kan du huske dengang man fik breve med posten?

Min bedste veninde flyttede til København et år før jeg tog beslutningen og inden hun rejste blev vi enige om at skrive til hinanden i hvert fald en gang om ugen. Det var før alle havde Internet hjemme og selvom Email var ved at blive almindeligt og vi begge havde en mobiltelefon, synes vi nu at det var hyggeligt at skrive breve. Vi lå begge inde med en større samling brevpapir fra dengang vi gik i skole, hvor dillen var at samle en af hver slags papir og kuvert med hunde, Disney eller Diddle. Samlingerne kom nu i brug og det har betydet at jeg har fået mange fine breve.

Nogle af dem har jeg endnu og jeg kan stadig huske spændingen ved at tjekke postkassen for at se, om der var et brev fra hende. En glæde du også burde unde dig. Der er noget helt specielt ved et håndskrevet brev. Det er ligesom med billeder – fysiske fotoalbums er hyggeligere at sidde og kigge i end at klikke sig igennem en folder på computeren.

Når nu vi skal skrive breve, kan vi jo ligeså godt gøre det lidt sjovt. På Martha Stewarts hjemmeside faldt jeg over denne ide: et spionkort

Her er det brugt som en indbydelse til et bryllup, men ideen er at man skal have en spionlinse for at kunne læse kortet. Det er et optisk trick og linsen er bare rød cellofan som “gemmer” de røde kruseduller, så øjet kan fokusere på den blå skrift. Søde Martha har selvfølgelig lavet en skabelon, som man selv kan tilføje navne til, hvis man vil bruge kortet som invitation. Klik på linksne for at downloade skabelonerne

røde kruseduller

blå skrift

Jeg har eksperimenteret lidt og kom frem til dette:

Jeg elsker at skrive med Stabilopenne og har dem i en del farver efterhånden. De gule er penne og de blå er tusser. Det som gav det bedste resultat, er den i toppen, som er en lyseblå pen (Stabilo point 88, fine 0,4. Art. No. 8857 – det er hvad der står på pennen) Jeg køber dem, hvor jeg falder over dem, men de sidste er så vidt jeg husker købt i Panduro Hobby. Hvis du ikke lige ligger inde med et arsenal af Stabilo, kan enhver lyseblå tus eller pen bruges. Det bedste er at printe en fuld invitation ud og så finde en pen, som matcher printets blå farve til at starte med. Når den helt rigtige pen er fundet er det bare at printe en rød krusedulle ud og gå i gang med brevskrivningen.

Det røde spionfilter på billedet er et farvefilter fra et scenespot, som jeg havde liggende. De kan købes i musikbutikker, som også sælger lys, her er et link til Aage Jensen, som har butikker i København, Odense, Århus og på nettet. Inden du løber byen tynd, så kan du jo starte med at kigge forbi din lokale vinhandler og spørge om ikke han ligger inde med lidt rød cellofan du må købe. Cellofan er ikke så kraftig, som farvefilter og hvis du beslutter dig for filteret så er der mange andre muligheder for sjov med det.

Her er det sat over blitzen på et kamera, som en slags lowtech lomographie:

Hej verden, Karen her.

God fornøjelse og husk nu at sende en spionlinse med det første brev, så modtageren kan læse hvad du har skrevet.

  1. arvestykket der samlede støv « stuen tv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s