommerhumør.

 

goldpotatotryk

 

 

, , ,

1 kommentar

maleriet der ingen ende tog

I november sidste år begyndte jeg at male min stue. Det er en smuk støvet blå farve, men lidt mørk for et rum, der får så lidt lys. Derfor besluttede jeg mig for at lakere oven på farven, for at få lyset til at reflekteres og derved fordrive nogle af de mørke kroge.

Jeg maler stadig. Jeg er kommet langt, men et år til at male ét rum er ret lang tid…men jeg bliver vel færdig på et tidspunkt.

Det er måske fordi, at for mig er det idéerne, som driver værket. At finde den rigtige farve og finish var rigtig sjovt, men selve malerarbejdet knap så meget. Jeg tror en stor del af det er, at jeg ikke har kunne male lagene i hele omgange, men har skulle stoppe for at rykke rundt på hele stuen.

Her har jeg rykket sengen ud for at kunne komme til panelerne:

Et projekt, der har hængt over hovedet på mig de sidste 11 år: At strippe alt træværket for de sidste 75 års maling, der lige skulle sparkes lidt til for at få pæne linjer mellem væg og panel.

Sådan er det med de fleste ting her i huset: et projekt kan ikke afsluttes før et andet er på plads, der ikke kan gøres færdig før et tredje er af vejen – kan du se en skrue uden ende? Det er også derfor jeg har taget konsekvensen og forbudt nye projekter, før andre er færdige – undtagen træværket – det må sejle til møblementet er på plads.

For øvrigt så er trækassen, pladen og beslagene begyndelsen på den første sofa, jeg gik i gang med at bygge.

Og så en lille anmeldelse: Jeg var stærkt begejstret over Biltemas priser, men kvaliteten af deres malertape er lige til at lukke op og skide i. Jeg tapede til inden  jeg gik i seng – om morgenen var det meste af tapen drattet af igen. Superæv for dobbeltarbejde!

Jeg kan dog melde at paneler er strippet, og kanter er malet – sagaen forsætter.

, , , , , , , ,

Skriv en kommentar

en liste så lang

Det kan være farligt, når man sådan først begynder at skrive ned, hvor mange projekter, der er gang i, men jeg gjorde det alligevel:

Først en af de kedelige. Kassen om ventilationen i badeværelset er egentlig færdig, men mangler lige at blive spartlet, det sidste lag maling og at få renset maling af fliserne. Det er et af de projekter, som er trælse, fordi det ikke er noget, som er i stykker, men bare mangler finish.

Skænken mangler stadig det sidste lag maling og at få låger på. Bamsen som står ovenpå skænken skal males i regnbuepastelfarver og dukkelampen mangler at få tøj. Rotteburet skal males og have hjul på, så det ligner en “radio flyer.”

Så er der bunken af billeder som skal hænges op over skænken. 2 stole, der skal males.

Bogkassen er malet og mangler at blive hængt op på væggen. Dvd’er som arkiveres og en orkidé som skal op og hænge.

Jeg har udhulet en bog, som jeg vil lave en lampe af, der skal stå i bogkassen, når den er hængt op på væggen. Endnu en bog som skal udhules og bjælder, der skal blive til indmad i en julekugle til træet.

Jeg har været på storskraldstur og fundet 2 fine metallampeskærme. De skal vaskes, primes og males mintgrønne. Jeg har købt noget orange stofledning -TIP 3m for 50kr i Silvan! Det koster normalt fra 150 kr. og op.

Så er der også den stadigt voksende bunke af sytøj, som jeg skal i gennem. Du ser bla. en vinterfrakke, et betræk til sengen, sovemaske og strikketøj.

Det værste ved at lave denne illustrerede liste er, at jeg har fået øje på endnu flere projekter. Det er sjovt som ens hjem ser ganske anderledes ud gennem en kameralinse.

,

Skriv en kommentar