barndommens gade

Der er ikke mange, som har overlevet 80’erne, der kan sige sig fri for at have boet med savsmuldstapet og rispapirslamper – altså før det blev forvist til skammens brudekiste. Rispapirslamperne har gjort et halvhjertet comeback, da man fandt ud af at de ikke nødvendigvis kun behøvede at være runde.

De har nu alligevel en vis kvalitet i flok som du kan se på billedet. Så vidt jeg kunne læse mig til, er de ikke sluttet til som lamper, men hænger i stedet som en smuk installation i et ellers tomt hjørne.

Det kunne være at man skulle til at overveje andre af 80’ernes ikoner? Koboltblå dukkede op i modebilledet for nogle år siden og jeg har en veninde som synes det er den smukkeste farve i verden, men jeg ved nu stadig ikke om jeg er helt nostalgisk nok til et hjem i med kromreoler.

Det er selvfølgelig her design rømmer sig og minder os om at alt i små doser godt kan være moderne sat i en anden kontekst end den de kommer af, som amagerhylder i pangfarver og rispapirslamper i stime.

, , ,

  1. en på lampen « stuen tv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s