10. december laver vi en bordskåner

Jeg var i Aldi og lige der, i kurven med slagtilbud, lå en pakke bordskånere i presset kork og smilede til mig. De var billige og jeg har et projekt, jeg gerne ville lave med sådan nogle.

Kork, der er presset? Ja, kork er barken på et træ og derfor kan man ikke rigtig skære plader af det, da det jo bugter for at sno sig om træet. I stedet hakker man det i stykker, så korken kan presses til fine lige plader, som bruges til bordskånere og fliser og hvad man nu ellers lige kan finde på. På billedet til højre kan du se forskellen på det pressede kork og en “solid” korkprop, hvilket faktisk er noget af det eneste, man kan lave direkte af barken, uden at skulle raffinere den.

Nå, men videre med projektet: Tag et stykke papir og tegn omridset af bordskåneren op. Tegn derefter dit motiv inden for din afmærkning, klip den ud og pas den til, så skabelonen ikke er større end materialet-  nu er du klar til næste trin.

Nu skal du tegne motivet op på bordskåneren, efter den skabelon du lige har lavet. Gentag processen på samtlige bordskånere.

Så saver du dit motiv ud med en nedstryger. Det er vigtigt at saven har små, fine tænder, så de ikke flænser korken i en million småstykker, når du saver. Problemet med en nedstryger er, at stangen er tykkere end savklingen og derfor kan du ikke save længere end til stangen rammer materialet. Derfor kan du save indtil stangen rammer på og så save ind, så  det tilovers blevne stykke saves væk, som på billedet nederst til venstre. Når du har savet alle motiverne ud, kan du vælge at stoppe, alt efter hvilket look, du synes bordskåneren skal have.

Jeg valgte at pudse kanten med sandpapir korn 120. På det første billede kan du se forskellen på en slebet og uslebet kant. Jeg sleb kanterne og rundede der efter hjørnerne, så toasten bliver mere tegneserieagtig at se på, men du kan også vælge at slibe kanten helt skarp, alt efter smag og behag.

Nu er dit brød klar til at komme i kurven, nej pjat, jeg mener dine bordskånere klar til at blive pakket ind.

Hvis du stadig har mod, kan du lave et tandaftryk i toasten. Jeg synes det giver lige et ekstra pift til bordskånerne, at det ligner, der lige har været et sultent væsen forbi. Tegn en kvart cirkel og tegn så små cirkler på linjen, helt tæt ved siden af hinanden, i hjørnet af toasten – eller stik bordskåneren i munden og bid ned, så dine egne tænder efterlader et mærke, du kan skære efter. Nu skærer du lige så forsigtigt tandsættet ud med en hobbykniv – og pas så på pølserne, så du ikke også skal have plaster på! Rul sandpapirert om en blyant eller strikkepind eller hvad der nu passer i størrelsen og puds tandmærket glat.

Jeg pudsede kanten lige, så tandmærket så “friskt” ud, i stedet for at runde kanterne, som jeg gjorde toasten rundt.

Voila! Toastbordskånere pakket og klar, til at blive lagt under juletræet.

Mange tak til mor for lån af stand-inhænder, når jeg havde brug for at illustrere noget, der krævede 2. Jeg kunne ikke have gjort det uden din hjælp.

, , , , ,

  1. #1 by Jamie says dream on 17/12/2011 - 18:12

    Tänk om någon kunde göra såna till mig i julklapp! Jag är dålig på att såga…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s