en boligvarehusanmeldelse, en service til folk med ekstra penge

Når det kommer til boligvarehuse, er jeg mest til Ikea. Primært fordi jeg kender deres sortiment og fantastiske serviceniveau, men da min veninde for noget tid siden ringede og spurgte, om jeg ikke havde lyst til en tur i Ilva, tænkte jeg: “hvorfor ikke – det skader jo ikke at prøve noget nyt engang i mellem.”

Hun havde fundet sig en lysekrone, som hun gerne ville købe og nu er det nu engang mest hyggeligt at foretage dagsrejser med rejseledsager. Dagsrejse, fordi den nærmeste Ilva ligger i Lyngby, en god gåtur fra stationen. Det er her jeg måske lige skal forklare: Når man som jeg bor København og ikke har nået børnefamiliefasen endnu, ligger chancen for at have erhvervet sig et kørekort endsige være i besiddelse af et køretøj i promiller ikke procent. Så det er ganske almindeligt at tage i Ikea med bus og man skal op i varekategorier som seng eller skab, før man overvejer ikke at tage det med tilbage i bussen. For at illustrere, så gav min mor mig en hånd med at slæbe, da jeg var ude og hente denne lille sag. Det er ren Kaj og Andrea rejsesang, men også hyggeligt nok, fordi man er nødt til at være 2 om turen.

Nå afsted mod Kongens Lyngby vi drog og jeg skal indrømme, at jeg var da lidt spændt på, hvad Ilva havde at byde på, men det var så også ca. det. Jeg har da kigget i Ilvakataloger og hvor der har været enkelte ting, som jeg har syntes var fine, så bekræftede mit besøg i den fysiske butik ganske godt min forudindtagede mening om deres design: at det ikke lige er noget for mig. Og det er jo netop sådan design skal være – noget man kan have en mening om, hvad end den er positiv eller negativ. Jeg skal nok også forsøge at præcisere min skuffelse, der ikke kun gik på butikkens designs.

Som beskrevet ovenfor, så er det at tage en tur i Ilva eller Ikea eller hvilket som helst andet større varehus, ikke noget man lige gør på vejen hjem fra arbejde. De ligger alle udenfor byen og pudsigt nok alle på obskure buslinjer, du som regel ikke har hørt om før rejseplanen foreslår dem. Var det et forkælet københavner jeg hørte? ja, det kan vi godt kalde mig, men det er jo blandt andet derfor har valgt at bo i København, hvor jeg ikke behøver planlægge efter at bussen kun kører hver 2. time og ikke efter kl. 23. Så når jeg forvilder mig væk fra steder, der kan nås med metroen, så skal jeg være mere end sikker på at der er noget at komme efter og det kræver engang i mellem rekognoscerende missioner som denne, for at kunne identificerer potentielle guldkorn uden for alfarvej.

Varehuset ligger 15 mins gang fra stationen, hvilket er en vigtig faktor for, hvor tunge ting man kan købe, da de jo skal slæbes tilbage til stationen og 15 min er ret lang tid, hvis armene føles som om, de er ved at falde af. Inde i varehuset, der er inddelt med én etage til boligudstillinger og én til dimser, ligesom man kender det fra Ikea.

Jeg kan ikke rigtigt forklare, hvad det er, men deres ting er ligesom ikke helt rigtige, såsom den vejrbidte træbordplade ikke er vejrbidt nok og deres gummiting ikke er gummi sådan på den rigtige måde. Hmm jeg sagde jo at det ikke var helt nemt at forklare. Jeg endte dog med at få lidt i kurven:

5 papæsker, 1 porcelænsnæsehorn, 1 glasflaske, som ligner at den er lavet af plastik og 12 lys i glas, hvor glassene er det tætteste jeg er kommet på at finde de whiskeytumblerglas, jeg gerne vil have. Æsker og glas var på tilbud til henholdsvis 25 og 19 kr. pr. stk. hvilket også var godt og vel de eneste tilbud der var at finde ud over bordet med ødelagte varer til nedsat pris.

Når du sådan ser det hele på billedet, kan du sikkert godt regne ud, at med en Ikeapose, så ville sådan en tur gå som en leg, men i Ilva mener de at, når først du har købt lortet, så er du på egen mark. Oppe ved kassen spurgte jeg om hvilke poser de havde. Turen var spontan, så jeg havde ikke ekstra poser med, men det fortrød jeg inderligt. Jeg havde valget mellem en almindelig indkøbspose til 2,50 kr a la den du kan købe i hvilken som helst dagligvarerbutik eller en plastiksæk der var lidt for smal, underligt lang og uden håndtag, men under ingen omstændigheder stor nok til mine indkøb. Og ja, jeg ved godt at procenten af indbyggere i Lyngby med bil, er noget højere end i København, men hvordan i alverden får de det så ud til bilen? Næ gi’ mig en blå Ikeapose og så skal du se løjer. Lettere skuffede traskede vi over til pakkebordet for at lægge en strategi. Der var de sædvanlige pakkeagregater:

Bølgepap, snor, tape og papir, der var sort på den ene side og smittede af. Noget jeg vitterligt gerne ville undgå skete på de fine, farvede papirsæsker, der ikke kan tørres af eller det hvide porcelænsnæsehornshovede, jeg lige havde købt.

Vi fik pakket glas og næsehorn ind i bølgepap, som så blev “tetriseret” i papæskerne, der blev stablet og pakket i bølgepap til en stor rektangel, med improviserede håndtag af gavebånd. Det var heldigvis koldt udenfor, så jeg havde tykke luffer på, ellers er jeg ikke sikker på at jeg var nået hjem med alle 10 fingre i behold.

På vejen tilbage mod stationen var det gået hen og blevet mørkt. Jeg nåede lige at kommentere til min veninde at “vi godt nok måtte have været derinde længe” før jeg blev afbrudt at kirkeklokken der slog 6 – 18.00! Ikea har åben til kl. 21 på hverdage, så jeg er ked af det, men Ilva du har tabt og næste tur, den går til Ikea, hvor jeg kan få kjöttbullar, plastik ting og poser at bære det hjem i!

, , , ,

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s