Posts Tagged elastikker

tips til en nemmere hverdag

Internettet er lidt ligesom et gennemsnitligt loppemarked. Fuldt af dårlige køb, men med små glimt af genialitet. Nogen gange falder man også over noget, man ikke lige stod og vidste, at man godt kunne bruge. Hjemmesiden Real Simple er et godt bud på det sidste. Jeg fandt den via en bannerreklame  og brugte lidt tid på at surfe rundt på siden. Jeg kiggede kun under menuen: “Home & Organizing,” da det var det eneste jeg synes så spændende ud, men der er også opskrifter, artikler om job og liv mm. En slags virtuel “Alt for damerne” så at sige. Her er mine æselører ved idéer, jeg synes var værd at gemme.

Første billede er en magnet fastgjort på indersiden af toiletskabet, så pincetten ikke bliver væk – taget i betragtning af jeg brugte 2 uger på at prøve at finde min negleklipper, gav op og købte en ny, for et par dage efter at finde den gamle, så er dette lige til højrebenet.

På en travl morgen kan et fladjern bruges til at rette et par rynker i skjorten, hvis tiden ikke er til at finde strygebræt og -jern frem, men husk lige at tørre det af så du ikke ender med hårprodukter på tøjet!

Bøjler med gummiindlæg til at sikre at tøjet ikke glider af bøjlerne er altid lidt dyrer end de almindelige. Ved at vikle en køkkenelastik om hver ende af bøjlen, kan du selv hacke dine bøjler for at opnå samme effekt OG elastikkens gummi burde også holde på bluser med vid halsudsklæring – jeg tester selvfølgelig og vender tilbage.

Det er egentligt ikke et tip jeg tror jeg får brug for, men det er så betænksomt at det tager jeg også lige med: elastikker om glasset hjælper små hænder holder bedre fast på kolde, våde glas.

Hovedtelefoner i tasken er en evig hovedpine at holde orden på, men rullet sammen og opbevaret i et gammelt kassettebåndscover og de skulle holde sig i ro.

Den her synes jeg er virkelig smart: sugerør om bunden af stilken på blomsterne for at forlænge dem, så buketten virker større og mere imponerende.

Og til sidst: popcorn som pakkemateriale er billigt og smart, men mest hvis man har en popcornmaskine, som kan poppe popcorn uden olie ellers skal du huske at pakke tingene ind i plastik, så olien ikke smitter af på det du vil sende.

Det er jo det rene mormors huskeråd, hvis så bare jeg kunne huske hvor jeg lagde de der elastikker…

, , , , , , , , , , , ,

4 kommentarer

eXtreme elastikker

Så tager vi lige en pause fra de sidste dages håndarbejdebonanza, og så alligevel. Det er endnu et tip til at gøre det selv, men et nemt og hurtigt et.

Billedet er fra en historie om engangstrætallerkener, men det er elastikkerne jeg synes er superfine. Jeg har ikke set at de kan købes, men bare roligt, jeg har gennemskuet dem for dig. Du skal bruge en bred eleatik og en saks eller en hobbykniv og noget at skære på.

Læg elastrikken sammen og klip den op på langs fra begge sider, men lad 1 cm være i midten, så elastikken har 1 cm samling 2 steder på elastikken.

Så er det bare at sætte den på det,  du gerne vil holde samlet. Husk at samlingen skal sættes midt på fladen for at kunne brede elastikken ud og at først skal du tage elastik fra den ene side og modsat den anden vej. Grunden til at elastikken skal være så tyk og bred så mulig er, at når du klipper i den, mister den noget af sin styrke og jeg nåede at få et par rap over fingrene, mens jeg eksperimenterede. Det er lidt svært at få et pænt og lige resultat med en saks, men det var lige hvad jeg havde ved hånden.Her er det færdige resultat. Jeg har brugt en af de store køkkenelastikker til at samle en stak kogebøger.

, , ,

4 kommentarer