Når tiden får vinger

Det er et år siden jeg sidst har skrevet et indlæg. Det føles ikke sådan, men det er det datoen siger på sidste indlæg, så det er jo nok rigtigt nok. Jeg har gennem de sidste 8 år kæmpet med tilbagevendende depressioner, hvilket også var katalysatoren for at starte bloggen. Det var noget jeg kunne, når nu jeg ikke kunne så meget andet.

Februar startede med 3 uger i sengen med lungebetændelse, som medførte at depressionen bankede på døren atter en gang – ÆV, nu gik det lige så godt eller…..næsten…….noget. For et år siden fik jeg min bachelor i møbeldesign, startede på at tage kørekort, jeg havde værksted i Valby og blev tilbudt job hos en snedker. 1. januar flyttede jeg ud af værkstedet, da vi ikke kunne blive enig om betingelserne i den nye lejekontrakt. Værkstedet står stadig pakket i kasser, men nu er det jo sådan at der ikke er noget som er så skidt at det ikke er godt for noget.

Jeg har købt et hus med 2 hektar land på Fyn.

Det er en sætning, som godt lige må stå lidt for sig selv, for det lidt vildt alligevel. Faktisk lad os lige tage den én gang til:

Jeg har købt et hus med 20.000 kvm jord til, hjemme på Fyn.

hus

 

Der er lys, luft og ikke mindst plads til alle mine idéer. Se de 3 vinduer til højre – Det er der jeg vil lave en butik, hvor jeg skal sælge de ting jeg laver. Der er også plads til et træværksted, polster/syværksted og en sprøjtekabine til at lave en flot finish på malede ting.

Og så er der al jorden…

Jeg har gennem det sidste år læst Internettet igen og igen for at lære om permakultur, skovhavebrug og grønne ting generelt. Se det er ingen hemmelighed, at jeg er ualmindelig doven, noget jeg gør en stor dyd ud af, fordi hvor dovenskab i al almindelighed kun har negative konnotationer, så overses den fantastiske evne dovne mennesker har, ved denne negligeren. De ser nemlig ingen grund til ikke, at finde det sted hvor gærdet er lavest.

Oversat: hvis der er en nemmere måde at gøre noget på, så kan du være sikker på den dovne nok skal finde den.

Det er naturligvis her yderst vigtigt at dovenskaben er kombineret med en sans for kvalitet, så tingene ikke ender i “There I fixed it” et Internetfænomen af yderst morsom karakter, så længe det ikke er i eget hus.

fixed_it_18

Næ, det skal gøres ordentligt, men som rehabiliteret plantemorder, har jeg dog aldrig haft så meget som en altankasse under administration, så hvad får mig til at tro at jeg så kan styre en hel mark?

I mit ønske om at få min egen lille grønne plet og hvad jeg skulle gøre med den, faldt jeg over permakultur:

“Permaculture is a philosophy of working with, rather than against nature; of protracted & thoughtful observation rather than protracted & thoughtless labour; of looking at plants & animals in all their functions, rather than treating any area as a single-product system.”
Bill Mollison

I 70’erne så australieren Bill Mollison, hvordan det intensiverede landbrug ødelagde naturen med en glubsk appetit for fossile råstoffer, så han formulerede en “ny” måde at arbejde med naturen, frem for mod den, som man gør i konventionelt landbrug, hvor man fjerner alt og erstatter det med én slags plante. Det forekommer ingen steder i naturen, så den går i gang med at fikse, hvad den ser som et katastrofeområde, ved at sende sine pionere ind og starte helingsprocessen. Pionerer som vi også kalder ukrudt

Når naturen bestemmer, vil den gerne have skov. På billedet kan du se hvordan det fungerer. Først blæser frø fra 1-årige planter (det er dem vi kalder ukrudt) ind over den bare jord. Det vokser hurtigt op og dør ned for at skabe kompost til jordforbedring, med tiden kommer så de flerårige planter til, så buske, små og til sidst store træer til en moden skov.

Derfor arbejder man i permakultur bla. med samme systemer som findes i en skov. Det hedder de 7 lag

7lag

Der er planter, som er rigtig glade for hinanden og nogle som ikke så godt kan lide at vokse ved siden af hinanden. Nogle skal have lidt hjælp som noget at kravle op ad, skygge eller ekstra blomster til at tiltrække insekter, der kan bestøve dem og det er sådan set det, det går ud på. Okay det er en lidt forsimplet gennemgang af det hele, men nu ved du lidt om grundlaget for min begejstring.

Se, noget som altid har irriteret mig ved “havekulten” og dens tilbedere er deres insisteren på lige linjer og den enorme tid og slid der sættes ind i kampen mod naturen. Alle mine havedrømme kan bedst vises sådan:

Vild, fuld af huler, gemmesteder og fred med fuglefløjt, flødeskum og hele moletjavsen. Samtidig så er idéen om at kunne smovse i jordbær og nye kartofler heller ikke helt tosset, så med sædvanlig nysgerrighed, gik jeg til makronerne og indtil videre så virker permakultur som et rimeligt fantastisk svar: Få det hele uden at luge – næsten.

Der skal selvfølgelig lidt arbejde til at etablere sådan en have og jeg har ikke det store budget til at gå amok i en planteskole med, så det bliver på samme måde, som jeg startede sidste sommer – hvis du har fulgt med på Instagram, så ved du, at der var jeg på rov for at finde spiselige planter til vores gårdhave. Det er jo det smukke ved naturen…og søde mennesker som gerne vil bytte med nye og spændende ting. Den ene rabarberplante, jeg troede havde overlevet flytningen, viste sig bare at være Georg Glad mellem sure rødder. Efter et år i jorden, er de kommet til fornuft og skyder nu lystigt, hvilket giver mig optimisme for min fremtid som gartner og så er det ellers bare at gå i gang:

mark

 

 

, , , , , , , , , ,

  1. #1 by Karina Korsgaard on 26/06/2016 - 06:24

    Hej Ploefff

    jeg blev så glad da jeg så at der var et nyt indlæg fra din blog, jeg har fulgt den i flere år nu, og elsker dine indlæg.

    jeg blev dog rigtig ked af det på dine vegne da jeg læste at det var sygdom og depression der har stoppet aktiviteterne for en stund.
    – så kan jeg godt forstå at det ikke er bloggen der har første prioritet.

    tillykke med dit hus, håber du lægger adressen op på butikken, ikke for at jeg skal stalke dig, men for at kunne røre ved de ting du kreerer, den dimension har jeg ofte savnet i denne virtuelle verden, – og self, købe dem jeg synes om ;O)

    dit nye rum, haven/jorden/marken, glæder jeg mig også til at læse mere om, og så skal du vel også have et par høns ;O)
    – det er så hyggeligt, og de gør en stor del af arbejdet med ukrudt, gødning og kompostering, nårh ja, æggene, de er også værd at tage med.

    jeg håber alt godt for dig

    god sommer
    – Karina

  2. #2 by Christie on 27/06/2016 - 07:48

    Hej Ploeff

    Tillykke med dit nye hus og jord! Sikke en spændende udfordring! Jeg har som Karina også nydt dine lejlighedsvise blogindlæg gennem flere år med stor fornøjelse🙂 og ønsker dig det bedste i dine nye bestræbelser med at forene tanker og ideer i de nye omgivelser……Skønt med mange kvadratmeter at boltre sig på med et så kreativt sind!

    – rigtig god start – og sommer.

    – Christie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s