jeg drømmer om et nyt kontor

Og hvad jeg ønsker skal jeg få, for roommaten er allerede flyttet og kæresten flytter ind om en lille uge. Nu står vi så med et helt tomt rum og debatten var kort. I stedet for at bruge det store rum til soveværelse, lader vi sengen stå i stuen og indretter hvert sit kontor, hvor der er god plads til at han kan lave musik og jeg kan dimse (et godt og meget dækkende ord for at blogge/sy/tegne/bygge lamper m.m.) Denne inddeling tilgodeser også bedre vores meget forskellige dagsrytmer, så jeg har fundet værktøjet frem og er klar til kamp.

12 kvm klar til at blive fikset op: der skal spartles huller i vægge og loft, males vægge, lofter og gulv, men inden jeg kan komme i gang med at male skal underlaget være i orden: fejelister skal pilles af, så gulvet kan slibes og malingen på fodpanelerne skal fjernes.

Min lejlighed har ikke været elsket så højt, som den fortjener og de tidligere ejere har haft tendens til at springe over hvor gærdet er lavest. Gulvene var slebet, men ikke jævnt og der var lakpletter rundt omkring og så er der “hullerne,” hvor de ikke har kunne styre slibemaskinen og den har gravet sig ned i træet. På billedet er kan du se, hvordan er ser ud inde under fejelisterne.

En rest gulvtæppe blev det også til, inden jeg kunne finde maske og slibemaskine frem.

Fodpaneler: tjek. Gulv: næsten tjek – jeg har nået at slibe ca. halvdelen af gulvet 1. gang. Det skal først slibes med sandpapir med korn 60 og så 120, før det er klar til at male.

Men se hvor fint og så er det nu meget rart, at jeg kan se, hvor langt jeg er kommet.

Inden du kan nå at sige:”jamen det er da synd, at male sådant et pænt trægulv” så vil jeg komme dig i forkøbet, for jo, det er da pænt, men du skal ned på alle 4 og skrubbe med en gulvskrubbe, for at der bliver ordentligt rent. Mere besvær end jeg gider længere, så nu bliver det malet hvidt, hvilket vil gøre det nemmere at gøre rent og så skulle farven også gerne hjælpe med at give noget mere lys i rummet ved at reflektere lyset.

Og så er der selvfølgelig deadline på onsdag, hvor al maling skal være gennemtør: 6 dage endnu.

,

  1. #1 by click here on 01/07/2012 - 19:56

    This website was… how do you say it? Relevant!! Finally
    I have found something which helped me. Thanks!

  2. #2 by ploefff on 04/07/2012 - 19:25

    You’re welcome. That’s exactly why I do what I do. Thanks for reading.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s