Posts Tagged butik

Når tiden får vinger

Det er et år siden jeg sidst har skrevet et indlæg. Det føles ikke sådan, men det er det datoen siger på sidste indlæg, så det er jo nok rigtigt nok. Jeg har gennem de sidste 8 år kæmpet med tilbagevendende depressioner, hvilket også var katalysatoren for at starte bloggen. Det var noget jeg kunne, når nu jeg ikke kunne så meget andet.

Februar startede med 3 uger i sengen med lungebetændelse, som medførte at depressionen bankede på døren atter en gang – ÆV, nu gik det lige så godt eller…..næsten…….noget. For et år siden fik jeg min bachelor i møbeldesign, startede på at tage kørekort, jeg havde værksted i Valby og blev tilbudt job hos en snedker. 1. januar flyttede jeg ud af værkstedet, da vi ikke kunne blive enig om betingelserne i den nye lejekontrakt. Værkstedet står stadig pakket i kasser, men nu er det jo sådan at der ikke er noget som er så skidt at det ikke er godt for noget.

Jeg har købt et hus med 2 hektar land på Fyn.

Det er en sætning, som godt lige må stå lidt for sig selv, for det lidt vildt alligevel. Faktisk lad os lige tage den én gang til:

Jeg har købt et hus med 20.000 kvm jord til, hjemme på Fyn.

hus

 

Der er lys, luft og ikke mindst plads til alle mine idéer. Se de 3 vinduer til højre – Det er der jeg vil lave en butik, hvor jeg skal sælge de ting jeg laver. Der er også plads til et træværksted, polster/syværksted og en sprøjtekabine til at lave en flot finish på malede ting.

Og så er der al jorden…

Jeg har gennem det sidste år læst Internettet igen og igen for at lære om permakultur, skovhavebrug og grønne ting generelt. Se det er ingen hemmelighed, at jeg er ualmindelig doven, noget jeg gør en stor dyd ud af, fordi hvor dovenskab i al almindelighed kun har negative konnotationer, så overses den fantastiske evne dovne mennesker har, ved denne negligeren. De ser nemlig ingen grund til ikke, at finde det sted hvor gærdet er lavest.

Oversat: hvis der er en nemmere måde at gøre noget på, så kan du være sikker på den dovne nok skal finde den.

Det er naturligvis her yderst vigtigt at dovenskaben er kombineret med en sans for kvalitet, så tingene ikke ender i “There I fixed it” et Internetfænomen af yderst morsom karakter, så længe det ikke er i eget hus.

fixed_it_18

Næ, det skal gøres ordentligt, men som rehabiliteret plantemorder, har jeg dog aldrig haft så meget som en altankasse under administration, så hvad får mig til at tro at jeg så kan styre en hel mark?

I mit ønske om at få min egen lille grønne plet og hvad jeg skulle gøre med den, faldt jeg over permakultur:

“Permaculture is a philosophy of working with, rather than against nature; of protracted & thoughtful observation rather than protracted & thoughtless labour; of looking at plants & animals in all their functions, rather than treating any area as a single-product system.”
Bill Mollison

I 70’erne så australieren Bill Mollison, hvordan det intensiverede landbrug ødelagde naturen med en glubsk appetit for fossile råstoffer, så han formulerede en “ny” måde at arbejde med naturen, frem for mod den, som man gør i konventionelt landbrug, hvor man fjerner alt og erstatter det med én slags plante. Det forekommer ingen steder i naturen, så den går i gang med at fikse, hvad den ser som et katastrofeområde, ved at sende sine pionere ind og starte helingsprocessen. Pionerer som vi også kalder ukrudt

Når naturen bestemmer, vil den gerne have skov. På billedet kan du se hvordan det fungerer. Først blæser frø fra 1-årige planter (det er dem vi kalder ukrudt) ind over den bare jord. Det vokser hurtigt op og dør ned for at skabe kompost til jordforbedring, med tiden kommer så de flerårige planter til, så buske, små og til sidst store træer til en moden skov.

Derfor arbejder man i permakultur bla. med samme systemer som findes i en skov. Det hedder de 7 lag

7lag

Der er planter, som er rigtig glade for hinanden og nogle som ikke så godt kan lide at vokse ved siden af hinanden. Nogle skal have lidt hjælp som noget at kravle op ad, skygge eller ekstra blomster til at tiltrække insekter, der kan bestøve dem og det er sådan set det, det går ud på. Okay det er en lidt forsimplet gennemgang af det hele, men nu ved du lidt om grundlaget for min begejstring.

Se, noget som altid har irriteret mig ved “havekulten” og dens tilbedere er deres insisteren på lige linjer og den enorme tid og slid der sættes ind i kampen mod naturen. Alle mine havedrømme kan bedst vises sådan:

Vild, fuld af huler, gemmesteder og fred med fuglefløjt, flødeskum og hele moletjavsen. Samtidig så er idéen om at kunne smovse i jordbær og nye kartofler heller ikke helt tosset, så med sædvanlig nysgerrighed, gik jeg til makronerne og indtil videre så virker permakultur som et rimeligt fantastisk svar: Få det hele uden at luge – næsten.

Der skal selvfølgelig lidt arbejde til at etablere sådan en have og jeg har ikke det store budget til at gå amok i en planteskole med, så det bliver på samme måde, som jeg startede sidste sommer – hvis du har fulgt med på Instagram, så ved du, at der var jeg på rov for at finde spiselige planter til vores gårdhave. Det er jo det smukke ved naturen…og søde mennesker som gerne vil bytte med nye og spændende ting. Den ene rabarberplante, jeg troede havde overlevet flytningen, viste sig bare at være Georg Glad mellem sure rødder. Efter et år i jorden, er de kommet til fornuft og skyder nu lystigt, hvilket giver mig optimisme for min fremtid som gartner og så er det ellers bare at gå i gang:

mark

 

 

, , , , , , , , , ,

2 kommentarer

opfindsomme Berlin

Jeg er fuldstændigt og helt aldeles skudt i Berlin, hvilket også betyder mindst ét besøg om året- det seneste her i april.

Men en ting er følelsen, noget andet er at forklare andre, hvorfor jeg er så vild med byen. Det er jo ikke kun én ting, men en jumbogigastistisk pose af blandede bolsjer. Jeg har selvfølgelig taget en masse billeder, så jeg kan forklare:

Berlin er stor og kvarterene er vidt forskellige fra hinanden, så for at præcisere er min crush er dybt forankret i Fredrichain, Kreuzberg og Prenzlaurberg – faktisk det meste af det gamle øst. Her har byudviklerne ikke strøet om sig med glas- og stålmonstre i helt samme omfang som i vest og kvartererne har derfor fået lov at beholde den charme, år, brug og menneskeliv har givet dem.

Byens historie og ikke mindst østregimets slunkne økonomi, har givet fantasien plads til at lege med forhåndenværende materiel.

Som her hvor 2 øl- og brødkasser giver den franske altan ekstra plads.

I den imponerende store genbrugsbutik Humana, den tyske udgave af en røde kors, er trappen op til øverste etage – den med retro tøj – udsmykket med fine, farvestålende billeder, der ved nærmere eftersyn, overrasker i materialevalg. Kan du se hvad det er?

Et hint: du ser det hver eneste dag i bybilledet.

Det er de reklameplakater, som i ly af natten klæbes op på rækværker og elkasser rundt om i byen. Nogle af lagene er revet af for at fritlægge tidligere opklæbede plakater og giver dermed en farverig kollage fint indrammet.

En helt genial løsning jeg blev nødt til at dokumentere er denne boghandels udendørsudstilling.

Det er skuffer med lås, som skubbes ind under butikkens gulv om natten – det er altså VIRKELIGT smart!

Noget af det, som også er så tiltrækkende ved byen er alle de grønne pletter, der titter frem. Her en brolagt gade med blomstrende blommetræer.

Her en lommepark flankeret af butikker og barer på alle 4 sider.

Selv på altanerne blomstre det grønne – måske lidt alternativt med et birketræ på en altan, men som sagt, så er det her et sted, hvor fantasien har friere tøjler, end jeg er vant til. Jeg er nu stadig supernysgerrig efter at vide om træet står i en potte eller det bare har plantet sig selv. Altanen holder pokerfjæset og kortene tæt til kroppen.

Der hvor jeg har tullet rundt, er de fleste fortov er meget brede og har bede ud mod vejen. I et byforskønnelses – ikke -nyelses – projekt har borgere og myndigheder bygget bænke rundt om bedene, så alle kan sidde og hvile benene og nyde byen.

Det obligatoriske billede af fjernsynstårnet, der kan ses ligemeget hvor du befinder dig i byen.

Og så er der butikkerne…..

Her er det butikken “Schwesterherz,” en øjeblikkelig yndling med alle dens små dimser og fine papir.

Årh hold op! du ved du vil, for finere bliver det ikke – du kan endda få en kop kaffe, hvis du har brug for en pause. Prøv engang at hoppe tilbage til billedet af butikkens facade – den er helt nydelig og pæn selvfølgelig med en bænk for hyggens skyld, men ensartetheden er faktisk sjælden. Her har barens ejer lavet et skilt med tape.

Og her er facaden kunstfærdigt udsmykket med sirligt tegnede monkytonker, hiksere, boppere og andre fantasidyr.

Et nærbillede, så du bedre kan se.

Det kan faktisk til tider være svært at se om det er grafitti eller en butiksfacade, men mere om det en anden gang.

Sidst jeg var i Berlin boede jeg privat. Lejligheden lå i stueetagen, hvilket normalt ville give grund til bekymring, men det har de også fundet en løsning på: skoder – det var lidt sært at ligge i sin seng med åbne vinduer i en stuelejlighed i en storby, men også underligt betryggende og meget hyggeligt at kunne høre gademumlen. Her er et billede af sådan nogle basser.

Den sidste dag brugte jeg nogle timer med at sidde på en restaurant og kigge på mennesker, drikke te og ikke mindst spise deres fantastiske mad. Restauranten ligger rundt om hjørnet fra en lille biograf, Kino Intimes (som har den mest fantastiske væg med street art) og hedder Restaurant Intimes. Maden er tysk/tyrkisk uden at falde i turistklichéerne. Jeg fik mig en rød pebersuppe med brød.

Først synes jeg det så lidt kedeligt ud, men da jeg brækkede et stykke af brødet opdagede jeg at det var smurt med en hvidløg/tomatsauce, der smagte så fuglene sang og suppen gemte på små, salte fetatern der gav et lille spark til peberens røgede smag. Hvis ikke det havde mættet så godt, havde jeg bestilt en ekstra portion for mums! Jeg havde efterhånden tilbragt 5 timer ved mit lille bord, så jeg købte også en dessert for at få regningens total til at stige lidt, men den var lidt trist eller den var pandekager med is – hverken mere eller mindre. Men selv med dessert, suppe og 5 kopper te blev det ikke mere end 15 euro (ca. 111 kr.) Jeg kunne godt have købt noget mere eller dyrere, men jeg købte det jeg havde lyst  til. 5 timer? ja, jeg var helt shoppet ud og ville bare gerne sidde ned et sted med toilet. Jeg havde 20 euro tilbage og 7 timer til jeg skulle med bussen hjem, så jeg valgte at hygge mig med mig selv.

Det eneste jeg ærgre mig lidt over ikke at have købt var denne lampe:

Egentlig ikke spektakulær, men der er noget ved den måde glassene ligner en sky af sæbebobler, som er lidt fint. 70 euro ville manden i antikvitetsbiksen have for den, hvilket ikke er dyrt for så stor en lampe, men jeg kunne simpelthen ikke slæbe mere med alt det andet jeg også havde købt:

Dvd’erne er vist en meget god målestok for de andre tings størrelse, men hvem har ikke brug for en enorm badeand, et sartrosa toiletskab og en vandkande udformet som en snegl? Jeg kunne i hvert fald ikke leve uden, men med én rygsæk på slæb nåede jeg også grænsen, for den var allerede fyldt med klöse, saurkraut og andre tyske specialiteter fra en større tysk dagligvarerbutik.

Læg for øvrigt mærke til baggrunden. Det er mit malerprojekt der skrider fremad – omend en smule sløvt.

, , ,

1 kommentar

skal du til Malmø?

Så skal du klart forbi DesignTorget:

Jeg faldt helt i svime over deres fantastiske udvalg og butikkens indretning er også vanvittig lækker.Jeg elsker disse yellow submarine teæg.

Og denne lysestage. Jeg kunne ikke helt blive enig med mig selv, om jeg kunne lide den for dens enkle design eller fordi den er gul….under alle omstændigheder brugte jeg lang tid på at vende og dreje den.

Adressen er Södra Vallgatan 3, som er en sidegade til det hovedstrøg du følger nede fra banegården, så butikken er relativ ligetil at finde.

Jeg sluttede besøget af med en elgkebab med tyttebærsyltetøj og jeg vil sige at den er mere eksotisk end god, men nu har jeg da prøvet det.

, , ,

2 kommentarer

Contrast

En stor del af at indrette et hjem er at finde de butikker, hvor du bare MÅ købe noget. For mit vedkommende er en af yndlingene i toppen af listen Contrast, som ligger et stenkast fra Kgs. Nytorv, her i København. Jeg tror ikke, at det er lykkedes mig at gå ind i butikken, uden at komme ud med en pose i hånden. Deres mix af sjovt og finurligt køkkeninteriør med en tegneserieagtig tilgang udformning, rammer mig lige midt i min designæstetik.

Contrast er en rigtig god butik fordi de udover deres opfindsomme udvalg også har kvalificeret og søde ekspedienter, som ved hvad de taler om. Hmm måske er det årsagen til posen i hånden…hvor om alting er så har jeg aldrig gjort et fejlkøb i butikken og det alene, sender butikken ind i min top 10 med raketfart.

Jeg skrev jo at jeg aldrig går tomhændet derfra og du skal da heller ikke snydes for mit sidste køb:

Jeg har været på udkig efter en sæbedispenser, for jeg synes at flydende håndsæbe er mest praktisk og hygiejnisk, men de beholdere de kommer i er rærlige. Det er specielt “hovedet” af dispenseren, som jeg er utilfreds med og den del, som aldrig rigtig ændre udseende på de forskellige designs, men TADAAA….Jeg giver dig Birillo fra Alessi. Her har de fundet en måde at kamuflere min yndlingshadedel og lavet et fænomenalt design. Faktisk er jeg så glad for den jeg har stående på mit badeværelse, at jeg også har købt en til mit køkken.

, , , ,

1 kommentar