Archive for category køkken

om en bortkastet plantes liv og forfald

Dette er en ZZ plante eller Zamioculcas zamiifolia. Smuk stor og næsten umulig at slå ihjel. En plante lige efter mit hjerte.

zzplantbig

Hvis du synes at den ser bekendt ud, så er det fordi at det er jo sådan en jeg fandt i en skraldespand en sen nytårsaften

SONY DSC

Set i forhold til det første billede, så var den jo faktisk ikke i helt så ringe forfatning, som hvad jeg med skam må rapportere om dens nyelige forfald. Jeg tænkte, at sådan en plante, der forøvrigt kommer fra Afrika, må da elske sol og lys, så jeg satte den i min vindueskarm i køkkenet. Jeg har 3 vinduer i lejligheden, en med skygge, en med moderat sol og endelig en med skarp sol, hvilket også var den jeg valgte til min plante. Det med førte så dette:

zzplant stor

Jep, det er lykkedes mig næsten at udslette en stort set uudslettelig plante! Jeg har før skrevet om mine famøse brune fingre, der til dato kun har formået at holde, af en eller sær grund, live i orkidéer….meeen, men, men alt håb er ikke ude for hvis vi lige laver et close-up:

zzplant closeup kopi

Hov, hov det er da 2 – TO – nye nye skud! Indrømmet jeg har plantet planten om i en større potte for ca. en måned siden med nyindkøbt pottemuld for at sikre, at den fik et skud potteplantevitaminpille, men hjalp gjorde det og i et imponerede tempo. Jeg har efter sommerens vindueskarm solariegate, læst lidt op på, hvad jeg skulle stille op med planten eftersom noget i min nægtede at give op, måske på grund af vores historie med redningmission, der i sit eftermæle måske nok har vokset sig en smule mere heroisk i forglemmelsen tætte alkoholtåger. Redes skulle den havde jeg i hvert fald besluttet mig for!

Det går fremad, så nu kan det måske være at jeg skulle prøve at google hvad jeg skal stille op med den nyindkøbte kødædende plante, der trods kun en måned i mit hjem allerede er næsten helt sort – men hey jeg er kommet af med de der irriterende bananflue, der hærgede mit køkken, så helt skidt er det da ikke.

 

, , , , ,

Skriv en kommentar

Små tips til en lettere hverdag

Jeg får nyhedsbrev fra Samvirke og denne gang var der noget så genialt som tips og tricks til en lettere hverdag – sådan de der ting som er så små det ikke rigtigt et problem, men hvor forslagene får en til at tænke:”Det var jo lige godt smart, hvorfor har jeg ikke tænkt på det!”

TricksTilHjemmet19_1

Mine 2 favouriter er: at bruge toppen at posen med frosne grønsager til at lukke den med.

TricksTilHjemmet24_1

Og at bruge vandballoner som køleelementer, når man skal på tur. Der er flere tricks at hente hos Samvirke.

, , ,

1 kommentar

Hygge i køkkenet

Nogle gange skal man bare hygge og nyde at det er weekend.

Hav en dejlig lørdag.

 

, , , ,

Skriv en kommentar

det hemmelige tv

Bolius.dk fandt jeg dette geniale projekt som Finnur Joensen har sendt ind:

Finnur forklarer:

“Mit krav var, at mit tv skulle være så usynligt som muligt. Så hvorfor ikke placere det bagved stænkpladen over komfuret?

Køb en stænkplade af hærdet gennemsigtigt glas. Bagsiden sprayes med højglans, sort spraymaling. En firkant på størrelse med tv’et tildækkes således, at den ikke dækkes af sort maling. En 7″ fotoramme med indbygget digitalt tv og fjernstyring kan fås for ca 500 kr. 

Fronten fjernes således, at skærmen bliver fri og kan monteres direkte op imod stænkpladen. Gaffatape benyttes til at holde skærmen på plads. Lav et hul ind i den bagved liggende væg, så tv’et kan falde ind i væggen. Brug velcro bånd til at hæfte stænkpladen til væggen. Husk, modtageren til fjernstyringen skal være synlig igennem stænkpladen.

Når tv’et ikke bliver brugt, så viser det billeder. Det er også muligt at skifte over til den indbyggede digitale klokke. Klokken fremstår med store tal – perfekt timer til madlavning.

Uden at fjerne opmærksomheden fra madlavningen opdateres kokken med de seneste nyheder.”

Det er altså godt tænkt!

, ,

Skriv en kommentar

indsigt…. min tekop

Det har været en lidt trist uge, fordi mit lille kæledyr Alfons Åberg udåndede kl 7 torsdag morgen, efter kort tids sygdom. Jeg har stadig 2 små orkaner, som sprøjter rundt, men jeg kan klart mærke at der er et hul i hverdagen. Jeg savner at komme ind i stuen og så kom Alfons tussende over for liiige at blive klappet lidt, inden han skulle videre på opdagelse.

Må han hvile i fred.

Nå men videre til dagens indlæg, som handler om min tekop og også historien om hvordan den kom til at bo hos mig.

Her er min tekop:

Den er stor og grøn og tog meget lang tid at finde. Men for at starte fra begyndelsen: Da jeg flyttede til København var jeg 21, ung, frisk og naiv og fast besluttet på at nu skulle der lidt mere stil på drengen. Jeg havde som sådan alt, hvad jeg skulle bruge af køkkenting, men det var en yderst broget blanding af billige tilbud og ting, som jeg havde arvet fra andres køkkenskuffer – altså godt med logokrus og lignende – ganske som alle andre unge mennesker.

Jagten gik ind, men med et par krav til koppens form: Jeg drikker meeeget te, sådan 1 til 2 l om dagen, så der skulle kunne være godt med te i, så jeg kan nå min kvote.

Hanken skulle være stor og bred nok til, at jeg komfortabelt kunne holde på koppen. Jeg har stået med kopper, hvis hank nærmest skar sig ned i fingeren, fordi den var tynd og så lille, at jeg kun kunne få én finger i gennem og så har koppen tendens til, at ville snurre rundt om fingeren under vægten af teen og skal man nærmest koncentrere sig om at balancerer med koppen og det er jo ikke særligt afslappende, hvilket jo er idéen med at drikke sig en kop te.

Og så skulle koppen selvfølgelig være rar at drikke af og pæn og kigge på. Det blev til meget oseri inden jeg fandt den fine grønne kop hos Notre Dame i Nørregade. Den er lidt landlig rustik i udseendet, men det går lige, når nu den har så fine rene linjer – faktisk synes jeg lidt at det ligner en kop i en tegneserie. Jeg købte én til at starte med for at teste om den nu også gav den helt rigtige tedrikkeoplevelse og det gjorde den! Jeg smuttede forbi butikken et par dage senere, hvor de kun havde 2 kopper tilbage fordi modellen udgik af deres sortiment. I stedet havde de fået en kop som mindede om den, men som bare var lidt mere landkøkken og dermed absolut ikke mig.

Og det er derfor at jeg kun har 3 store, grønne tekopper. De 2 af dem har fået slået en flig af glasuren efter 10 års brug, men de holder bravt til at blive brugt, så meget som de gør.

Når nu jeg lægger så tanke og energi i koppen, så kan det jo ikke undre dig at jeg også tænker over théen. Jeg er på ingen måde en thésnob, men jeg kan bedst lide en mild thé uden for meget garvesyre og ikke for parfumeret, som meget frugtthé er. Lige når det kommer til thé, forkæler jeg mig selv og smutter en tur forbi Perch’s Thehandel og får blandet min egen blanding af 70% sort vanille og 30% sort orange. Det giver en fin og mild thé, som jeg elsker og klart vil anbefale. Når jeg bevæger uden for matriklen så er jeg kommet frem til english breakfast som regel er i thésortimentet og som noget nyt er der begyndt at dukke Lady Grey op som standard. Den er mildere og rundere i smagen end Earl Grey, som jeg synes godt kan have en lidt bitter eftersmag.

Hmm nu tror jeg det er tid til en kop thé…

, , ,

1 kommentar

et nemt fix til en kedelig stol

Det er vist på tide at holde en lille pause fra mit ellers yderst spændende “Sleipner” projekt….ok jeg har det nok som en nybagt mor, når det kommer til mit lille projekt, men det er jo også en boligblog, så hvis ikke her, hvor så?

Det er også et gør-det-selv projekt idag og ét jeg allerede har stolene til, men det må komme senere. Jeg har fundet en fin lille video fra youtuberen Style with a smile om at decoupére stole med kunstplakater.

Du må finde dig i at han er lidt fjollet, men instruktionen er rigtig god, så værsgo’

, , ,

Skriv en kommentar

en næsten gratis søndag

Se nu undrer du dig måske over hvad alle de marmeladeopskrifter laver på en boligblog?

Min idé med denne blog er at forholde mig til små hjem med små penge og store drømme, så alle kan være med og gratis mad er en del af den sfære. Plus det er da totalt overskudsagtigt at kunne byde på hjemmelavet marmelade, når tøserne kommer til brunch. Mit udgangspunkt for marmeladeproduktionen er, at det skal være så billigt så muligt og gerne billigere end det jeg kan købe i butikkerne. Bonus er så, at det i mine øjne, er en højere kvalitet end det billigste marmelade, man kan købe og at det også er meget rart at vide hvad jeg kommer i munden, sådan på en “kortere vej fra jord til bord”-måde.

Det kan selvfølgelig diskuteres, hvor mange penge jeg har sparet, når nu jeg har smidt 300 kr efter bogen “naturen spisekammer” af Anette Eckmann – syltebogen var en gave – og 100 kr efter en grensaks. Man kan alligevel købe en del marmelade for de 400 kr jeg allerede har brugt.

Et hurtigt kig i denne uges tilbudsaviser fortæller, at du kan få et glas marmelade fra Den Gamle Fabrik koster 15 kr. på tilbud og det er alligevel 26 glas marmelade, hvilket er liiige lidt mere end jeg kan nå at inhalere sådan over en vinters tid. Heldigt for dig tester jeg, hvilke opskrifter fra bøgerne, som er nemme at gå til og smager godt og ja, ja, hver sin smag, men alligevel! Det betyder, at du kan nøjes med at anskaffe dig en grensaks, hvis havtornen er noget du har lyst til at gå i gang med ellers klarer de altid forhåndenværende fingre jobbet helt fint til 0 kr. Faktisk har jeg, efter de sidst par uger, besluttet mig for, at det er brombær og mirabeller, som er hittet hos mig. Måske giver jeg rønnebærerne endnu end chance, men lige meget hvad, så er det alle frugter, som nemt kan pukkes.

Eller det vil sige: Nu husker du lige, at man har langærmet trøje og lange bukser på, hvis du nærmer dig et brombærkrat ellers kommer du til at se sådan her ud:

Runde pletter er myggestik, aflange er rifter!

Så står du med marmeladen og hvad så nu? Jeg har gemt glas efterhånden som de blev tømt i løbet af året, samt fundet ekstra ved glascontaineren. Her skal du dog lige overveje hvad din “idr”faktor er, for de lugter ikke altid af roser. Glassene kom med hjem og blev vasket, renset for etiketter, skoldet og desinficeret med Atamon inden marmeladen blev fyldt på, men så har de jo heller ikke kostet noget. Mine syltesøstre havde 2 andre tilgange til glassene. Den ene købte fine, rene og nye sylteglas i Føtex til en 20’er glasset, den anden købte små glas med asparges og champignon i Fakta til 6 kr stykket og brugte indholdet til aftensmad, så hun kunne få tømt glasset. Som du kan se er der lidt til enhver pengepung, selvom syltesæsonen er komme lidt bag på dig.

Så mig og mine gratis glas købte en “søndag” smsbillet 14 kr og kørte til Humlebæk. DSB har nemlig et nyt tilbud, hvor du 1. søndag i måneden kan køre med tog, bus og metro i hele hovedstadsområdet for 14 i 24 timer. Så selvom du bor midt i bilos i det indre København har du nu muligheden for at komme på græs og købe ind i naturens supermarked.

, , ,

1 kommentar