Posts Tagged lak

maleriet der ingen ende tog

I november sidste år begyndte jeg at male min stue. Det er en smuk støvet blå farve, men lidt mørk for et rum, der får så lidt lys. Derfor besluttede jeg mig for at lakere oven på farven, for at få lyset til at reflekteres og derved fordrive nogle af de mørke kroge.

Jeg maler stadig. Jeg er kommet langt, men et år til at male ét rum er ret lang tid…men jeg bliver vel færdig på et tidspunkt.

Det er måske fordi, at for mig er det idéerne, som driver værket. At finde den rigtige farve og finish var rigtig sjovt, men selve malerarbejdet knap så meget. Jeg tror en stor del af det er, at jeg ikke har kunne male lagene i hele omgange, men har skulle stoppe for at rykke rundt på hele stuen.

Her har jeg rykket sengen ud for at kunne komme til panelerne:

Et projekt, der har hængt over hovedet på mig de sidste 11 år: At strippe alt træværket for de sidste 75 års maling, der lige skulle sparkes lidt til for at få pæne linjer mellem væg og panel.

Sådan er det med de fleste ting her i huset: et projekt kan ikke afsluttes før et andet er på plads, der ikke kan gøres færdig før et tredje er af vejen – kan du se en skrue uden ende? Det er også derfor jeg har taget konsekvensen og forbudt nye projekter, før andre er færdige – undtagen træværket – det må sejle til møblementet er på plads.

For øvrigt så er trækassen, pladen og beslagene begyndelsen på den første sofa, jeg gik i gang med at bygge.

Og så en lille anmeldelse: Jeg var stærkt begejstret over Biltemas priser, men kvaliteten af deres malertape er lige til at lukke op og skide i. Jeg tapede til inden  jeg gik i seng – om morgenen var det meste af tapen drattet af igen. Superæv for dobbeltarbejde!

Jeg kan dog melde at paneler er strippet, og kanter er malet – sagaen forsætter.

, , , , , , , ,

Skriv en kommentar

ny vægfarve

Ovre på Apartment Theraphy har de gang i konkurrencen:“Room for color” og det har inspireret mig til at springe ud i det og male hele stuen i den der mørke, støvede gråblå som jeg har gået og savlet over i snart et år.

Nu har jeg så været en tur hos farvehandleren og købt en farveprøve. Farven er lidt mørk, men jeg har en plan: Lak i den højeste glans jeg kan få, så lyset reflekteres tilbage ind i rummet. Jeg har set det på billeder, så nu er det spændende hvordan det vil tage sig ud i virkeligheden.

Det er nok lidt nemmere at se det her, hvor jeg har ladet en lille firkant forblive ulakkeret, så jeg kunne tjekke hvor meget mørkere lakken gør farven og jeg tror at jeg skal prøve med én tone lysere for at farven bliver lidt mere støvet.

Jeg tror i hvert fald lige det får en dag mere, men skulle du have fået blod på tanden og have lyst til at dele dit smukke farvede rum, løber ATs konkurrence indtil d. 28. november.

, , ,

4 kommentarer