Posts Tagged lynlåsfod

græsset er grønnere på sofaen

Så er projektet i gang! Nu har det fine grønne stof ligget længe nok OG jeg har fået fat i den lynlåsfod min symaskine manglede – hvilket kostede 2 ture mere til symaskineforretningen. Så weekenden er blevet brugt på at sy betræk til de 2 store rygpuder og så sy den ene betræk mindre, fordi det var for løst. Jeg vidste ikke at man skulle lave betrækket mindre end puden for det passer.

Det tog heldigvis ikke så længe, fordi jeg ikke skulle i nærheden af lynlåsen. En ting jeg har lært af alt syeriet er at jeg syr virkeligt grimt! Heldigvis ikke hvor man lægger mærke til det, men syningen ved lynlåsen er ikke just lige – hurra for matchende stof og tråd.

Nu vil den kloge nok indskyde:”hvorfor sy lynlås i, hvis du har så stort besvær med det?” Og se det har jeg faktisk en rigtig god grund til ikke at sy betrække som en kuvert, der er noget nemmere. De købte betræk jeg har til puderne, har alle haft denne løsning og de ligner lidt en størrelse 46 dame i et par størrelse 42 bukser, fordi puden presser sig ud mod åbningen. Ved at lukke den inde bag en lynlås bliver puden holdt pænt på plads og puden ender ikke med at se deform ud.

Sådan ser det ud for nu:

Puderne er godt hårde, så de er perfekte som ryghynder og så er de 70x70cm store så hele ryggen får støtte. Nu skal jeg så til at sy en tehætte til sengen, men det skal jeg lige lure lidt på hvordan jeg bedst gør det.

, , , , , , , , , , ,

5 kommentarer

da jeg fik gult kort af symaskinen

Jeg er i gang med at sy kamuflage til min seng, så folk tror det er en kamel….eller det slipper jeg jo nok ikke afsted med, men så en sofa i hvert fald. Jeg har købt stof og fik også endelig taget mig sammen til at få fundet symaskinen frem – ikke at den er gemt langt væk, det er mere at jeg ikke er synderligt glad for at sy uendelige meter af zigzag, hvilket ting til boligen altid lader til at kræve.

Symaskinen bor i den kasse den står på så den er lige ved hånden, når jeg ellers kan få den op af lommen. Kasserne er mine sofaborde med hjul under, som kan stables.

Da jeg efter 2 timer endelig havde fået klippet de 2 firkanter ud til ét pudebetræk, hvilket siger lidt om, at det ikke er lysten som driver værket, kunne jeg gå igang med at sy. Der blev zigget og zagget og syet og strøget, da det gik op for mig at jeg ikke har en lynlåsfod til min symaskine. Jeg købte den for 12 år siden i en Kvickly, så det er ikke prima kvali, men den virker stadig upåklageligt.

Nu er stoffet klar til at blive syet sammen, så snart jeg kan skaffe en lynlåsfod, hvilket ikke er lige så nemt som jeg troede.  Jeg var forbi 3 forskellige sybutikker og er stadig uden fod. Imorgen må jeg prøve en specialspecialbutik, når nu ikke de andre specialbutikker ikke var specielle nok.
Det var måske lidt ambitiøst at lave pudebetræk med lynlås, men jeg synes bare det giver et pænere resultat end kuvertmetoden.

, , , , , , , , ,

5 kommentarer