flere, fine gulve

Mens jeg går og pønser på, hvordan i alverden jeg skal kunne komme til at male mit gulv med alle de ting, der står på det – og nej, at male rundt om dem er vist ikke en løsning, jeg ville blive helt tilfreds med – kan vi jo kigge lidt på andres resultater.

Det er egentligt meget simpelt, men en utrolig effiktiv rumdeler, sådan som gulvet er malet med sine 2 farver. Det giver en fornemmelse af en usynlig væg mellem de 2 sider af rummet, godt hjulpet på vej af den gennemførte farveholdning i resten af indretningen.

Er du ikke til gulvtæpper, men synes at ensfarvede gulve er en tand for triste, kan du vælge at tilsætte lidt mønster, som Kim Rosen har gjort. Hun har brugt en stencil på samme måde, som du ville gøre på væggen og med den opbygget det cirkulære mønster

Vil du gerne beholde kig til det rå træ, kan du nøjes med mønsteret. Da jeg så billedet kom jeg sådan til at tænke på lysindfaldet på farmors stuegulv fra hendes blondegardiner.

Mere organiseret og mindre skrækindjagende er det, kun at male en del af gulvet som et tæppe, til at afgrænse spisepladsen. Her er det et betongulv, som er givet liv med en pensel.

Og så er der kongen over dem alle: sildebensparketten. Jeg elsker det mønster og dånede lidt over, hvor flot lyset spiller i træet. Man får fornemmelsen af, at gulvet er lagt i to forskellige træsorter.

3D mønsteret, som vi kender så godt fra Ferm Livings smukke plaid, kan også fås at gås på og er med sin geometriske opbygning relativt nemt at male eller man kan spare lidt af arbejdet og lægge fliser som disse victorianske cement fliser med motivet allerede trykt på. På side 28 og 32 i dette katalog kan du se og bestille, hvis du også savlet i lårtykke stråler.

Eller du kan gå all-in og lade vægge, gulv og loft smelte sammen i en farveeksplosion som her eller en mindre omfattende version, hvor mønsteret “kun” kysser gulvet nogle steder.

Føler du dig lidt skræmt af så omfattende projekt, eller er midlertidigt forhindret i at komme igang, ligesom jeg, er et tæppe en god løsning og møsteret kan du opnå med en hobbykniv.

Jeg fik af vanvare købt mig et koskindstæppe, fordi sådan et har jeg altid ønsket mig. Det var billigt og jeg skulle i hvert fald have mest for pengene, så nu står jeg med et skind, som er ALT for stort til mit gulv og det er her motiv og hobbykniv kommer ind i billedet. Ligger du ikke lige inde med en ekstra ko, så er gulvmandens tæpperester et godt bud på materiale. Med lidt fantasi og ikke for tynde streger er mulighederne mange.

, , , ,

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s