en fin gave til alle

Når det nærmer sig juletid, laver jeg en liste bag i min kalender. Jeg skriver navnene på alle dem, som jeg gerne vil give en julegave, for på den måde at huske alle og ikke komme til at købe dobbelt. Jeg køber på impuls, når det kommer til gaver, hvilket betyder, at hvis jeg lige falder over noget, så kan jeg hurtigt tjekke, om jeg har en gave til vedkommende eller om der er rum i budgettet til den fine dims.

I forretningerne spørger de altid sødt om man vil have pakket ind og selvom de har øvelsen, takker jeg pænt nej. For det første er der tit logo på papiret og det er ikke altid så heldigt, fordi modtageren nemmere kan gætte hvad der er i gaven. For det andet synes jeg sjældent, at det bliver pakket særligt pænt ind fordi det skal gå så stærkt og for det tredie så synes jeg egentligt at det er meget hyggeligt at pakke gaver ind selv. Nogen gange får jeg dog papir på og så sætter jeg selv bånd og kort på.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er sparsommelig, faktisk i en grad hvor jeg til tider må smile af mig selv, fordi der går lidt for meget farmor i den, men når pengene er små må man sno sig, dog uden at gå på kompromis.

Gavepapir kan være meget dyrt, men hvis man er lidt kreativ kan man få nogle rigtigt flotte resultater. Begge eksempler herunder har brunt papir som base. Øverst dekoreret med stempler og underst med vinyl hyldepapir.

Man kan også skyde genvej og købe en fin æske til sin gave, jeg faldt over disse i Tiger:

Hjerteæsker måler 6 x 6 cm og man får fire æsker i grøn, rød, sølv og guld for en 10’er. Jeg har købt æsken i nummeret større som er 9×9 cm og har brugt den som skabelon, så jeg også kan lave mine egne æsker.

, , , ,

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s