Posts Tagged platte

på loppemarked i den blå hal

Jeg brugte 3. søndag i advent i selskab med min veninde og et pakhus fuldt af gammelt ragelse….øh, jeg mener udsøgte antikviteter og gedignt genbrug. Der er åbent hver weekend, undtagen jule- og nytårsweekenden, fra 11-16. Der er både alt for dyre ting, forsøgt forklædt som som antikviteter, men der er også gode tilbud i mellem. Her er hvad jeg fandt:

Og selvfølgelig er der et par projekter imellem:

Bamselampen her fandt jeg på et bord med ting til en 10’er. Jeg synes egentlig mere at den ligner en mus, så jeg flytter ledningen op, så den kommer ud af numsen på figuren, i stedet for ud af bunden – og så måske nogle knurhår lavet i ståltråd, men nu må vi se. Der var mere på det billige bord:

Jeg har ikke helt fundet ud af, hvilke skærme disse bordlamper skal have og jeg har ikke rigtigt noget sted til dem, MEN 10 KR STYKKET – så skal man jo købe dem!

Jeg har tidligere skrevet om platter og der er bare et eller andet over den her: soldater med maskingeværer, pigtråd, tanks og undertrykte mennesker. Også så er den lige så gammel som jeg.

Jeg fandt også nogle labratoriekolber, som jeg har ledt efter, siden jeg fandt nogle på et loppemarked i sommers, så jeg kan lave en fin opstilling i stil med den jeg så på Antropologies hjemmeside.

Et lille stykke julepynt.

Den sidste 10 kr’s ting er lidt speciel. Jeg er vokset op i 80’erne og da jeg var lille viste de lørdag morgen en tegnefilm, som hed He-man. Som med så mange andre tegnefilm blev der også lavet actionfigurer af serien karakterer og He-man var også en af dem.

Men når man er en pige, så får man ikke actionfigurer og jeg måtte misundeligt sidde og skæve til drengene, når de legede med deres megaseje He-man, Skeletor, She-ra og Panthor og hvad de nu ellers hedder. Derfor kunne jeg ikke nære mig da jeg så “the most powerful man in the Universe” ligge og rode i en kasse og købte ham straks. Figuren er ikke just i fantastisk stand – og ærligt talt, hvad fa…..skal jeg med en actionfigur. Så planen er at spartle de huller han har i brystet og så forgylde ham med bladguld. Hans ene hånd er krummet, så jeg tænker at han skal hænge og pynte i bedste Kaj Bojesenabestil.

Jeg købte også en porcelænsfigur af en siddende bjørn, altså figuren ikke sælgeren. Den fik desværre et slag på turen hjem, så der blev slået nogle flis af det ene øre. Det er rigtig øv er det, men der er jo ikke rigtigt noget at gøre ved det.

Jeg fiksede det ved at superlime de flis, som havde en størrelse, der gjorde at jeg kunne håndtere dem og så sparlte med polyfilla.

Nu har øret formen, så næste skridt er at male bjørnen. Jeg tænker neonblå måske?

Halen består af en masse rum og så hallen med boder. Inde i det ene af rummene fandt jeg disse 2 billeder.

Pigen i boden ville have 60 kr for dem begge og jeg sagde ok. Jeg gav hende en 200 krseddel og hun gav mig 170 kr igen…jeg sagde ikke noget.

Herhjemme har jeg malet og lakeret rammen på det store billede af vejen. Jeg brugte noget af den farveprøve, jeg ikke valgte til væggen, for så står rammen lige lidt ud fra vægfarven.

I alt kom jeg af med 210 kr. Min veninde fandt også en julegave til mig:

En loddekolbe, ganske som skrevet på min ønskeseddel – og til en rund 20’er.

Jeg tænkte nu jeg er igang med at vise loppefund, så smider jeg også lige den her med. En osteklokke, jeg fandt i genbrugsforretningen på Søndre Fasanvej.

En osteklokke er et fint og billigt alternativ til de dyre franske klokker.

Jeg kan rigtigt godt lide de små dekorationer og med klokken henover er rengøringen supernem.

, , , , , , , ,

2 kommentarer

Kurt Ard eller hvordan en stille gåtur til til en mindre besættelse

Jeg hentede min kæreste fra arbejde og vi besluttede os for at slentre lidt rundt inde i byen. På vores vej rundt kom vi forbi en rodebutik med “alt skal væk” og “ophørsudsalg” så vi stak hovedet indenfor….og der var den. Lidt gemt væk bag en miniatureudgave af et sejlskib hang den på sit lille søm: En Bing og Grøndahl platte af kunstneren Kurt Ard.

Den har det mest fantastiske motiv af en mor, der sidder med armen om sin søn på hans sønderbombede værelse. En flodbølge af minder fra min barndom skyllede ind over mig, for hvor mange gange har det ikke været mig, som har siddet der, surmulende i rodet.

Og det er det han kan, ham Kurt. Han er en mester i ansigtsudtryk. De fleste kender ham måske fra drengen på Forskagrynæsken:

Men også forsider for Familie Journalen og en række amerikanske magasiner er det blevet til.

Jeg er vild med humoren, som gemmer sig i detaljerne som et blik eller at den tegnede dreng holder en æske med ham selv tegnet på. Kurt Ards streg sammenlignes med den amerikanske illustrator Norman Rockwell:

Ligheden er da også slående og begge har de illustreret forsider til det amerikanske blad the Evening Standard. Ligeledes blev de begge i deres samtid kritiseret for at være alt for kitsch ved at dyrke sentimental idyl med endimensionale og for tydelige pointer.

Da jeg kom hjem gik jeg i krig på nettet med at søge efter information og priser. Damen i butikken ville have 300 kr for platten og det synes jeg liiige var i overkanten for en ting, som holder til i kategorien “sjov,” men det meste jeg fandt havde samme priser, som platten i butikken. Til gengæld blev jeg klogere på platter.

Der er lavet 2 serier en i 1984, livets realiteter

unfair konkurrence

kunstens trange vej

Ikke lutter lagkage

en kedelig snue

og en serie i 1986, familieliv.

Korthajerne

godnatvise

Den fra butikken er fra familieliv og de var en hel del sværere at finde end platterne fra livets realiteter-serien og jeg fandt da også de 4 viste fra førstnævnte serie på E-bay.

Jeg vandt auktionen og idag ankom de med posten, så nu skal de bare hænges op!

, , , ,

4 kommentarer