Posts Tagged klase af lys

hvad en dags arbejde kan blive til

Igår gav Casalicious os et super tip om Muutos lagersalg. Det var kun i dag ml. 11 og 15 så uh og afsted over stepperne det gik og lykkelig hjembragte jeg 3 gule E27 pendler designet af Mattias Ståhlbom. Til alt held kom vil lige forbi en åben Silvan, så jeg kunne proviantere de sidste småting, for jeg havde jo en plan med alle de fine lamper. Jeg har tidligere skrevet om klaser af lamper og det var målet for strabadserne. I mit indhak har jeg monteret en hylde og bygget kasser, så jeg har ekstra opbevaring, men det lavere loft og mangel på lys gør indhakket til et meget mørkt hjørne. En gardinstang og lidt reservedele fra værktøjskassen senere blev resultatet som følgende:

Og her et nærbillede. De finurlige dyr i rammnerne er kunstryk somjeg har købt på en tur til Berlin. De er lavet af en hollandsk kunstner, der hedder Johan Potma. Han har skabt et univers af det grimme og til tider grumme, men altid elskelige.

Hylden skal males og der skal føjes flere lamper til efterhånden som jeg falder over sjove eksemplarer, men for nu er jeg ganske tilfreds.

, , , , ,

4 kommentarer

en, to, mange

Som du kan læse i det foregående indlæg er mit hjem på kur og resultaterne er begyndt at vise sig. Jeg har en Knappa loftslampe fra IKEA, som jeg har hacket med en rød ledning. Jeg er rigtig glad for lampen, men jeg har efterhånden haft den i en del år og nu er jeg begyndt at kigge efter noget nyt og se engang en perfekt løsning: jeg kan beholde min lampe, men ved at hænge mange lamper tæt sammen, opnår jeg den fornyelse, jeg leder efter og ikke at forglemme superhygge med mere lys i en mørk tid.

Jeg lagde første gang mærke til ideen i en omtale af GO’SUSHI by USaok.dk og faldt pladask for det varme indtryk alle lamperne giver.

Alt efter hvilken stil man har, er det bare at vælge lamper, som passer ind. Her i moderne, minimalistisk look.

Der er flere muligheder for at arrangere lamperne. Man kan også hænge dem helt tæt, som lampen Cluster lights af Kathleen Hills.

Eller hvad med på linje og uden skærm

Man kan også vælge den alternative tilgang med tekopper som skærme set hos Domestic Construction.

Jeg har ikke helt luret, hvordan jeg skal komme omkring at få strøm i alle de ledninger, men det letter selvfølgelig situationen, hvis jeg blander det elektriske lys med fyrfadslanterner og det vil også give mulighed for hygge i overdrive, hvis jeg vælger kun at tænde fyrfadslysene en aften.

Så er der selvfølgelig også hybriden af fyrfadslanterner og lamper.

, , ,

1 kommentar