det store Berlin indlæg

Så er jeg endelig kommet omkring at få ordnet billederne fra min tur til yndlingsbyen Berlin.

Berlin er klart favoritdestinationen, når ferien står for døren blandt andet på grund af den fantastiske streetart, man kan finde rundt omkring i byen. Og repræsenteret i alle dens genre:

Stencils

En stencil laves ved at skære mønstre ud i tykt papir og så spraymale de forskellige lag på en væg. Her er stencilen lavet med 2 lag, hvilket er mest almindeligt, da det jo sådan set er ulovligt og derfor helst skal på lidt tjept.

Paste-ups

Paste-ups er mere detaljeret, fordi kunstneren kan sidde i ro og fred derhjemme og male løs på papiret og så tage ud og klistre billederne op med det foretrukne og yderst billige, hjemmelavede melklister. Denne form for streetart foretrækkes af mange kunstnere, fordi det at klistre noget op ikke straffes lige så hårdt i tilfælde af du bliver opdaget af ordensmagten, som kunst med spraymaling.

Stickers

Klistermærker er små og hurtige kunstværker at snige op på mure rundt omkring i byen og er også den form for streetart de fleste starter ud med.

Roll-ups

Når først du har fået blod på tanden er roll-ups det ultimative endemål. Disse enorme kunstværker laves ved at ligge på maven med en lang malerrulle oppe på taget og male motivet på hovedet. Meget imponerende, hvis du spørger mig!

Som en del af min fødselsdagsgave tog vi en alternativ tur af Berlin. Det er en gåtur rundt i Mitte, Kreutzberg og Friedrichshain med fokus på gadekunst og det mindre polerede Berlin. Turen tager 3,5 time, så gode sko, væske og en billet til den offentlige transport er en nødvendighed. Turen annonceres som gratis, men det er kutyme at give guiden mellem 10 og 15 euro i drikkepenge, eftersom det er den måde guiden tjener sine penge på.
Fordelen ved en guidet tur af kunstværkerne er at man får lidt historie med, som om alle de måder Lucy forsøger at tage livet af sin kat:

Hængt eller vasket, kunstneren er yderst fantasifuld.

De mest imponerende værker er af kunstneren El Bocho, som laver smukke paste-ups i menneskestørrelse (og som også er geniet bag Lucy universet).

Min personlige favorit er denne mærkelige lille mand med det overvældende grin:

På turen kom vi forbi Hackesche höfe, der er den sidste og fredede rest tilbage af, hvordan området så ud, da David Bowie og Iggy Pop slog sine folder i Berlin i 70’erne. Grungy, smadret og fuld af kreative mennesker.

Generelt var det et af de store emner på vores tur: Den byfornyelse Berlin undergår og hvordan det klemmer de unge og kreative ud af byen. Der sker desværre det samme i Berlin, som har plaget København de sidste mange år: ud med det gamle og ind med store dyre glasfacader, som de færreste har råd til. Friedrichshain er det kvater, hvor punkerne holder til i de besatte huse, men også det kvarter, hvor entrepenører står på spring for at bygge hoteller og andre turistede ting. Det komiske er, at det er punkerne og deres kreativitet, der trækker turisterne til og når så entrepenørene rykker ind med dyre lejligheder og sparker punkerne ud forsvinder det, som tiltrak turisterne til at starte med og området dør ud, på samme måde som området omkring Hackescher Markt med dyre restauranter og polerede facader.

For mig er der 2 ting jeg gider, når jeg rejser: Det ene er at jagte lokal design og kunst. Den guidede tur tog os også forbi kunsthuset Tacheles, hvor jeg købte mig et fint billede lavet af en japansk kunster. Der var noget ved de skrigende neonpink hoveder, jeg bare ikke kunne stå for. Det øverste billede med bikubehovedet er et kunsttryk af Mateo og det gamle fotografi, fandt jeg i en genbrugsbutik.

Det er ikke ferie før den afslappede stemning har lagt sig og det er der intet der opfylder, som et par aftener tilbragt på Kreutzberg, som udover at lægge navn til en bydel også er et lille “bjerg” smak midt i byen med den skønneste natur du kan forestille dig.

Solnedgang over Berlin set fra toppen af Kreutzberg, kan du mærke hvordan freden sænker sig?

Som i alle storbyer er smuk arkitektur at finde alle steder, som her en nedgang til undergrundsbanen. Jeg er helt forelsket i flisernes mintgrønne farve.

Et obligatorisk stop for mig er Butlers, som er serviet-, tallerken- og indretningstingeltangel galore. Der er meget skrald, men også altid et godt fund.

Her har de lavet en lille brullypsopstilling, som er ret genial. “Kagen” er lavet af små gaveposer, der er samlet i cirkler så de ligner kagens forskellige lag. En idé som bestemt er værd at stjæle.


På Simon-Dach-Strasse ligger den lille russisk bar Primitiv, der er indrettet i typisk rodet og tilfældig berlinerstil og som serverer den mest fantastisk ostekage, bestemt et besøg værd.

På vores færd rundt i byen kom vi forbi dette vindue, som har løst problemet med nysgerrige fodgængere rigtigt godt:

Ved at sætte så opsigtsvækkende ting, som her flasker fyldt med farvet vand, lægger man slet ikke mærke til hvad der foregår inde bag ruderne, fordi farverne er nok i sig selv.
Jeg skrev jo at der var 2 ting, som jeg gider lave, når jeg rejser og det andet er at spise mig igennem landets gastronomiske tilbud. Fordelen ved tysk mad er, at det ikke ligger så langt fra det danske landkøkken jeg er vokset op med og også har en stor kærlighed til. Min veninde som jeg rejste med er ikke det store kulinariske geni, men arme riddere laver hun som ingen anden, så det havde jeg bestilt til morgenmad på min fødselsdag.

Og ingen tur til Tyskland uden en döner! En dürum er ok, men kan på ingen måde måle sig med en döner. Forskellen er at hvor en dürum er en lidt slatten pandekage med dressing, iceberg, lidt tomeat og agurk, er en döner lavet i det kvarte at et sesamtoppet rundbrød og og udover det obligatoriske danske fyld også stoppet til randen med frisk, fintsnittet rødkål og en urtedressing, som bare er fantastisk. Den bedste måde at beskrive dressingen er, at den er  cremefraiche dressing plus! Jeg nåede først at få et billede at vidunderet, da min veninde var halvt igennem den, hvilket siger lidt den imponerende størrelse sådan en krabat har og så koster den sølle 3 euro.

Ingen rejse uden shopping og her er hvad jeg tilranede mig i diverse boligafdelinger. En opvaskebørste i træ fra supermarkedet Kaiser’s, en sparebøsse købt i genbrugsbutikken Humana ved Alexanderplatz og sidst, men bestemt ikke mindst, en lysende orange toaster købt i elektronikkæden Saturn. Aldrig har jeg toastet helt så meget, som jeg gør nu.

, , , , , , , , , , , , , , ,

  1. jeg plejede at hade søndag « stuen tv.
  2. jeg plejede at hade søndag « stuen tv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s