at hacke en Ikeapose

Jeg synes, at jeg er fornuftig og forsøger at huske at tage en mulepose med ud og handle, så jeg ikke skal købe en plasticpose, som både er dyre og skidt for miljøet. Det samme gælder turene i Ikea, men lige meget hvad lader bunken af de praktiske, store blå Ikeaposer til at vokse støt. De er fantastiske som vasketøjsposer, men der er også grænser for, hvor mange af dem, man har brug for. Så oprandt dagen, hvor jeg skulle hente mit nye kæledyr og det slog mig, at jeg ikke havde noget transport bur, så hvad så?

En bogkasse, en Ikeaposer og lidt net senere, kunne jeg hente den nye pelsbold in style.

Jeg har siden kigget lidt nærmere på posen og fået en idé. Posen havde en rigtig god dimension til et indkøbsnet! Muleposer er praktiske, men jeg synes aldrig rigtig at de har den rigtige størrelse. Der ryger som regel 2 l mælk i indkøbskurven, men de kan som regel ikke stå i den ene ende fordi nettet er for smalt. Som du ved er selvgjort velgjort, så frem med saksen:

Fra toppen: 2 sider + bund – en Ikeapose har gode håndtag, som både passer over skulderen og i hånden, så klip ned på hver side, hvor håndtagene er syet fast. 35 cm + sømrum er en god bredde til mælk, mel, en pakke kød og det løse. Når siderne er er klippet, er enderne tilbage. Den ene ende er et helt stykke og den anden er har en syning på midten. Enden med syningerne sprættes op og klipper til, i samme bredde som bunden. Jeg har eksperimenteret lidt og lavet en ekstra lomme ved at lave en dobbelt side i den side af posen. Lommen er praktisk til huskeseddel og pung, så man ikke skal grave ned under varerne for at finde dem, hvis man skal i flere butikker.

Under saksen kan du se enden med syningen. Ikeas poser er blevet så populære, at de har lavet dem i flere farver og som her med prikker.

Min symaskine er købt i en Kvickly for ca. 10 år siden. Den er ikke fancy, men kan sy det, den skal. Posen er nem at sy, da det er lige sting og firkanter, hvor hjørnerne skal mødes, som skal samles. Husk at vende ret mod ret. Toppen er allerede syet, fordi jeg har genbrugt dem posen havde i forvejen.

Når posen er syet sammen, vendes vrangen ind på plads. Hjørner og sider glattes, så de bliver fine og lige.

Det færdige produkt. Efter jeg har vendt posen, har jeg givet den en stikning på alle sider, for at give posen lidt stabilitet. Som du kan se kan den stå af sig selv, hvilket er praktisk, når man skal pakke den i supermarkedet.

Sådan blev muleposen, der er lavet af en blå Ikeapose. Som du kan se, er den blå pose blevet brugt godt. Det har trukket vævningen i materialet, så posen var noget sværere at sy i forhold til den hvide pose, der ikke havde været brugt lige så meget.

Set fra bunden. Her kan du bedre se, hvordan de ekstra stikninger hjælper med at give posen form og stabilitet.

Her er posen ovenfra, hvor du kan se den ekstra lomme i dette ikeahack 2.0 – måske en idé til en julegave i sidste øjeblik? Jeg har brugt en til at pakke en julegave ind i, men jeg siger ikke til hvem.

, , ,

  1. #1 by Tine Frostholm on 29/12/2010 - 08:59

    Fantastisk indlæg!! Er helt vild med din idé her. Så godt tænkt!
    Juhuuu og tak for det :o)
    Kærligst,
    Tine

  1. 1. skoledag | stuen tv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s