Posts Tagged ompolstring

bedre sent end aldrig eller noget derhen ad

Jeg forsøgte mig lidt med Instagram sidste år til en tvungen opgave på min skole. Jeg var ikke overvældet, men eftersom det ikke rigtigt er til at komme uden om, så har jeg taget mig sammen og oprettet en konto. Jeg kan godt se, at når ikke jeg har så meget tid til at sætte mig ned med min computer og skrive her, så er det jo meget smart at kunne dele billeder af de ting jeg går og laver på instagram. Jeg er stadig lidt loren ved det hele, mest fordi at det er så hurtigt et medie og jeg ikke har min telefon superlimet til min hånd – det har jeg jo slet ikke tid til med alle de andre ting jeg skal bygge. Og ja, jeg har allerede fået kommentar på noget jeg lagde op at det jo var fra ugen før.

ugenibilleder

Her er så lidt fra mine eksperimenter udi at være et moderne menneske. Jeg ha gået og ledt efter en lænestol til at have stående ude i mit værksted. Sådan en dejlig stor en som jeg kan sidde og tage et hvil i mellem projekter, men skal jo huske at holde pause så ikke man brænder helt ud. Jeg fandt en fin lille øreklapstol på den blå avis. Den trængte til en kærlig hånd, da de bærende bånd i stolen var knækket både i sædet og i ryggen, men efter at have pillet en million hæfteklammer ud af stolen, nåede jeg endelig ind til trækonstruktionen og kunne starte forfra. Jeg har købt noget mørkegråt stof og malet de synlige dele orange og er næsten færdig med at polstre stolen – som der er flere billeder af på Instagram.

Jeg har også bygget en lysinstallation til Made makerfestival, som løb af stablen i Roskilde i sidste uge. Det er et klaver som lyser op, når man spiller på det. Jeg har optaget noget video af det, som lige skal redigeres, så den kan bruges på min hjemmeside, men mere om det en anden gang. For nu skampromoverer jeg mit instagramfeed, så jeg kan være lidt mere i live her på nettet – følg min på plokdesign, jeg har endda lagt link lige her i siden ————->

 

, , , , , ,

4 kommentarer

hov var det sne?

Efter aftensmaden gik jeg ud med skraldet og et enkelt lille, hvidt snefnug dalede ned og landede på min næse. Jeg ved godt at det stadig er februar, men de sidste dages solskin har vækket håb om snarligt forår.

Mens vi venter på at bøgen springer ud, har jeg fundet lidt inspiration til at hjælpe foråret på vej ind i dit hjem. Wallstickers har længe hjulpet dem af os, som ikke har modet til at tapesere på vej, så vi også kan have sjov med væge uden de dårlige nerver. Det nye er at lade dem sno sig rundt om hjørner og brede sig over flere flader.

Er du modig kan du polstre hele sofaen med blomster. Er det lige i overkanten kan man nøjes med at lade blomsterne springe ud på pyntepuderne.

Eller du kan opnå samme øjenåbnereffekt, ved at nøjes med at ompolstre sofapuderne. Det er en relativ nem løsning for en hurtig forvandling af din stue.

Du kan også slå et smut forbi blomsterhandleren og købe en buket til at sætte gang i foråret. Har du som mig ikke har de grønneste fingre, har jeg set de sødeste japanske kirsbærtrægrene i plastik rundt omkring i Tigerbutikker o.lign.

Alternativt kan du kigge dig omkrig i hjemmet efter nye idéer til vaser. Hvis du ikke har lyst til at ofre din ene gummistøvle, kan du sætte blomsterne i en lidt tung vase ned i støvlen, så den ikke vælter så nemt og du kan stadig holde tæerne tørre.Indtil solen vender tilbage, kan vi jo altid blomstre lidt derhjemme og hygge ved at gå i barndom. Hvornår har du måske sidst bygget en hule? Skal romantikken op ringe, så smid et par juletræskæder i mikset og find rødvinen frem.

, , , ,

Skriv en kommentar