Posts Tagged klistervinyl

opbevaring til ting, der ikke bor nogle steder

Jeg fandt nogle store posterrør, som ville være perfekte til til et projekt, jeg har haft i tankerne. Jeg vil gerne lave noget opbevaring til de der ting vi alle har liggende rundt omkring, men som ikke rigtigt bor nogen steder. Som du kan se på billedet er de meget større end dem man normalt ser til plakater.

IMG1645

Jeg skar rørene ned til den størrelse jeg skulle bruge. Jeg ville gerne ende med 3 bøtter i forskellig højde og den højeste skulle helst ikke være højere end klistervinylens brede. Jeg kan afsløre at den højeste passer til sugerør. Når du skærer rørene til så husk at medregne lågenes højde, så ikke bøtten bliver for lille.

SONY DSC

Når du arbejder med klistervinyl er det nemmest at holde styr på den ved at arbejde på en plan flade, hvis du begynder at sidde med den og fifle kan du risikere at det strækker sig og så bliver resultatet ikke lige så fint.

Jeg fik lidt hjælp af min veninde til at holde styr på vinylen, så tak til den søde håndmodel.

SONY DSC

Ligsom da jeg lavede mine køkkenskuffer brugte jeg en hobbykniv til at trimme det overskydende vinyl af ved at lade kniven følge kanten af røret.

SONY DSCDet færdige produkt. Der vil selvfølgelig altid komme til at være en synlig samling, hvor klistervinylen mødes, specielt når du bruger vinyl med mønster på, men jeg synes ikke det er så synligt at jeg lægger mærke til det –  du kan se samlingen på den miderste bøtte på billedet. Klistervinylen er købt i Tiger, hvor de ofte har et fint udvalg til billige penge.

IMG1900

Er du bare så klar på klistervinylens fantastiliheder og mod på et lidt større projekt, har Ikea været i gang ovre på Livet Hemma og lavet et rigtigt fint bord.

1

, , , , , , ,

Skriv en kommentar

hov se der!

Når jeg oser i butikker er det ikke kun de udstillede varer, men også selve udstillingen jeg kigger på. Udstillinger i butikker laves som regel af uddannede dekoratører og jeg trækker gerne på deres professionelle kneb. Jeg har været en tur i Magasin og der var bid:

Det er det hvide mønster, der fangede mit øje. Det er måske lidt svært at se på billedet, men det er lavet med klistervinyl, ligesom det jeg brugte til mit skuffeprojekt i køkkenet.

Det smarte ved sådan noget er, at der på bagsiden er trykte tern til hjælp, når man skal skære figurer ud og så er sådan et geometrisk mønster jo ingen sag.

Jeg var også rundt om Menu’s stand og et produkt jeg har undret mig lidt over er deres nye lysestage pipe. Den er fin, men hvad gør man når ikke lige man ligger inde med et træ?

Det ved de snu dekoratører i Magasin:

De har hamret stagerne ned i en bog de har bundet ind i fint papir og så kan alle jo være med og det kan jeg jo godt lide – det er demokratisk design!

 

, , , , , , ,

1 kommentar