jeg vil ha’ badekar, jeg vil ha’ badekar!…. og sauna

Karius og Baktus vil have wienerbrød, men det kan de have for sig selv, hvis bare jeg kan få et badekar. Jeg har målt og tænkte og målt og tænkt, men lige meget hvad, så er konklusionen: uden en gennemgribende renovation, hvor jeg murer et badekar op, så kommer jeg ikke til at få et badekar ind på mit 2 kvm store badeværelse, der for øvrigt kun har et par år på bagen og derfor er aldeles hul i hovedet at overveje.

Men, men jeg VIL HA’ BADEKAR!!!! Jeg mener se lige…..

Eller hvad med det her….

Det er ikke idéer som mangler, når det kommer til design, hvad med et “Arne”kar fra italienske Rapsel, der er mere end en smule inspireret af Arne Jacobsens Ægget.

En mere krøllet udgave som her:

Eller hvis det skal være helt vanvittigt, så er der den her:

Jo, jo den er god nok, det er et badekar og den Versacestil er naturligvis en italiener, Massimiliano Della Monaca, som står bag.

Koreanerne kan også være med, men selvfølgelig ikke uden elektronik.

Skørt og vildt giver altid et godt grin, men det, jeg er kommet frem til er, at det er karrene med rygstøtte, som virker mest afslappende – lidt ligesom lave sofaer ser pænere end de er gode at sidde i.

En anden ting med standard badekar er, når man ligger der og slapper af, så har man valget om knæene eller overkroppen skal være under vand. Et problem som kan løses med et siddebadekar, hvor hele kroppen er under vand. Vi har dem herhjemme, men de er mest kendt i Japan, hvor de hedder ofuro og er en del af deres oldgamle spatradition. Humlen i dem er at sidde helt dækket af vand og på den måde opnå et afslappet sind efter en hård dag, se det giver jo god mening for mig, da et siddekar ikke optager helt så meget gulvplads, som et liggekar.

Inden for siddekar er der også lidt at vælge imellem, som her hvor det er bygget ind i en niché:

Eller her hvor det stadig er indmuret, men fritsående:

Jeg kan specielt godt lidt det her som er monteret på undersiden af kanten, så der er god plads til stearinlys og drikkevarer – for lad os nu være ærlige – det er jo ikke for at få øjne om morgenen, at jeg vil kunne sænke mit legeme ned i det varme vand!

Et lidt sjovt et er dette 70’er kar i ægte retrorød.

Se jeg har jo opgivet idéen om et badekar i badeværelset, selvom et siddekar ville være et godt bud, pladsen taget i betragtning, men nej, jeg har noget helt andet i tankerne. Var det noget med er kontor/spa? Et siddekar kunne uden problem bruges som base for et arbejdsbord. Jeg har fundet et par eksempler på folk, som har forsøgt sig med siddekar uden for vådrum.

Første eksempel har brugt et standard købesiddekar og bygget et stativ med trapper, så karret får en nedsænket effekt. Projektet ser lidt ufærdigt ud, men forestil dig det med highgloss hvid finish der hvor der er krydsfinér og manglende sidepaneler. Jeg tror, at denne løsning ville fylde lidt for meget i forhold til det jeg har i tankerne, men det ville jo give mig de trapper jeg sådan sukker efter.

Her er lavet en form til at støbe et kar i glasfiber. Jeg havde et siddekar i min første lejlighed og det var fantastisk, det eneste minus var når jeg skulle træde op i karret, så føltes det som om bunden gav sig og det var ikke så betryggende. Ikke at der skete noget, men det er bare ikke den følelse man skal starte sit afslappende bad med. Ustabiliteten har noget at gøre med den måde benene og bunden er konstrueret, så det er måske ikke helt tosset at støbe karret selv, når alt kommer til alt.

Jeg er klart til cementmodellen nedenfor. Den er virkelig sej, den føles garanteret ikke ustabil. Se flere billeder her.

For at vende tilbage til idéen om karret som bordben, så er det måske nemmere at forestille sig med dette kar:

Eller dette, som dog er i traditionelle mål.

Når man har sagt A. så kan man lige så godt også sige B. Hvilket i dette tilfælde betyder sauna – uuuhh at komme hjem en kold vinterdag og hoppe i sauna, indtil man er helt varmet i gennem. Det lyder ikke dårligt, hvis du spørger mig.

“Men er det ikke herrebesværligt at installere en sauna og hvad med brandfare fra saunaoven?”

Der er kommet en ny type sauna på markedet, der varmer med infrarødt lys. Det betyder at det kun er din krop som bliver varm og ikke kabinen, som du sikkert kender det fra brændte baller i svømmehallen. Kort fortalt er det en trækasse med lamper og et stik som stikkes i stikkontakten og se så er det jo straks lidt nemmere at være med.

Sådan ser sådan en fætter ud. De sorte paneler inde i boksen er keramiske plader som reflektere det infrarøde lys så du stråles fra alle sider:

Når nu træet ikke bliver varmt, burde det være muligt at male ydersiden og jeg synes en sauna, som den set nedenfor kunne være lidt fantastisk, hvis den blev malet som et lille norsk fjeldhytte og fik lidt græs på taget.

Eller lidt mere rustikt som her:

Personligt er det denne sauna, som falder mest i min smag, fordi den har mindst muligt detajler:

“Jamen, hvor skal jeg dog gøre af den?” spørger du. Saunaerne jeg har vist har alle et grundareal på mellem 1 og 1½ kvm, altså ikke mere en et lille klædeskab. Prisen til gengæld er lidt noget andet, den starter fra ca. 7000 og op, så det er ikke noget jeg lige farer ud og køber, der skal lige spares lidt først.

Til sidst vil jeg forlade dig med dette fantastiske skabsbadekar designet af Anna van der Lei.

, , , , , ,

  1. #1 by noerrebro on 08/11/2011 - 08:55

    Stemmer på det røde retro-badekar. Hvor er det fedt! Måske lidt for lille🙂
    Eller Rapsels kar. Det er smukt og blødt – lige hvad jeg har brug for om morgenen. Har faktisk slet intet bad pt, så man har vel lov til at drømme lidt🙂 (sniger det lige ind på min ønskeliste!)

  2. #2 by ploefff on 08/11/2011 - 11:56

    så er dagens indlæg liige noget for dig😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s