bløde, varme vinterhi

Kulden nægter stadig at slippe sit tag i os, så det er med at udnytte at vi kan hygge under dynen lidt endnu med stearinlys og te.

Dig, som følger min blog, kender til min knap så positive holdning til indretning i hvidt i hvidt, men hvis det skal gøres med succes, handler det om at variere teksturen i dit materiale valg. Jeg har fundet inspiration til en hyggelig stue og vi starter med rummet.

Dette rum fungerer fantastisk godt. Lyset kommer fra begge ender af rummet, der med sin længde godt kan blive mørkt i midten, men fordi lyset reflekteres i det hvide gulv og loft modvirker det mørke hjørner. Til at skabe spænding i rummet, har de beklædt den ene væg med træ. Det giver en illusion af at rummet er lagt ned, så trægulvet er blevet til væg og så er der lavet et vilkårligt hulmønster i skabslågerne, som bryder den hvide overflade og giver den liv.

Det var rammerne, nu skal vi indrette. Først skal vi kunne sidde ned og en smuk gynge er et godt sted at starte. Den er ekstra stor, så man ikke får ømme balder af at sidde på den.

Oversize strandstenspuder i filt til at ligge og flyde i må man da ha’

Og der er ingen der fryser, når selv stolen har sweater på. Jeg synes at det er toppen af hygge at putte i en sweater på en sweater.

Jeg har aldrig rigtigt synes at møbler lavet af paller, er helt så vellykede som de kunne være, men som tone i tone, som her på billedet fungerer det: 3 stakke af 3 paller med 2 hynder og 1 glasplade som top.

På det næste billede er der tale om noget, som nærmest kan kaldes überstrik med den størrelse. Farverige skumrør som er stikket til tæpper og puder lige til at putte i.

Så til opbevaring. Her er virkelig tale om en alternativ stigereol: skabene balancerer på stigerne, så man opnår en stabil reol, der ikke vælter og det giver et fint og luftigt udtryk.Der er ikke noget værre end kolde tæer, så tæppe skal der til. Det hvide tæppe giver associationer til et landskab med fodspor i den nyfaldne sne. Du kan købe et tæppe magen til i Ikea og selv lave fodsporene med en næsehårstrimmer. Sådan en trimmer burde være lille nok til at lave de fine detaljer i fodsporene.
Der mange muligheder for forskellige aftryk i tæppet, så det er bare at vælge.

Nu er det hyggeligt og varmt og mangler bare belysningen. Jeg er helt vild med detaljen i lampen. Hvis du kigger godt efter kan du se, at skærmen er strikket til at passe over skelettet. Man kan endda se, hvor der er taget ind for at få en perfekt pasform.

Til sidst er der et lille gør det selv projekt. Det er en lidt anderledes tilgang til Random Light, hvor strikkepindene fungerer som fod på lampen. Den er lige til at gå i gang med og der er en guide her, hvis du ikke kender den i forvejen. Husk at bruge garn i stedet for sejlgarn og eventuelt kan du give lampen et par ekstra runder garn, når den er tør og kan holde formen for at plyssen bliver blød.Okay det blev ikke helt hvidt i hvidt, men det er jo bare at vælge hvid, når du selv skal i gang og så ellers bære over med mig. Jeg er jo novice når det kommer til hvidt og som jeg startede med at skrive er det teksturen det hele handler om.

, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

  1. #1 by Julie on 05/12/2013 - 11:39

    Har lige set lampen lavet af garn og strikkepinde, men kan desværre ikke finde guiden til at lave den. Hvordan har du gjort det, kunne du evt. skrive en guide man kan følge?

    Med venlig hilsen

  2. #2 by ploefff on 06/12/2013 - 00:07

    Beskrivelsen står over billedet og ersten kan du finde her: https://ploefff.wordpress.com/2012/07/11/endelig-hjemme-igen/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s