Posts Tagged bordben

skænk: en forvandling part 1

Jeg er superglad for mine bogkasser – de er praktiske, pæne og fleksible – men ikke rottesikrede, hvilket mine bøger får at føle, når de kravles og smages på af de kære kræ. Jeg har derfor gået og tænkt over, hvordan jeg kunne løse problemet og jeg er lidt genial, når jeg selv skal sige det!

Der er stort set ikke den væg i min lejlighed som bogkasserne ikke har været skruet op på, men på væggen bag deres nuværende placering sidder der en stikkontakt, som gør det umuligt at hænge dem op netop her. Den er praktisk placeret eftersom det er der, mit tvudstyr får sin strøm fra og derfor også nødvendig. Det giver dog lidt ledningsrod, som bogkasserne også skjuler, men bare ikke for rotterne, se bare her.

Så jeg har brug for at gemme bøgerne og ledningerne af vejen og det har jeg tænkt mig at gøre ved at bygge en kasse rundt om bogkasserne med låger til at skærme bøgerne af og plads bagtil til at gemme ledningerne (ja, jeg kunne jo også bare bygge en helt ny skænk, men når nu jeg skal forsøge at gøre det så billigt så muligt, så bruger jeg, hvad jeg har for hånden.)

Så her er hvad jeg har nået indtil videre:

Det sidste stykke tid har jeg været på jagt i storskrald og til at starte med fandt jeg de fine teakbordben, som jeg slæbte med hjem. Så var jeg så heldig at finde de gråmalede bordben i vores storskraldsrum sammen med en ditto stol. Det som fangede mig ved de grå ben og stol var udskæringerne.

Se min idé er nemlig at lave en “Sleipner”skænk, der ligesom Odins ottebenede hest, har en skov af ben i forskellige former, tilfældigt strøet hen under skænken.

Min far kom på besøg, så vi kunne hygge os med at bygge skænken. Det er sådan vi snakker sammen – med hammer og sav. Det er 2. besøg, for 1. gang var vi i Silvan for at købe mdfplader til at bygge siderne af, hvor vi samtidigt fik dem skåret til. Så har vi fræset spor til lågerne med en overfræser. 2 fortil til at skydelågerne kan gå forbi hinanden og 1 bagtil til en plade, som skal holde ledningerne  på plads. Den nye skænk er bygget bredere end bogkasserne for at gøre plads til sporene til låger og ca. 10 cm bagtil for at lave en lille rende, som ledningerne kan ligge i, men mere om den senere.

Vi savede de indsamlede bordben ned til ben af 20 cm og med skænkens længde, næsten 2 m, endte vi med 12 ben plus rester. Jeg havde tænkt at benene skulle skrues fast ved at skrue en skrue gennem toppen og ned i benet, men når nu far ved bedre, så vandt hans idé.

Ok vandt og vandt, der var ligesom ikke rigtig nogen konkurrence med den smarte løsning han havde med. Man kan nemlig få et gevind som bankes i med en hammer og så skrues bordbenet fast nedefra med en “skrue” som sidder fast i benet.

Først bruger man et hulbor til at lave en rille der hvor benet skal sidde, så gevindet kan forsænkes og bliver plant med pladen, ved at fjerne det ekstra træ med et stemmejern, så borer man hul helt igennem pladen og banker gevindet i.

Og så kan bordbenene skrues på, så det bliver så fint, så fint.

Benene er nu klar, så næste skridt er at få malet pladerne. Der er en hel del nemmere at komme ind i alle krogene, når man ikke skal male indvendige hjørner. Så her er hvor langt jeg er indtil videre med projekt “Sleipner.”

Jo mere jeg kigger på benene, des mere forelsket bliver jeg i mit projekt! Det skal nok blive rigtigt godt.

, , , , , ,

4 kommentarer

møbler af pindebrænde

Der sælges rundt regnet 1½ million juletræer om året i Danmark og som vi alle ved ryger de ikke just hjem til samlingen, men ender deres dage på lossepladsen. Det fandt britiske Fabian Cappello på at gøre noget ved. I London hentede han juletræer fra gadens skammekrog og gik i bedste Emil fra Lønnebergstil i gang med at snitte træerne til.

Resultatet er yderst rustikt og måske mere specielt end kønt, men der er et eller andet over den måde bordpladen i møblerne er konstureret. Jeg kan bedst lide det 1. bord med hylden, fordi det nærmest ligner et deformt dyr.Der er brugt en lidt anden tilgang til disse bordben og stumtjener. Her er træet drejet i form til et finurligt resultat.

Nogle gange ser jeg ting, hvor jeg ikke kan lade være med at tænke: “Selvfølgelig! Hvorfor har jeg ikke tænkt på det.” Reolerne er lavet af transportkasser og en træstamme, som er delt i kvarte. Designet er så enkelt og nemt at stykke sammen, at selv den fattigste studerende, kan få orden på sagerne. I deres rå form er de nok mest til planteskuret, men hvis kasserne blev malet hvide og grenene neon pink, så går de hen og bliver helt chicke.

Min absolut favorit  af alle disse snitterier, er klart disse bordben. Superenkle, poetiske i deres rå udtryk og til at betale – og det er jo hele tre ting på en gang.

Der er selvfølgelig også muligheden for at arbejde den modsatte vej. En eftermiddag foran fjensynet med en dolk i hånden og en affældig køkkenstol og resultatet er enestående. Karen Ryan er en britisk designer, der arbejder med stole og de forskellige udtryk, de kan skabe og stolen her, er en del af hendes projekt “Whittle,” som på godt dansk kan oversættes med “at snitte.” Idéen er at blotlægge den masseproducerede stols skønhed ved at fjerne dens ydre lag. Jeg synes det er en sjov tanke og mit indre barn sidder da også og jubler for at få lov til, at komme til med den fine, røde schweizerkniv uden spids, jeg ikke har kunne få mig selv til at kassere.

, , , , , , , ,

Skriv en kommentar